Sådan investerer du, hvis du aldrig har prøvet det før

Har du aldrig prøvet at investere dine penge før, er det helt forståeligt, hvis du synes, det lyder lidt kompliceret. Der er sikkert udtryk, du ikke kender – og som du heller ikke nødvendigvis behøver at kende for at komme i gang!

Kvinder investerer i gennemsnit mindre end mænd, og det er ærgerligt. Kvinder er nemlig rigtig dygtige investorer, da de bedre til at have is i maven og holde på deres investeringer i stedet for at købe og sælge, så snart markedet bevæger sig. Og det er ofte en fordel. Til gengæld vil nogle kvinder også gerne have styr på det hele, før de gør noget overilet.

Læs også: Hvorfor investerer kvinder ikke lige så meget som mænd – og hvad gør vi ved det?

Du behøver faktisk ikke vide ret meget for at komme i gang med at investere, men der er et par ting, du skal overveje på forhånd. Hvilken platform vil du bruge til at investere? Og vil du sætte dine penge i enkeltaktier eller i en investeringsforening? Og hvad har du egentlig lyst til at sætte dine penge i?

De spørgsmål hjælper vi dig med at få svar på. Vi har nemlig spurgt forbrugerøkonom Ida Moesby om, hvordan man kommer i gang med at investere, hvis man aldrig har prøvet det før.

Lad investeringerne passe sig selv

Er det dumt af mig at investere, hvis jeg ikke ved noget om det?

– Nej, bestemt ikke. Det er næsten altid en rigtig god idé at investere, hvis bare man gør det langsigtet, og man behøver ikke vide super meget om det. Men hvis man ikke har styr på sin økonomi og for eksempel har kviklån eller andre rigtig dyre forbrugslån, så vil jeg anbefale at komme af med dem først. Jeg vil heller ikke anbefale at investere penge, man har brug for inden for de næste tre år.

Hvorfor ikke?

– Historisk har der været en positiv trend på aktiemarkedet, hvilket betyder, at værdien er steget hen over årene, men med dyk og stigninger undervejs. Hvis man er mere nørdet, kan man måske spekulere og ofte købe og sælge. Men de fleste almindelige mennesker, som ikke er investeringsspecialister, vil have gavn af at holde fast i mindst tre år.

Hvad betyder kurtage?

– Kurtage er et gebyr, du betaler for at købe og sælge aktier og obligationer. Hver gang du investerer, skal der stå, hvor meget det koster dig i kurtage. Det er vigtigt at huske, hvis man ønsker at købe og sælge tit. Ofte kan det bedst betale sig at købe aktier og holde fast i dem over en længere periode frem for at købe og sælge ofte. Det kan bedre betale sig at købe aktier og holde fast i dem over en lang periode frem for at købe og sælge ofte. Især hvis du er ny investor, vil jeg ikke anbefale at bruge masser af tid på at holde øje med aktierne. Læg en strategi og lad derefter investeringerne passe sig selv.

Enkeltinvestering vs. investeringsfond

Skal jeg investere i aktier eller obligationer?

– Som ny investor vil man typisk sætte sine penge i aktier eller obligationer, og her går afkast og risiko hånd i hånd. Tager du en højere risiko, vil dit forventede afkast være højere – og omvendt, hvis du ikke tager en lige så høj risiko, vil dit forventede afkast også være lavere. Aktier er typisk mere risikable at investere i, men også mere spændende end obligationer.

Hvordan minimerer jeg min risiko?

– Hvis du billedligt talt både investerer i is og paraplyer, er du sikker på, at du nok skal få en eller anden form for overskud, uanset hvordan vejret er. Taber du lidt på det ene vinder du til gengæld formentlig på det andet. Havde du derimod kun investeret i is, vil investeringen ikke være så god på de regnfulde dage – og dem vil der altid komme nogen af. Det vil sige, at du hellere skal købe lidt forskelligt end at købe én aktie eller mange af den samme type aktie. Det kaldes risikospredning. Måske investerer du i tech, grøn energi eller sundhed og personlig pleje. Du kan også investere i virksomheder fra forskellige lande.

– Når du har besluttet, hvad du vil investere i, og hvor meget du vil investere for, har du lagt en investeringsstrategi. Det lyder fancy, men det er faktisk ikke så besværligt. Især ikke, hvis du investerer gennem en investeringsfond, som udvælger nogle aktier og obligationer for dig.

Hvordan fungerer det?

– I stedet for at købe en enkelt dyr aktie, kan man købe en masse aktier sammen med andre i en investeringsforening, som har investeret i en masse virksomheder. På den måde kan du investere i mange ting med relativt få penge. Det vil jeg klart anbefale, hvis du er ny investor, og hvis du ikke har lyst til at investere så mange penge eller sætte dig så meget ind i investering.

Hvordan investerer jeg i en investeringsfond?

– Det er meget let. Flere banker tilbyder, at du kan gøre det i mobilbanken på 10 minutter, og du kan også selv finde fonde på bankernes og øvrige investeringsplatforme. Her får du en række spørgsmål, du skal svare på, så du ikke selv skal undersøge alt muligt. På baggrund af de spørgsmål sættes dine penge i en række aktier og obligationer, som fonden har investeret i. Med en investeringsfond indberettes skatten af din investering automatisk, så det behøver du ikke tænke på.

Hvor meget skal jeg sætte ind i investeringsfonden?

– At sætte penge ind i en investeringsfond fungerer lidt som at have pengene stående på en opsparingskonto, men ofte til en bedre rente. Du kan sætte så lidt som 100 kroner ind hver måned, og så står de og arbejder for dig. Mange får blod på tanden, når de finder ud af, at det ikke er så farligt, og får lyst til selv at investere i enkeltaktier eller obligationer.

Kan jeg investere og samtidig have penge til forbrug?

– Jeg vil anbefale, at du sætter dine investeringer i system, som du gør med andre faste udgifter som husleje og forsikring. Hvis du investerer i en investeringsfond, så læg en plan for, hvor mange penge og hvor ofte du vil investere. Jeg startede selv med at sætte 200 kroner af om måneden. Derefter satte jeg den op til 500 kroner om måneden, og så op til 1000 kroner. Man kan altid sætte den ned igen. Men jeg vil advare mod at tage gæld for at investere. Og så er det vigtigt, at du er realistisk med din plan, da den høje inflation gør, at de daglige udgifter er steget for langt de fleste.

Skal jeg tjekke op på, hvordan det går med investeringen?

– Lad os sige, at du gerne vil købe en lejlighed om fem år. I det tilfælde lader du bare investeringen stå og tjekker en gang imellem, hvordan det går. Ellers skal du bare holde fast i strategien og lade den stå de fem år.

Sæt dine penge i det, du har lyst til

Det spørgsmål, der ofte dukker op, når vi taler investeringer, er: Hvad skal jeg investere i? Der er få ting, du ikke kan sætte dine penge i, så du kan med fordel tænke over, om du går op i tech, beauty, bæredygtighed eller noget helt fjerde.

– Hvis du investerer gennem investeringsfonde og bliver rådgivet af din bankrådgiver eller en investeringsrobot, behøver du ikke sætte dig ind i alle de typer investeringer, der er. Du får anbefalet den fond, der passer til dig, på baggrund af din risikoprofil. Din risikoprofil bestemmer, hvor stor en risiko du er villig til at tage. Den bliver lavet ud fra de spørgsmål, du svarer på, så det er altså ikke noget, du selv skal sammenstykke.

Hvad kan jeg investere i?

– Der findes mange forskellige fonde, der er specialiseret i alt muligt forskelligt. Hvis du er interesseret i at investere med et bæredygtigt fokus, kan du finde en fond, der udelukkende har den type investeringer. Du kan også gå til din rådgiver og fortælle, at du er interesseret i fonde, der specialiserer sig i tech, og få rådgivning inden for de virksomheder, du kan investere i her. Får du investeringsrådgivning, er din rådgiver som noget nyt forpligtet til at spørge ind til dine bæredygtighedspræferencer.

Hvad er investeringer med et bæredygtigt fokus?

– Det er investeringer, som lever op til kriterier for bæredygtighed, og i den forbindelse er bæredygtighed meget mere end klima og miljø. Når vi ser på, om en investering har et bæredygtigt fokus, kigger vi på virksomhedens ESG-rating. ESG står for environmental, social og governance og dækker altså både miljøforhold, sociale vilkår som børnearbejde og ledelsesmæssige forhold som skattefusk. Undersøgelser viser, at investeringer med et bæredygtigt fokus historisk set ikke har givet et lavere afkast end andre investeringer.

Hvilken forskel gør investeringer med et bæredygtigt fokus egentlig?

– Virksomheder har brug for penge for at kunne udvikle produkter, betale lønninger og så videre. Skal vi have nye iværksættere inden for bæredygtighed, er der brug for, at de får nogle penge. Der kommer investorerne ind i billedet. Om vi investerer 1.000 kroner eller 100.000 kroner, er vi med til at hjælpe virksomhederne.

Man støtter vel ikke virksomheden direkte, hvis man køber aktier af andre investorer?

– Det er rigtigt nok. På aktiemarkedet handler investorerne med hinanden, men virksomhederne udsteder også flere aktier, så man kan købe aktier af virksomheden. Når man ejer en aktie, ejer man en del af virksomheden, og dermed sender man også et signal til virksomhederne om, at de skal leve op til ESG-kriterierne, hvis vi skal støtte dem.

Har jeg overhovedet nogen magt som lille investor?

– Hvis man “bare” har investeret for 10.000 kroner, kan man tænke, hvad batter det egentlig? Men det batter, hvis vi er mange, der gør det. Money talks. Der skal nogen penge bag, hvis vi vil lykkes med de målsætninger.

Du er højst sandsynligt allerede investor

Mange tænker måske, at en rigtig investor er en, der lever af sine millioninvesteringer …

– Ja, men egentlig er man investor, så snart man har investeret sin første krone. Langt de fleste er faktisk allerede investorer, uden at vi er klar over det, for hvis man har en pension, er den investeret gennem pensionsselskabet.

Hvordan er mine penge investeret gennem min pension?

– De fleste af os har en pensionsopsparing, som vores arbejdsgiver eller vi selv betaler ind til, og de penge investerer pensionsselskabet for os. De bliver investeret i forskellige virksomheder, som nogle gange giver gode afkast, så pengene bliver mere værd til den dag, man går på pension.

Er der så ikke også en risiko for, at min pension mister værdi?

– Pensionen kan miste værdi, men pensionsselskaberne sørger for, at risikoen for tab er mindre, jo tættere man kommer på pensionsalderen. Der er nemlig noget, der hedder risikonedtrapning, og det betyder, at pensionsselskabet investerer pensionen i lidt mere risikable ting, mens man er ung, og gradvist investerer mere sikkert, jo mere man nærmer sig pensionsalderen. På den måde kan man forvente et større afkast, mens der er lang tid til pensionen, og en mere sikker investering, når man er tættere på pensionen, så man er sikker på, hvad man får udbetalt.

Kan jeg også påvirke, hvordan min pension er investeret?

– Ja, hvis du gerne vil have din pension investeret med et bæredygtigt fokus, kan du tage kontakt til dit pensionsselskab og bede om et bæredygtigt produkt. Det har langt de fleste pensionsselskaber i dag.