Min kollega brokker sig hele tiden. Hvad skal jeg gøre?
Foto: Unsplash
Her får du erhvervspsykolog Palle Grzonas bud på, hvordan du kan forstå dine kolleger, og hvad du aktivt kan gøre ved de problemer, du oplever.
1. Din kollega udsætter arbejdsopgaver
Du kan godt lide at komme hurtigt i gang med en opgave, fordi det giver dig stor tilfredsstillelse at få den udført. Derfor bliver du frustreret over, at din kollega ikke går i gang med sine opgaver lige så hurtigt som dig.
Du er bange for, at de ikke bliver løst. Men din kollega fungerer bare anderledes.
Hun lader sig aflede af andre ting, mens hun oparbejder energi til at løse opgaven. Når deadline nærmer sig, rykker hun hurtigt.
Det kan du gøre:
Det er vigtigt at tage en snak om jeres forskellige måder at fungere på, for ellers vil det skabe spændinger mellem jer.
Så få talt med din kollega om din arbejdsstil og din frustration over, at arbejdsopgaverne ikke bliver løst så hurtigt, og få undersøgt, hvordan din kollegas arbejdsstil er.
Tal ikke om det, for at den anden skal gøre det på din måde, men for at du kan forstå, hvordan din kollega fungerer.
Øv dig så i at være tålmodig, når du forstår, at din kollega nok skal levere.
2. Din kollega går i panik
Hvis man har en oplevelse af, at man har så mange opgaver, at man ikke har mulighed for at nå at løse dem, men at det forventes af én, kan man føle sig så presset, at man går i panik.
Man kan desuden føle sig fanget, fordi man måske selv har påtaget sig opgaverne. Når din kollega går i panik, kan det gå ud over evnen til at løse opgaverne.
Det kan blive en selvforstærkende ond cirkel, hvor hun fodrer panikken, fordi hun har mistet overblikket.
Det kan du gøre:
Få sat dig ned sammen med din kollega, og hjælp hende med at få skabt et overblik over arbejdsopgaverne.
Kig på tidsfrister, hvad der kan udsættes, hvad der kan uddelegeres til andre osv.
Hvis du kan se, at flere af dine kolleger er så pressede, at de går i panik, skal du involvere en arbejdsmiljørepræsentant eller ledelsen, for så skal der gøres noget ved arbejdsklimaet.
3. Din kollega brokker sig
Ofte er brok en trykventil for noget, som hører hjemme et andet sted. Det kan handle om, at der er noget i vedkommendes privatliv, der ikke fungerer.
Men det er måske svært at tale om, og derfor beklager din kollega sig i stedet over sit arbejde. Det kan dog også skyldes, at hun har vanskeligheder på arbejdet, måske fordi opgaverne enten er for svære eller for kedelige.
Eller måske føler din kollega sig dårligt behandlet af jeres chef eller sine kolleger.
Det kan du gøre:
I stedet for at vende det døve øre til, så find ud af, om der er hold i det, din kollega brokker sig over.
Vær aktiv og gør noget ved det sammen. Hvis en brokkende og nedladende tilgang er din kollegas stil generelt set, har det negativ indflydelse på arbejdsklimaet.
I så tilfælde kan du fortælle, hvad du lægger mærke til, hvilken effekt det har på dig, og sige hvad du gerne vil have, at hun gør i stedet.
Det er vigtigt at være så konkret som muligt, for så kan din kollega bedre ændre sin adfærd.
4. Din kollega kan ikke tage imod kritik
Hvis du oplever, at din kollega ikke vil lytte til din kritik og opfører sig afvisende, kan det skyldes, at din kollega føler sig angrebet.
Vi reagerer ofte med at afvise andre, når vi selv føler os afvist. Der er forskel på feedback og kritik, fordi feedback går på noget, man har gjort, mens kritik ofte handler om ens person.
Det kan være svært at modtage kritik, hvis budskabet går på ens person.
Kritik kan for eksempel gå på, at man er uduelig som person, mens feedback går på, at det, man har gjort, var uhensigtsmæssigt.
Det kan du gøre:
Giv feedback og ikke kritik. Fokuser på handlinger i stedet for personlige egenskaber. Sørg for at spøge, om det er okay, at du giver feedback nu, så I har en aftale om, hvad I laver lige nu.
Hvis ikke din kollega er forberedt på feedback, kan hun nemlig tage det ilde op, fordi negativ feedback er sårbart.
5. Din kollega er vred og aggressiv
Der er altid en grund til, at en kollega opfører sig aggressivt. Noget er gået skævt og udløser en stærk følelse.
Vrede og aggression har det med at blive forstærket. Når først man er vred, så finder man andre gode grunde til at være vred.
Så siger man måske: ”Jeg lagde også mærke til, at du …”. Og så føler man sig endnu mere i sin gode ret til at være vred.
Det kan du gøre:
Hvis du vil dæmpe din kollegas vrede, så lad være med at bevæge dig ind i en diskussion, men nøjes med at italesætte følelsen – sig for eksempel: ” Hold da op, du er godt nok vred.”
At sætte ord på den andens vrede gør, at den anden føler sig set, og det får noget af dampen til at gå af vreden.
Og så er det lettere at tale om, hvad det handler om. Det kan man ikke, når man er i sine følelsers vold.
6. Din kollega virker trist
Det kan være svært at vide, hvad man skal stille op, hvis ens kollega virker trist og mut, uden at fortælle, hvad det handler om.
Skal du tale om det, eller skal du lade være? Du vil ikke virke grænseoverskridende ved at spørge, hvis hun ikke fortæller om det af sig selv, men du har på den anden side også svært ved at være i den dårlige stemning, det skaber.
Det kan du gøre:
Vov at sætte ord på. Sig for eksempel: ”Du ser trist ud i dag” som en invitation til samtale uden at forvente, at du får en forklaring.
Giv udtryk for, at du er der, hvis din kollega har brug for at tale om det. Alene dét, at du viser, at du har set, hvordan din kollega har det, vil ofte opleves som en lettelse.
Hvis du kan mærke, at din kollega ikke har lyst til at tale med dig, kan du opfordre hende til at tale med andre. Måske kan du spørge, om der er én, hun kan snakke med, når hun kommer hjem fra arbejdet.
Så meget dyrere er det at blive mor – end at blive far
7. Din kollega lyver
Du kan mærke, at der er noget, der ikke stemmer. Du mistænker din kollega for at lyve. Hvorfor gør hun det?
Der kan være mange grunde. Måske føler hun, at hun ikke slår til og pynter derfor på virkeligheden for at stive sit selvbillede af, så det er nemmere for hende at være på arbejdspladsen.
At lyve kan være en måde at kompensere for noget, som ikke fungerer tilfredsstillende.
Der kan også være situationer, hun opfatter som så pinlige og svære at fortælle om, at hun i stedet fortæller løgnehistorier.
Det kan du gøre:
Det skaber stor usikkerhed og undergraver tilliden, når man har en fornemmelse af, at man ikke kan regne med, hvad ens kollega siger.
Hvis du har en oplevelse af, at din kollega siger noget, der ikke hænger sammen, og som du ikke kan forstå, er du nødt til at konfrontere hende og få hende til at forklare det en gang til.
Stil i første omgang spørgsmål til det faktuelle, så du er sikker på, at det ikke er dig, der har misforstået noget.
Spørg for eksempel: ”Du sagde at … og du gjorde … Hvordan hænger det sammen?”
8. Din kollega sjusker med sine opgaver
Du er utilfreds med din kollega, fordi du oplever, at hun ikke tager sine arbejdsopgaver alvorligt nok, men sjusker.
Måske tror din kollega, at en opgave kan løses lidt mindre godt, fordi det ikke er så vigtigt. Eller måske har hun så travlt, at det, hun laver, virker sjusket.
Det kan du gøre:
Få afstemt jeres forventninger til de konkrete opgaver. Forklar, hvordan hendes opgaveløsning er et problem for dig.
Vis at du tager ansvar, og at du forventer, at din kollega gør det samme. Det handler om at se sig selv som en, der har en del af et fælles ansvar og forpligtelse til at løse opgaverne.
Tal jer frem til enighed, og gør det klart, hvad det kræver. Vent ikke for længe med at tale om det, for så bliver du frustreret, og så er det svært at føre en konstruktiv dialog.
9. Din kollega taler grimt om fælles kolleger
Mennesker, der taler dårligt om andre, har ofte et lavt selvværd og har brug for at hævde sig på bekostning af andre.
Når man taler grimt om andre, føler man ikke, at det står helt så slemt til med én selv. Hvis man derimod er tilfreds med sig selv og sin måde at løse opgaver på, har man sjældent behov for at tale grimt om andre.
Det kan du gøre:
Få hurtigt sat en stopper for det. Indgå ikke i det, og sig at du gerne vil have, at din kollega lader være, fordi det påvirker jeres fælles arbejdsklima negativt.
Det er vigtigt at gøre det tidligt, for hvis du lader stå til, vil det brede sig og ødelægge arbejdsmiljøet. Hvis du går ind i det og selv bagtaler andre, så er en del af prisen, at du ikke kan være sikker på, hvad de andre siger om dig.
10. Din kollega taler for meget
Vi er forskellige som mennesker. Hvis man er ekstrovert, får man energi af at være sammen med andre mennesker, og ofte taler man også meget.
Nogle gange tænker man højt, mens man taler. Hvis du irriteres over, at din kollega taler meget, kan det skyldes, at du er mere introvert og ikke har samme behov for at dele dine tanker og overvejelser med kollegerne.
Det kan du gøre:
Tal om den effekt, det har på dig, at din kollega taler så meget. Du kan måske sige: ”Vi bliver nødt til at tale om, hvordan vi kan gøre det på anden måde.
Du har et andet behov, end jeg har, og hvordan undgår vi, at det bliver en forstyrrelse?
Kan vi for eksempel aftale, at hvis du har brug for at vende noget, så spøger du en af os, om vi kan gå ind i et andet lokale i stedet for at forstyrre os alle sammen.”