Det er dyrt at være på barsel, og det er på tide, vi deler regningen mellem mor og far

Camilla Zuleger er selvstændig tekstforfatter. Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

I de sidste par dage er det gået op for den bredere offentlighed, at det koster penge at gå på barsel – i særdeleshed hvis man ikke har scoret sig et af de jobs, der har betalt barsel for begge forældre i en længere periode end det lovpligtige.

I Danmark var der knap 200.000 selvstændige i 2019 ifølge en undersøgelse fra SMVdanmark. Med udspillet om øremærket barsel til far i 11 uger kom de selvstændige fædre op af stolen: Det er for dyrt at gå for barsel, det har vi ikke råd til.

Og ja, det er dyrt at gå på barsel. Og ikke bare målt i miljørigtige stofbleer og kaffe til turen rundt om søerne med barnevognen.

Faktisk viser en beregning fra Kvindeøkonomien, at det i gennemsnit koster kvinder 1,2 mio. kroner at få to børn. Vel og mærket 1,2 mio., som mænd ikke (statistisk set) skal punge ud.

Det skyldes både den åbenlyse, midlertidige nedgang i løn fra betalt barsel til barselsdagpenge, men det skyldes også manglende lønstigninger, forfremmelser og pensionsindbetalinger.

Det er kort sagt rigtig dyrt at få børn. Og det har det altid været.

Danmark er et genialt land at være selvstændig i

For mig at se er det mere end rimeligt, at det ikke kun går ud over min økonomi, min opsparing og mine karrieremuligheder, men også min partners.

Ikke mindst fordi hele pointen jo er, at vi helst en dag skulle nå dertil, hvor det slet ikke går ud over nogen som helst – at en eller flere barselsperioder er en lige så naturlig del af årshjulet som alt det andet i personalehåndbogen, og at det derfor ikke er på bekostninger af cheftitler og bonusser.

Hør tre mænd fortælle, hvorfor øremærket barsel til far er en god idé i videoen herunder:

Det gælder også for de selvstændige. Men står det nu også så galt til, som de får det til at lyde – de selvstændige kommende fædre? Selvfølgelig er det vigtigt, at ingen lades i stikken af ny lovgivning, det er klart, men lige nu har jeg mest af alt lyst til at stille mig op på en ølkasse og skrige:

“Er I godt klar over, hvor heldige vi er?”

Danmark er et genialt land at være selvstændig i – der er selvfølgelig plads til forbedringer, og græsset er altid grønnere i Sverige, men alligevel. Jeg føler mig heldig hver eneste dag, jeg står op. Selv i denne uge, hvor jeg vågnede med feber og hoste og ikke var i stand til at udføre mit arbejde. Eller noget som helst andet, faktisk.

Det danske arbejdsmarked bygger på både offentlige og private forsikringer, der gør, at det ikke er verdens ulykke, når ulykken rammer – eller storken. Og det gælder også for selvstændige.

Den offentlige forsikring gennem VIRK gør fx, at jeg faktisk har kunnet konstatere, at jeg i dag er bedre stillet, end da jeg var dækket ind af den hellige gral, vi kalder fast arbejde.

Og ja, der er selvfølgelig en hage. For det kræver, at man tjener penge. De forsikringer, der udgør dit sikkerhedsnet som selvstændig, virker primært, når der er overskud i din virksomhed.

Det gælder i særdeleshed barselsdagpenge, som udregnes på baggrund af din sædvanlige indkomst.

For naturligvis, fristes jeg til at sige, stiger du ikke i løn, fordi du går på barsel.

Så måske var det på tide at skifte lydspor og gemme historien om den stakkels selvstændige lidt væk. Har vi det egentlig ikke okay?

Det er blevet bedre, nemmere og mere økonomisk sikkert at være selvstændig. Nye barselsregler for selvstændige og generel øget politisk opmærksomhed omkring det faktum, at ikke alle arbejder 9-17 fem dage om ugen, har gjort det, hvis ikke fordelagtigt, så i hvert fald okay at være selvstændig.

Vi skal huske, at den økonomiske usikkerhed, vi har, når vi arbejder for egen regning, opvejes af en god del fleksibilitet. Også som barslende far eller mor.

Som selvstændig behøver man nemlig ikke være 100% på barsel, man kan også være 75%, 50% eller 25% på barsel til gengæld for en lidt længere periode.

Det betyder, at man i mindre grad mister kontakten til sit arbejdsliv, og at man med lidt vilje kan holde blusset kørende i en lille virksomhed.

Og er det i virkeligheden ikke netop fleksibiliteten, mange af os gik efter, da vi tog det berømte spring ud i, ja, usikkerheden?