Karriere og penge
10. juni 2013

Karriere: Fra håb til handling

Hvad drømmer du om, at du får ud af de mange timer, du hver dag lægger i dit arbejde? At du en dag kan slappe af og nyde livet? At hvis du knokler nu, så kommer alt det gode af sig selv? Så er du gal på den…
Af: Karriererådgiver Anne Marie Valentin
https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/juni/handling-prim.jpg

foto: All Over og Privat

Mange af os tror fejlagtigt, at hvis vi arbejder hårdt nok nu, så kan vi en dag læne os tilbage og slappe af … Kender du det?

OM ANNE MARIE VALENTIN

Jeg hedder Anne Marie og er Oestrogens karriererådgiver.

Jeg ejer www.intojob.dk som hjælper mennesker videre i karrieren.

I 2010 sagde jeg mit job op, fordi det ikke længere stemte overens med mine værdier og prioriteter. Jeg oplevede mig selv gå på job hver dag og ikke være glad. Derfor sagde jeg mit job op og blev selvstændig.

I dag har jeg en strålende forretning og rådgiver (mest) kvinder ift. deres fremtidige karrierevalg. - Uanset om de er opsagt eller blot i tvivl om de er på deres rette hylde. De fleste af mine kunder vælger et karrieretjek midt i karrieren for at sikre, at de er på vej det rigtige sted hen.

Jeg har de sidste 13 år arbejdet med karriererådgivning i forskellige virksomheder.
Derudover er jeg uddannet NLP Master, certificeret coach samt Passion-coach.

Jeg glæder mig til at udfordre dig og være din sparringspartner i dit Karriere-univers samt give dig nye begreber og input ifht din karriere og dit jobliv.

Tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev her og få flere gode råd og muligheder.

Men sådan tror jeg ikke, livet vil forme sig for ret mange af os - vi skal så i hvert fald holde længe ud og have meget "overstået", inden pensionsalderen nærmer sig. Derfor kan du ligeså arbejde med noget, du er rigtig glad for. Så søg nu det job, du drømmer om eller lav møder med dem, du gerne vil møde. Kort sagt:
Gør nu dét, du gerne vil, men som du måske udskyder, enten fordi du ikke kan lide det, fordi du ikke tror, du er god nok (endnu) eller fordi du ikke finder dine drømme vigtige nok…

Mange af os lever i en form for venten. Vi tror, at vi en skønne dag vågner op og kan alt dét, som vi skal bruge for at komme i gang med vores drømmekarriere eller vores drømmeliv. Men det er en illusion. Du bliver ikke bedre, end du er. Men det gør ikke noget, for du kan givetvis allerede dét, du har brug for, og hvis ikke, så kom i gang med at lære det. NU.

Frygten følger med
Vi bliver helt naturligt bange for en afvisning, når noget er vigtigt for os og derfor gør vi ikke noget. Vi holder fast i den tilstand, vi kender og bilder os selv ind, at vi bare venter. Men kære læser; det er helt naturligt at være nervøs for en afvisning, når der er noget, vi virkelig gerne vil! Ikke bare hver gang, men hver eneste gang, noget er vigtigt, følger frygten med - NETOP fordi det er vigtigt - ellers ville du ikke være bange vel??

Find glæden og lysten frem
Så længe vi er på jobmarkedet, vil der være en udfordring med at følge med og gøre det godt nok. Derfor er det for os alle lettest, hvis vi laver noget, vi brænder for - så er det nemlig en leg at følge med og ikke en kamp!

Brug fra nu af en time om dagen på at hjælpe dig selv videre i den rigtige retning, hvis du da ikke allerede er på vej; og hvis du er, så brug en time om dagen på at blive endnu bedre!
Mange venter på at gøre det rigtige til økonomien tillader det eller til børnene er blevet store eller til huset er betalt…… men er det ikke bare undskyldninger?

Lav noget meningsfyldt!
Brug dit jobliv til at lave noget meningsfuldt - noget du holder af at gøre og som du dybt i hjertet føler at du er "nødt" til at gøre - fordi det er dit kald!

De fleste udsættelser eller undskyldninger er mangel på kreativ disciplin. Begrænsede midler og forpligtelser standser ikke dem der vil!

Find ud af, indenfor den næste uge, om du er villig til at gøre, hvad der skal til for at komme i den rigtige retning. Læg en plan, lav en 2 do liste, så du ved når du går i seng i aften, at du ikke kunne have levet mere modigt i dag.

Vi "ses" næste gang der er nyt her på Oestrogen,
Anne Marie


MERE FRA ANNE MARIE VALENTIN: Hvem hjælper DIG videre?

LÆS OGSÅ: Karriere kan være mange ting - hvilken karrieretype er du?


TEST DIG SELV: Hvordan opfatter andre dig?

LIGE NU I SHOPPEN:

Boost dit selvværd! - dvd-kursus med psykolog Kisser Paludan, kr. 500

Se mere her (link fjernet)

Læs også