Karriere og penge
27. januar 2023

Et møde tog en uventet drejning - nu har Ditte Julie Jensen en særlig nyhed

Influencer og kagekreatør Ditte Julie Jensen har lukket forretningen og landet en stor stilling hos "Løvens hule"-profiler
Af: Aviaya Hansen
Ditte Julie Jensen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

2022 var hård for Ditte Julie Jensen, der så sig nødsaget til at lukke dele af sin forretning ned og lukke sit studie i Bredgade for at overleve den økonomiske krise, der i øjeblikket kradser hos mange.

Men når en dør lukkes, åbner som bekendt en ny, og Ditte Julie kan begynde det nye år i en ny stilling hos Female Founders House, som de henholdsvis tidligere og nuværende investeringsløver Mia Wagner og Anne Stampe Olesen står bag.

Det afslører hun selv på Instagram.

- I december måned tog et møde med Anne Stampe Olesen og Mia Wagner en uventet drejning, og jeg blev sendt på weekend med noget af en tænkeopgave. Men jeg var ikke i tvivl! Jeg tog et valg i november om at lukke Bredgade (mit studie) ned, lukke dele af min forretning for at gøre plads til uventet nyt, og det nye kom hurtigere end ventet, røber hun i opslaget.

De seneste syv år har Ditte Julie været sin egen chef og banket en forretning op fra bunden, og det er netop hendes erfaring med iværksætteri, hun skal bringe i spil i den nye stilling som branding- og house manager, hvor hun med egne ord skal hjælpe med at løfte iværksætteri, arbejde med branding, strategi og storytelling.

- Jeg har længe drømt om at arbejde endnu mere med iværksætteri, og gøre plads til alle virksomheder kan og må drives individuelt - ligesom vi selv er. Glæder mig til at skulle arbejde sammen med så dygtige og inspirerende mennesker, skriver hun i opslaget.

Det er dog ikke slut med by Ditte Julie, som hendes virksomhed hedder. Dertil har hun fortsat for mange spændende opgaver.

- Jeg kan bare mærke, at jeg kan og vil noget mere med alt det, jeg har lært de sidste 6-7 år. Glæder mig inderligt til mit nye kapitel og takker Mia og Anne for denne mulighed, slutter hun af.

Du kan læse opslaget i sin fulde længde herunder:

Læs mere om:

Læs også