Agenda
2. december 2024

Første lov i verden: Belgiske sexarbejdere får pensions- og barselsrettigheder

Som det første land i verden får belgiske sexarbejdere lov til at arbejde på kontrakt, og det medfører både en sikkerhed og et hav af rettigheder, som medarbejderne ikke tidligere har haft adgang til.
Af: Heidi Kirkeby Mogensen
Første lov i verden: Belgiske sexarbejdere får pensions- og barselsrettigheder

Foto: Unsplash

I 2022 blev sexarbejde afkriminaliseret i Belgien, og i maj blev der stemt for en lovgivning, der skulle give sexarbejdere den samme ansættelsesbeskyttelse, som alle andre ansatte har det. Den 1. december i år trådte loven i kraft, skriver The Guardian.

Det er den første lov i verden, som giver sexarbejdere rettigheder. Med loven følger retten til en ansættelseskontrakt, det betyder ret til sygedage, barsels- og pensionsrettigheder.

Den er udarbejdet for at komme udnyttelse og misbrug til livs. Sexarbejderne har ret til at sige nej til seksuelle partnere og specifikke handlinger, og de må stoppe, når som helst. Ingen af delene kan de ifølge loven blive fyret for.

Der er også kommet nye vilkår for arbejdsgiverne. De skal blandt andet sikre, at lokalerne er udstyret med rent sengetøj, kondomer, brusere og panikknapper.

UTSOPI, den belgiske sexarbejderunion, udtaler, at de ser loven som et kæmpe fremskridt, der modarbejder juridisk diskrimination mod sexarbejdere. Dog mener de også, at loven kan være et skalkeskjul for nogle kommuner, der indfører strenge regler, som gør sexarbejde noget nær umuligt at udføre, ved at slå ned på sikkerhed eller hygiejnen.

I Danmark er det lovligt både at købe og sælge sex, så længe sælgeren er over 18 år. Som sexarbejder skal man betale skat, men det er stadig ikke et anerkendt erhverv, og derfor er det også sparsomt med rettigheder for de danske sexarbejdere, der hverken har ret til dagpenge eller a-kasse.

Rufferi er ifølge Straffelovens paragraf 233 ulovligt, altså dét at tjene penge på andre menneskers sexsalg eller udleje værelser, der bruges til dette. Altså at drive bordel.

Dog stiller flere spørgsmålstegn ved, om denne lov, der er lavet for at beskytte sexarbejdere mod udnyttelse, i virkeligheden har den modsatte effekt.

Theresa Dyrvig Henriksen, sociolog og forsker i socialt udsatte med fokus på sexsalg hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), har tidligere udtalt til femina, at rufferiparagraffen er en gråzone. Fordi den ikke gør det klart, hvornår man tjener penge på andres prostitution.

Man må gerne udleje et værelse til en sexarbejder, der matcher markedsværdien på udlejningspriser, forklarer hun, men hvis udlejeren herefter sørger for rene lagener, kondomer og glidecreme, så begynder det at blive ulovligt.

Den usikkerhed, der er omkring loven, kan derfor medvirke til, at sexarbejdere arbejder i det skjulte, på gaden eller indgår suspekte aftaler.

Læs mere om:

Læs også