"Groft sagt er kvinder i sundhedsvæsenet blevet set på som en minoritet"

På femina har vi i serien Patient XX dækket, hvordan en lang række sygdomme, der primært rammer kvinder, er underbelyste og underfinansierede.

Nadia Mughal levede med smerter i femten år, inden lægerne gav hende diagnosen endometriose.

Line Frost lever dagligt på 60 gram morfin, og fik i vinters beskeden om, at førtidspension var en god idé – fordi hendes endometriose er så invaliderende.

Nu har Region Hovedstaden nedsat et nyt udvalg, ‘opgaveudvalg om kvindesygdomme', der skal få kvindesygdomme på dagsordenen og forhåbentlig skabe handling her og nu.

Udvalget kommer til at bestå af tre politikere og femten borgere. Deres opgave er at lave konkrete anbefalinger inden for området, som skal fremlægges for regionsrådet. Derefter er det op til regionsrådet om anbefalingerne skal implementeres eller ej.

Planen er, at borgerne skal være personer, der selv er, eller har været, berørte af en af de tre sygdomme, som udvalgets primære fokus kommer til at ligge på. Det forklarer Maria Gudme (S), regionsrådsmedlem og kommende forkvinde for udvalget.

– Det er et emne, der har været underbelyst i rigtig mange år, derfor er vi blevet nødt til at tage fat et sted og begrænse os, forklarer Maria Gudme.

De tre sygdomsgrupper udvalget fokuserer på, er endometriose, PCOS og for tidlig overgangsalder.

– Der er rigtig mange steder i sundhedsvæsenet, hvor der ikke er tilstrækkelig viden på området. Så hvordan kan vi gå ind og lave konkrete anbefalinger?, siger Maria Gudme.

Og det er her de femten borgeres erfaringer kommer på banen. Hvilke forhindringer er de stødt ind i i forbindelse med diagnosticering og behandlingsmuligheder. Og hvordan kan man imødekomme de problematikker, de er stødt ind i, så de næste kan få den hjælp, de skal have, siger hun.

– Jeg tror, at der er nogle lavthængende frugter, som har hængt lavt i lang tid på grund af blinde vinkler. De blinde vinkler kan forhåbentlig imødekommes ved at invitere dem, det handler om med til bordet, siger Gudme.

På baggrund af deres viden, eksperter og ‘rundbordssamtaler’, skal udvalget komme med konkrete anbefalinger til, hvordan kvinder skal mødes i sundhedsvæsenet, både når det gælder diagnosticering og behandlingsmuligheder.

Og så er der en sidste post, som drejer sig om den generelle viden om kvinderelaterede sygdomme, forklarer Gudme.

– Det handler om oplevelsen af at blive taget alvorligt. Jeg tror, at noget af det, der er rigtig vigtigt, er at få gjort viden om kvindesygdomme til en generel kompetence i sundhedsvæsenet, siger Maria Gudme og forklarer: Historisk, kulturelt og strukturelt, har mandekønnet været det universelle udgangspunkt for alt i vores sundhedsvæsen. Det gør, groft sagt, at kvinder i sundhedsvæsenet er blevet set på som en minoritet – om man vil det eller ej.

Tror du reelt, at det har nogen betydning, at I inviterer femten borgere med ind i udvalget?

– Jeg tror, at det har afgørende betydning, at borgerne er med til at definere problemerne og kan sidde med i et udvalg, hvor de får reel indflydelse på, hvordan løsningerne skal defineres.

– At involvere borgerne på denne måde er meget forpligtende for os alle sammen. Det forpligter os som politikere til at sikre et offentligt sundhedsvæsen, hvor der er adgang til den hjælp borgerne i udvalget peger på er nødvendig.