Hanne vil arbejde, til hun bliver 80: "Man skal konstant gøre sig umage"

Frem for at nyde livet som pensionister er en gruppe kvinder stadig i arbejde, indtil de er langt oppe i 70’erne. En af dem er Hanne Gundmann.

I 20 år har Hanne været receptionist hos Institut for Menneskerettigheder i København. Hun fik ikke en seniorsamtale op til sin 65-års fødselsdag for 10 år siden, hvilket passede hende ganske fint.

Hun er kontoruddannet og har i sine yngre dage blandt andet været artist og danser. For hende var det det mest naturlige at fortsætte arbejdslivet på ubestemt tid. Og det havde hendes chef ingen indvendinger imod:

– Jeg har aldrig mærket at være uvelkommen på min arbejdsplads på grund af alder. Man forventede vist ikke, at jeg gik på pension, og i dag er jeg stedets ældste medarbejder. Vi ældre er værdsatte, og det skyldes nok vores ekspertise og ro i bagagen, at vi sjældent er syge og ikke har syge småbørn. Desuden er vi stabile, møder til tiden og siger ja til overarbejde, fordi vi ikke har de forpligtelser, de unge har.

Hanne har sat en deadline på 80 år og arbejdede indtil for få år siden på fuld tid.

I dag går hun på job 15 timer om ugen fordelt på tre dage. Inden hun en dag stopper, vil hun sørge for at have en plan for, hvad hun skal lave i stedet:

– Jeg vil ikke betænke mig på at tage andet arbejde. For eksempel som en af de seniorer, der sidder ved kassen i supermarkederne. Det er sejt og ville passe til mig, som er udadvendt og nysgerrig over for andre mennesker.

Et skræmmescenarie

En rolig pensionisttilværelse er på ingen måde lokkende.

– Ældre, der ikke kommer ud af fjerene og ser TV frem til frokosttid uden at komme i tøjet, er et skræmmescenarie. Tværtimod er det vigtigt for mig altid at gøre mig i stand om morgenen med makeup og pænt hår og tøj og derefter komme ud af døren. Man skal konstant gøre sig umage, ikke mindst i vores alder, mener Hanne, som har endnu et princip:

– For mig, som hverken strikker eller går op i madlavning, er det vigtigt at følge med i, hvad der sker i samfundet. Jeg vil ikke risikere at blive inviteret ud til en middag og så ikke kunne snakke med om, hvad der rører sig.

Hanne har lovet sig selv, at hun vil holde op med at arbejde, hvis hun en dag ikke kan følge med i it eller ikke længere synes, hun ser præsentabel ud.

– Der kommer et tidspunkt, hvor man skal holde op. Jeg har tre børnebørn, som jeg er sammen med så meget som muligt og tager på ture med, så tit det kan lade sig gøre. Men der er også andet i livet, og jeg har ikke lyst til at blive en, som kun kan tale om mine børnebørn. Jeg vil også gerne have andre interesser og sociale kontakter, siger Hanne.

Den ekstra indtægt ved siden af folkepensionen er velkommen. Men Hanne arbejder dog ikke kun for pengenes skyld:

– Arbejdet er min identitet, og min mor havde det på samme måde. Det er det, jeg kan, og som holder mig frisk og kvik. Jeg bliver stolt, når folk forbløffes over, at jeg stadig går på arbejde. Jeg har aldrig mødt nogen, der syntes, det var synd for mig. Tværtimod giver de udtryk for, at jeg er deres nye forbillede, og at de vil være som mig, når de er 75. Ved at arbejde føler jeg mig værdsat og nyder at være synlig. Jeg føler, at jeg har rygrad, er vigtig og kan bidrage til samfundet gennem arbejdet. Jeg vil være en del af festen og have en position. For mig ville det ikke være en lettelse at gå på pension.

Er du en del af en trend?

– Selv om det er smigrende, når mine unge kolleger siger, at de vil være som mig, når de bliver gamle, så tror jeg, at de yngre generationer er anderledes. Jobbet vil næppe betyde så meget for deres identitet livet igennem. Desuden er de unge bedre til at spare op til deres alderdom, end vi har været.

Hanne fortæller, at arbejdet altid har været hendes faste holdepunkt, og at hun altid er mødt glad frem om morgenen. Trods alvorlige nedture som hendes egen kræftsygdom og hendes mands død for år tilbage:

– Jeg fortæller åbent, hvad der er sket, og har derfor fået den omsorg, jeg også giver kolleger, når de har det svært. Desuden har arbejdet betydet, at private problemer fylder langt mindre, når jeg har et arbejde at gå op i.

Denne artikel blev første gang bragt i SØNDAG 51/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.