Karriere og penge
18. september 2012

Iværksætter ved et tilfælde

I disse dage råber samfundet på flere iværksættere, som ikke bare kan se en god ide, men også kan få den til at blive til virkelighed. Jesper Hummeluhr, som står bag Aloe Vera Group, er en af dem.
Af: Malene Fich Weischer
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2012/september/aloe-prim.jpg

foto: All Over og PR

Det er snart 30 år siden, at Jesper Hummeluhr faldt over det, som skulle ende med at blive hans helt store livsprojekt. Han var på rejse i Australien, da han fik en kraftig solskoldning og dér fandt ud af, at hvis han gned solskoldningen med saft fra en kaktuslignende plante, Aloe Vera, så hjalp det faktisk. Rigtigt meget, endda.


Jesper Hummeluhr

Holdt ved idéen
Han tog opdagelsen med sig hjem til Danmark. Idéen om at bruge den til noget, havde sat sig fast, selvom han langt fra arbejdede med hudpleje i hverdagen. Han havde derimod en fortid i bankverdenen og som reklametegner. Men han holdt ved sin ide, og det første produkt, som kom på gaden, var Aloe Vera gel, som stadig er et af firmaets helt store hit. Den består af 98% ren, økologisk Aloe Vera, og har du skoldet dig eller på anden måde irriteret huden, er den uovertruffen.
Senere er der kommet flere produkter til, som alle tager sit udgangspunkt i de helende kræfter fra Aloe Vera planten, og sidste år vandt Jesper Hummeluhrs fiirma så den eftertragtede pris, Danish beauty award for deres after sun creme, Avivir Aloe Vera After Sun.

Det kunne være dig?!
Måske du også går med en ide om noget, som måske kan vokse sig til noget stort. Men måske ved du ikke meget om, hvor man skal starte henne. I givet fald, så smut en tur ind forbi www.startvaekst.dk. Det er en hjemmeside, som på en meget let tilgængelig måde forklarer, hvordan du helt praktisk starter din egen virksomhed op. Hvad du skal være opmærksom på, og hvilke fælder, der kan være.

Få gode tips til, hvordan du selv kan udleve DIN iværksætterdrøm her

Du kan også selv prøve Jesper Hummeluhrs opfindelse - vi udlodder nemlig lækre gavesæt fra Aloe Vera lige her

Læs også "Kan dit hjerte genbruges?" lige her

Læs også