Elisabeth var udbrændt. Så gav hendes chef hende en besked, der ændrede hendes liv

Elisabeth Stenersen har altid ønsket at opbygge en karriere. I starten var det nemt at give fuld gas og dedikere sig helt til arbejdet. Men efter at hun blev mor, blev det udfordrende at lykkes både på jobbet og derhjemme.

- Tidligt i min karriere havde jeg få kvindelige ledere at se op til. Jeg arbejdede i mandsdominerede stillinger, hvor antallet af timer, man lagde i arbejdet, var en vigtig succesfaktor. De få kvinder på toppen havde enten ikke børn eller et familieliv, som jeg ikke kunne få til at fungere, med meget hjælp eller en hjemmegående mand.

Hun gav ikke op, og for fem år siden blev hun leder for startup-virksomheden Wolt, samtidig med at hun havde to små børn derhjemme.

Men det var først, da Elisabeth ramte muren, at hun forstod, hvordan hun kunne jonglere et krævende lederjob og familielivet.

Vi har tidligere mødt toplederen for at tale om dengang, Elisabeth blev udbrændt og endte sengeliggende i flere måneder.

Hun havde arbejdet for meget, samtidig med at der også var meget at tage sig af derhjemme.

Da Elisabeth kom tilbage på arbejdet, hørte hun noget, der ændrede hendes liv:

"Du skal lade arbejdet tilpasse sig dig, ikke omvendt."

Det var hendes chef, der sagde disse kloge ord, som blev starten på et nyt tankesæt.

- Jeg har altid været ambitiøs og optaget af karriere. Det er en vigtig del af mit liv, men det kan ikke være det vigtigste.

Elisabeth måtte finde en balance, der gjorde det muligt at være chef og småbørnsmor uden at slide sig selv op.

Efter udbrændtheden fulgte en skilsmisse, hvilket betød, at Elisabeth nu havde et helt andet liv, med aleneansvar for børnene hver anden uge.

Selvom Elisabeth har taget drastiske skridt for at ændre sin arbejdsdag, fortæller hun, at det allervigtigste er tankesættet.

- Sådan her må det være, for at det kan fungere.

Når det kommer til, hvad Elisabeth gjorde for at få dagene til at hænge sammen, handler meget om prioritering af tid.

Arbejdet skulle kunne klares på 7,5 timer, og for at få det til at fungere måtte hun skære ned på møder, få flere ansatte og bede om hjælp oftere.

Nu starter hun altid dagen med at lave en klar plan for dagen.

- En liste over "dette skal jeg gøre" og en for "dette er rart at få gjort", men den sidste når jeg næsten aldrig igennem.

Hun er knivskarp i sine prioriteringer og prøver at løse alle opgaver, der kan løses her og nu, med det samme.

- Jeg oplever, at mange kvinder bærer alt på deres egne skuldre. Vi er lidt "dygtige piger", og hvis noget er ens ansvar, så gør man det selv, siger hun og tilføjer, at det er opskriften på at føle, at man ikke slår til.

Derfor mener hun, at det vigtigste er at give ansvar fra sig.

Elisabeth har brugt meget tid på at opbygge et støttenetværk omkring sig. På den måde er der altid nogen, der kan træde til, hvis det er nødvendigt.

- Bed om hjælp og råd. Jeg giver mit team meget frihed til at løse tingene selv, og min styrke er, at jeg er god til at træffe beslutninger, så vi får tingene gjort. Jeg tjekker hele tiden med mit team og min chef, hvad de vigtigste prioriteter er lige nu.

Som alenemor hver anden uge er det umuligt at arbejde sene aftener og møde op før solen står op, fortæller hun.

Elisabeth har to børn, der skal afleveres og hentes i skole og børnehave. Noget hun er helt åben om over for de ansatte.

- Alle på kontoret kan se, når jeg skal hente i børnehaven, eller når jeg skal bruge tid med børnene, fortæller hun.

Kalenderen er åben for alle, og Elisabeth markerer sig som utilgængelig i kalenderen hver eftermiddag, de uger hun har børnene.

Elisabeth forventer ikke, at folk skal være tilgængelige hele tiden uden for arbejdstiden, og når hun er sammen med sine børn, er hun ikke tilgængelig, selv ikke når CEO’en vil have et møde.

- Alle ved, at jeg er mor, og jeg håber, jeg kan lede ved at være et eksempel for andre.

Åbenheden har resulteret i, at flere på kontoret har fulgt chefens eksempel og markerer, når de kommer sent eller tidligt på grund af børnene.

Helene Tronstad Moe, forsker i arbejds- og organisationspsykologi ved Høyskolen Kristiania, fortæller, at fleksibilitet ofte er lettere, når man er nået til et vist niveau.

- Man har sandsynligvis vist, hvad man er i stand til og opbygget en stor grad af tillid, hvilket man sjældent har som nyansat.

Hvilket erhverv man har, vil også påvirke, hvor meget arbejdspladsen kan tilpasse sig til én, forklarer hun.

Alt fra læger og piloter til pædagoger skal blive på arbejdet, til arbejdsdagen er slut, for at det kan fungere, hvilket også fungerer for mange, ifølge Tronstad Moe.

- Hvad en familie har brug for, er forskelligt. For nogle er det vigtigt at være til stede ved alle fodboldtræninger eller hente i børnehaven hver dag, mens andre hellere vil være fuldt til stede i weekenderne.

Tronstad Moe mener, at der er mange måder at være gode forældre på, også hvis jobbet ikke er så fleksibelt.

Når det er sagt, tror Tronstad Moe, at både arbejdsgivere og ansatte kan have meget at vinde ved fleksibilitet, hvor det er muligt.

- Fleksibilitet og hjemmearbejde er ofte en win-win-situation, men det betyder ikke, at det er det rigtige for alle at gå klokken tre.

Når børnene bliver ældre, råder hun til at spørge børnene, hvad de ønsker og har brug for fra dig som forælder.

- Måske er det sjovt i SFO om eftermiddagen, måske er det vigtigere at gå i biografen om lørdagen, eller at forældrene ikke sidder ved computeren sidst på dagen?

Hvis man er skilt, kan det også ofte være lettere at være fleksibel, fordi man sandsynligvis kan arbejde ekstra de uger, man ikke har børnene, fortæller forskeren.

- Der er ingen facitliste for, hvordan man løser det, men fleksibilitet vil ikke være muligt for alle og heller ikke ønskeligt for alle.

Denne artikel blev første gang bragt af kk.no, som også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.