Anja forsker i terror: Frygten må ikke få overtaget

Anja Dalgaard-Nielsen forsker i terror

Det var en smuk tirsdag morgen, og solen skinnede fra en skyfri, blå himmel i Washington DC. Året var 2001, kalenderen sagde 11. september, og Anja Dalgaard-Nielsen sad på John Hopkins University School of Advanced International Studies i den amerikanske regeringshovedstad, hvor hun var i færd med at skrive sin ph.d. i internationale studier. Hun sad på universitetets bibliotek, da folk begyndte at løbe forvirrede rundt ude på gangene. Pludselig lød det over højtaleranlægget, at alle skulle forlade skolen. Nu.

– Ingen vidste hvorfor. Der lød rygter om en skudepisode tæt på skolen, men ingen vidste noget, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

Det var før, alle var udstyret med smartphones, og nettet var ikke et sted, man var på konstant, så ingen på skolen anede, at verdenshistoriens mest omfattende terrorangreb netop havde rystet New York City, og at World Trade Center stod i flammer. Og Anja vidste heller ikke, at terroren nu havde spredt sig til det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon – ganske få kilometer fra, hvor hun befandt sig.

– Der mødte mig et underligt syn, da jeg gik ud fra universitetet. Hele vejen ned ad Massachusetts Avenue, en bred gade, der går fra universitetet og direkte ned til Det Hvide Hus, vandrede hundredvis af mænd i jakkesæt og kvinder i spadseredragter –alle jaget ud af talrige kontorer, skoler og virksomheder.

Anja Dalgaard-Nielsen fulgte menneskestrømmen og tog hjem til sin lejlighed, hvor hun fandt sammen med naboerne. De kunne se enorme røgskyer fra deres vindue på ottende sal, og de samledes omkring et tv.

LÆS OGSÅ: Simi Jan: Liver er for kort til ikke at være tro mod sig selv

En ny verdensorden

– Det var først dagen efter, at det helt gik op for mig, hvad det virkelig var, der var sket. At det ikke bare var et underligt mareridt. Da jeg trak persiennerne op, så jeg ud på en totalt forandret by, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

– Gaderne var mennesketomme. Der kørte ingen biler, og himlen, som plejede at være fyldt med fly til og fra den nærliggende lufthavn, var tom. Himlen var helt stille – og jeg kunne stadig se røg fra Pentagon sive op i luften.

– Der var et før – og der kom et efter. USA blev aldrig det samme. Mange amerikanere havde troet, at Washington var det sikreste – det bedst bevogtede – sted at befinde sig i USA. Så landet var ramt, lige i hjertekulen, forklarer Anja.

Oplevelsen satte sig dybe spor og har præget Anja Dalgaard-Nielsens videre liv. Angrebet i USA blev den faglige drivkraft, der har ført hende frem til en karriere som internationalt anerkendt terrorforsker.

I tiden efter terrorangrebet gennempløjede Anja Dalgaard-Nielsen aviserne og nærstuderede de små, grynede portrætter af de formodede og bekræftede gerningsmænd.

Hvorfor?! Hvad tænker en terrorist? Hun forsøgte at læse svaret i deres øjne, i deres udtryk, hvad var det, der kunne drive disse 19 mænd til at dræbe tusindvis af mennesker, smadre hele byer og på den måde tvinge en ny verdensorden frem.

Spørgsmålet var og er retorisk, for ingen af de 19 mænd lever mere. Men Anja Dalgaard-Nielsen har lige siden forsøgt, om ikke at finde alle årsager bag terrorhandlinger, så i hvert fald at arbejde ihærdigt for at forebygge nye angreb.

Forsker i felten

Da Anja Dalgaard-Nielsen i 2003 havde fuldført sin ph.d. i internationale studier i Washington, blev hun tilbudt en forskerstilling på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Her skulle hun analysere USA’s modsvar på terrorangreb, og hvad USA gør for at styrke sit indre forsvar.

Anja Dalgaard-Nielsen ejer ikke antydningen af en verdensfjern forsker, og hun vil gerne se så meget af sin forskning som muligt anvendt i praksis. De færreste forskere udskifter deres pc og printer med en pistol, men det måtte Anja gøre, da hun fik mulighed for at observere dansk terrorbekæmpelse på tæt hold.

Før Anja fik lov til at tage med ud i felten for at se, hvordan danske soldater bekæmpede terrorisme i Kosovo, Irak og Afghanistan, måtte hun i skydetræning for at kunne forsvare sig selv, hvis det blev nødvendigt. Så hun kan betjene en Neuhausen 9 mm pistol. Til husbehov.

Det blev heldigvis ikke aktuelt for hende at trække pistolen på noget tidspunkt, men hun oplevede grusomme bombardementer, vejsidebomber og dræbte soldater på tæt hold.

– Irak var det værste sted at opleve. Det var så nedslående at se, at arbejdet med at skabe fred og med at genopbygge landet var så uoverstigeligt, at soldaterne bare ikke havde en ærlig chance for at kunne løse den opgave, de havde fået, fortæller hun.

– En sørgelig ironi ved krigen i Irak, der blev indledt af USA i 2003, var, at krigen angiveligt skulle bekæmpe terrorisme, men i realiteten blev den en ny sag, som militante islamister verden over kunne samles om, påpeger Anja Dalgaard-Nielsen.

Travl tid i PET

I 2008 tog Anja Dalgaard-Nielsens karriere et herresving efter et telefonopkald. Det var den daværende chef for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, der ringede.

”Hej Anja. Hvad går du rundt og laver?”

– Jeg blev helt forvirret. Jeg anede ikke, om han ville vide, hvad jeg helt konkret foretog mig i det øjeblik – om jeg stod og lavede mad eller vaskede tøj – eller om spørgsmålet var ment mere generelt, siger Anja med et grin.

Hun havde mødt Jakob Scharf ved en tidligere lejlighed, og nu ringede han for at høre, om hun var interesseret i at blive chef for en ny afdeling, som PET ville etablere. En afdeling, der skulle opbygge et tidligt forsvar imod terror og voldelig ekstremisme i Danmark.

– Det kunne jeg simpelthen ikke sige nej til. Det var en kæmpe chance for at få mulighed for at omsætte min forskning til praksis, at se mine analyser og viden ført ud i virkeligheden, forklarer Anja.

I de følgende syv år, hvor Anja Dalgaard-Nielsen sad i PET's direktion, lykkedes det for hende og hendes kolleger at opbygge en model, som medvirker til at forebygge radikalisering blandt unge. En stor del af arbejdet drejer sig om at skabe nærhed og tillid blandt de unge i deres eget nabolag og dermed kvæle opløb til ekstremisme, før det udvikler sig.

Modellen bygger på det kriminalpræventive samarbejde, der allerede eksisterer i danske kommuner, imellem politi, skoler og sociale myndigheder. Modellen viste sig at være så succesfuld, at mange andre lande har kopieret den i deres arbejde imod terror og radikalisme.

Der var tryk på i de år, Anja arbejdede i PET.

– Muhammedtegningerne blev genoptrykt, og der fulgte en årrække, hvor mange grupper fik øje på Danmark i terrormæssig sammenhæng. Der var en lang række angreb, plot på plot, som det lykkedes os at afværge, fortæller Anja Dalgaard-Nielsen.

Men trods stor dedikation til et spændende job slider det at være på, i syv år, hele ugen, døgnet rundt, med åben mobil.

– Jeg kunne mærke, at jeg havde behov for, at der nu kom noget ro på. Jeg længtes samtidig også efter at komme tilbage til forskerverdenen. Jeg er både forsker og praktiker – men inderst inde nok mest forsker, erkender Anja.

Da hun fik tilbudt en gæsteforskerstilling på det prestigefyldte Stanford University i Californien, takkede hun derfor ja med det samme.

LÆS OGSÅ: Få ro i hovedet: Er du bange for fremtiden?

Teori i praksis

Semestret på Stanford, i Californiens sol under afslappede forskerorienterede arbejdsformer, gik meget hurtigt. Næsten for hurtigt. Anja nød semestret som en slags detox-kur efter en række spændende, men også meget intense arbejdsår.

Efter et halvt år var hun så tilbage i Danmark igen. Men som tidligere gik der ikke lang tid, før der var bud efter hende.

Denne gang var det et tilbud om en stilling som chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, som dukkede op. Et job, hun takkede ja til med det samme.

– Jeg kendte jo i forvejen til forsvarets arbejde, som jeg har stor respekt for, og mit job på Forsvarsakademiet er for mig det bedste af to verdener. Her arbejder jeg både strategisk og praktisk, med ledelse og med at klæde fremtidens officerer på, og jeg har samtidig frie hænder til at forske, forklarer Anja.

Da Anja Dalgaard-Nielsen var afdelingschef i PET, var hun, som alle andre ansatte, bundet af sin tavshedspligt. Det er hun stadig, når det angår hemmeligheder fra årene i tjenesten. Men hendes forskning kan hun nu frit formidle til gavn for offentligheden. Det føler hun sig også forpligtet til.

Og det gør Anja Dalgaard-Nielsen godt. Så godt, at hun i 2017 modtog DR1's Rosenkjærpris for ”fremragende formidling af terrorforskning”. Lige nu er Anja Dalgaard-Nielsen aktuel med bogen ”Tryg i en terrortid – når vi forstår mere, bliver vi mindre bange”, som hun har skrevet med journalist Lotte Lund.

Bogen er en lige rød tråd tilbage til den dag, Anja stod ved sit stuevindue og så Pentagon stå i flammer.

Anja Dalgaard-Nielsen vil gerne selv forstå terrorens natur – hvorfor opstår den, og hvad kan vi gøre for at bekæmpe den. Og hun ønsker, at vi andre skal indvies i hendes viden – så vi kan leve i en hverdag, hvor frygten ikke får overtaget.

Kort om Anja Dalgaard-Nielsen

• Anja Dalgaard-Nielsen, 46, er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet i København og professor ved Center for samfundssikkerhed og risikostyring ved Universitetet i Stavanger.
• Hun er gift med Lars, som er vice president i Nilfisk. Anja har et bonusbarn (kalder hun det selv), Lars' datter Sofie på 18 år. Anja og hendes familie bor i København. Hun er ph.d. fra John Hopkins University i Washington D.C. og har i mange år forsket i terror.
• Har tidligere udgivet bogen ”Umulig mission – Danmark i Afghanistan og Irak”, som er en personlig skildring af hendes oplevelser fra det halve år, hun var på feltstudier med det danske militær.
• Er netop nu aktuel med bogen ”Tryg i en terrortid – når vi forstår mere, bliver vi mindre bange”, som hun har skrevet i samarbejde med journalist Lotte Lund. Bogen udkommer på Lindhardt & Ringhof 29. januar.

”Tryg i en terrortid – når vi forstår mere, bliver vi mindre bange” udkommer på Lindhardt & Ringhof 29. januar.