
Oprydningskonsulent: "Følelser blokerer for at skille sig af med ting"

Foto: Mew
Efter en svær tid med skilsmisse, stress og et overfyldt hus besluttede Kamille Sommer sig for at rydde op i sit liv og uddanne sig til oprydningskonsulent. Siden har hun hjulpet klienter, som føler ubehag ved at sortere, kassere, sælge eller give væk.
Årsagerne til uviljen mod forandring kan være mange. Og det kan krumspringene også, når det gælder om at skille sig af med noget, som fylder, ikke bliver brugt længere, er forældet eller måske defekt.
– Vi pålægger ofte vore ting værdi som noget, der næsten har en sjæl og er uerstatteligt og uundværligt. Det kan være genstande forbundet med tryghed, minder eller pligtfølelse, hvis det er arv og gaver. Ting foræret af andre eller noget, som traditionelt går videre fra én generation til den næste, synes mange ikke, de kan være bekendt at skille sig af med, forklarer Kamille Sommer, som nævner figurer, malerier, stel, sølvtøj og endda klaverer som typiske eksempler.
Særligt for noget arvet kan der op gennem opvæksten være videregivet overbevisninger fra familien om det, man skal overtage og passe på. Så hvis man virkelig holdt af mormor, kan hendes ting ikke bare gives væk, er en typisk fortælling.
– Produkter, som blev anskaffet i forbindelse med glædelige begivenheder som bryllup og familieforøgelse, har mange svært ved at tage afsked med. Det kan sågar være noget fra en dårlig periode, som man har svært ved at kassere, fortæller Kamille Sommer, som husker særligt én bestemt kunde:
– Kvinden havde et job, hun mistrivedes i, og hun købte makeup efter arbejdstid som en slags trøst. Hun brugte aldrig makeuppen og fik i øvrigt nyt job, men havde svært ved at rydde op i sminken, hun havde ofret penge på. På samme måde har jeg oplevet modstand mod at smide ting væk købt i forbindelse med egen eller pårørendes sygdom. Måske fordi der er en slags tryghed ved det.
Kort om Kamille Sommer
49 år og oprydningskonsulent siden 2012.
Driver firmaet Oprydningskonsulenten.dk.
Tidligere social- og sundhedsassistent og bosat i Slagelse.
Et gennemgående argument for ikke at sortere og kassere er, at genstanden har været dyr, men da den i stedet ender som en klods om benet, prøver Kamille Sommer at få sine klienter til at tænke i nye baner.
– Se på det som en ferie, siger jeg til dem. Når man kommer hjem, er pengene væk. Tænk på samme måde om noget, du købte dyrt for en årrække siden. Pengene kommer aldrig retur, uanset hvor længe du gemmer genstanden. Så forbliver den bare i skabet eller i reolen, hvor den fylder op og skaber dårlig karma.
De bristede drømme
En anden klassiker i kategorien ”svært at skille sig af med” er grej til at dyrke tidligere interesser.
– Mange har haft en kreativ hobby og gemmer redskaberne til den. De har svært ved at erkende, at de sandsynligvis aldrig kommer til at male, sy eller strikke igen. Det kan også være tøj eller udstyr til sportsgrene som eksempelvis ketsjere, skøjter eller vandrestøvler. For ikke at tale om en næsten urørt samling kogebøger fra en periode, hvor man satte sig for at spise sundt og tabe sig. Det hele kan vel koges sammen til begrebet bristede drømme, som fortaber sig i et urealistisk lys.
At oprydningskonsulenten i mange tilfælde råder til at gøre kort proces og forære eller smide gammelt udstyr væk frem for at forsøge at sælge det, skyldes en simpel filosofi: Måske er din tid for kostbar til at fotografere og sælge og kun få et mindre beløb hjem?
Følelser og vaner kan stå i vejen for at rydde op og ud og sortere det fra, der for længst har haft sin tid, mener Kamille Sommer. Hun oplever, at mange flytter rundt på tingene i stedet for at rydde ud.
– Jeg vil ikke kalde det dovenskab, men det handler om, at man bliver blind på sit eget rod og ikke lægger mærke til det. Så er det svært at bryde cirklen og se med nye øjne på det, man ikke længere har behov for, mener Kamille Sommer.
Hun overbeviser sine klienter om det frigørende i forandring og bruger forskellige metoder. Ved at operere med flere kategorier, arbejder hun på at få selv inkarnerede samlere til at gentænke deres principper.
– Mange har svært ved at smide væk, fordi de mener, at de kan få brug for tingene på et senere tidspunkt. Men i stedet for at undersøge, om de virkelig kan få brug for denne ting, spørger jeg: ”Kan du undvære den?”. Ofte er svaret ja. Man kan opbygge et mindset, hvor man erkender, at man f.eks. ikke behøver 35 viskestykker eller en større samling gryder, men kan nøjes med nogle ganske få.
Tvivlen er helt okay
Når kunder henvender sig til Kamille Sommer, er de allerede motiveret til at gøre noget aktivt ved deres rod og mange ting.
Alligevel har mange en sejlivet modstand mod at skille sig af med overflødige genstande, de hidtil har følt har en særlig betydning. De er villige til forandringen men kan have brug for et skub og for at blive udfordret, når de skal til at gøre, som de plejer.
– Det er ingen løsning at opmagasinere ting på loft eller i kælder. Disse steder er til sæsonting og ikke til fast placering af ting, man ikke bruger. Min opfordring er at tage tyren ved hornene og tage beslutningen nu fremfor at udskyde og gemme. Men det kan være et dilemma, så derfor har jeg en kategori for det, kunderne er i tvivl om, for så kan de vente lidt med at tage den endelige beslutning. Dilemmakassen er for en periode og er altså en form for timeout.
Kamille Sommer mener ikke, der er den store forskel på køn, når det kommer til at få hjælp til at renovere i sin samling af ting.
Hidtil har hun fået flest henvendelser fra kvinder, men hun oplever, at flere mænd kommer på banen, dybt frustrerede over hjemmets kaos.
– Efter mange år med tiltagende rod, kan de ikke længere holde ud ikke at kunne finde ting i deres egen bolig. Desuden er det dyrt at rode, fordi man sommetider tvinges til at købe dubletter af noget, man har i forvejen, men som er forsvundet i rodet. Man vil ikke have, at ens børn skal fortsætte de samme mønstre, og så gør det ondt at opleve, at de ikke vil have kammerater på besøg i et rodet hjem.
At få hjælp til oprydning og til at skille sig af med ting sker ofte i forbindelse med flytning til en mindre bolig. For nogle lykkes det at sortere ud før flytningen, mens andre tager alt gods med og først sorterer, lige før den nye bolig indrettes.
– Der er midaldrende, som bliver bevidste om, at det er hensynsfuldt at forenkle og skille sig af med det overflødige og undgå, at generationen efter dem en skønne dag skal stå med det hele. Men det kan stadig være angstprovokerende at skulle af med ting, som gennem årene har givet glæde og tryghed.
For eksempel kan man være knyttet til bøger, fordi de er symbol på den viden, man har opbygget. Giver man slip på bøger, skolepapirer, notater m.m. kan man føle, at man mister sin identitet og position. Nogle har særlig svært ved at give bøger væk, fordi de betragtes som ”hellige” og er bevis på, at man var noget og udrettede noget, før man gik på pension.
Tag billeder af det
Hvilke råd kan en oprydningskonsulent give, så det bliver lettere at tage afsked med en elsket genstand, hvad enten det er et maleri, som ikke længere passer ind, et stel, som er for gammeldags til hjemmets stil, en kjole, som ikke passer længere, eller et fejlkøb fra et loppemarked?
Kamille Sommer råder til at tage billeder og starte med at reducere lidt. Resten af sorteringen bør dog fortsætte snart derefter for at komme i bund med opgaven. Men den slutter aldrig helt.
– Vi er nødt til løbende at forholde os til det, vi ejer og omgiver os med. Måske bør vi forlige os med, at det er ok at give slip. Måske vil vi i nogle tilfælde fortryde, for det vil der altid være en risiko for. Men vi må erkende, at der er en udløbsdato på alting, for vi har det kun til låns, mener Kamille Sommer.
At vi kan få det bedre ved at give tingene videre til næste generation er ikke altid en ideel løsning, mener hun.
– Tag det ikke personligt, hvis dine børn ikke ønsker at overtage det porcelæn eller de møbler, du selv har boet med og måske har arvet. I de nye generationer downsizer flere og flere, og alle typer af mennesker vil gerne forenkle deres liv og gøre hjemmet mere overskueligt, har Kamille Sommer oplevet.
Særligt ét forhold ligger hende på sinde:
– Vi kan forebygge, at rod og overophobning opstår fremover. Jeg kalder det en oprydningscirkel: En opgave er først er løst, når samtlige dele af den er færdige. Rod opstår, når de nødvendige beslutninger forsømmes og udskydes. Det er det, der sker, når vi flytter det rene tøj fra sted til sted i stedet for med samme at lægge det væk.
Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 10/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
