Camilla tog kun tre måneders barsel: "Jeg skal ofte fortælle mig selv, at det er okay, at det gør mig glad at arbejde"

Camilla Stemann har aldrig været den, der har faret hen til barnevognen, når nogen havde deres baby med på kontoret, eller som har snakket med sine veninder om at glæde sig til at skulle på barsel sammen.

For Camilla har den traditionelle rolle som mor ligget fjernt og været noget, som har gjort, at hun har været i tvivl, om hun overhovedet skulle have børn.

Efter hun for nylig er blevet mor, har hun siddet i mødregruppen og savnet at snakke om andet end babyerne. Hun har også undret sig over, at sundhedsplejersker og læger taler til hende – i stedet for også at tale til hendes kæreste. Så kommer hun i tanke om, at det jo er fordi det er hende, der forventes at tage det store ansvar.

Men Camilla synes, det er spændende at sætte spørgsmålstegn ved, at kvinden automatisk er 'den der er den' i forhold til barnet.

Tre måneder efter, Camilla havde født, vendte hun tilbage fuld tid på arbejde, og hendes kæreste blev på barsel. Beslutningen blev, til at starte med, taget, fordi Camilla er selvstændig og driver sin egen virksomhed.

– Hvis jeg melder mig ud i ni måneder, er det rigtig svært at have det samme momentum. Jeg har knoklet i mange år for at få den op at køre, og selv om folk siger, at kunderne er der når jeg kommer tilbage, så har jeg bare en anden følelse selv.

Men udover det arbejdsmæssige har det heller ikke ligget i kortene, at Camilla skulle tage en lang barsel. Hende og hendes kæreste fandt nemlig hurtigt ud af, at det ikke nødvendigvis var hende, der var bedst til de ting, det indebærer at være på barsel.

– Alle de praktiske ting og faste rammer, som hører til babytingene, ligger mig ikke lige så naturligt, som det f.eks. gør for min kæreste. Han er god til at føre Excelark over ammetidspunkter og vægt og har ro nok til en lang putning. Jeg er også god til de ting, men måske er jeg bedre til at forklare hvorfor himlen er blå, når vores datter er fem-seks år, fordi jeg er mere kommunikativ og tænkende.

Når snakken hjemme hos Camilla falder på emnet, er der et særligt tidspunkt, hende og hendes kæreste ofte har grint af.

– Da vores baby var en måned gammel, sagde jeg til min kæreste, at jeg havde en idé til en ny virksomhed, vi skulle starte. Han kiggede bare på mig og sagde, at lige nu var det eneste han kunne tænke på, hvornår vores baby skulle have d-dråber igen. Det er et meget godt billede på vores forskellige måder at være på. Det er jo ikke fordi d-dråber er fuldstændig ophidsende for ham, men måden at tænke på falder ham mere naturligt, end det gør for mig.

Samfundsskabte forventninger

Camilla har haft svært ved at spejle sig selv i de forældreroller hun ser præsenteret i samfundet, og selv om folk omkring hende støtter op om den måde, de har valgt at gøre det på, har hun måtte overbevise sig selv om, at det var godt nok.

– Jeg kan godt mærke, at der ligger nogle forventninger og normer, som jeg ikke føler jeg lever op til – og det kan give mig dårlig samvittighed. Jeg har ofte skulle argumentere overfor mig selv og sige ”jeg arbejder jo fordi…”, og fortælle mig selv, at det er okay, at det gør mig glad.

– Jeg tror ikke, der har været nogen, der direkte har sagt noget, men det er de ting, man bliver præsenteret for overalt i samfundet. På sociale medier, i sundhedsvæsenet og i bybilledet. Kvinden, der hygger sig med barsel og manden, der elsker at komme på arbejde.

Når Camilla er til middag med kvinder som brokker sig over, at deres mænd tager ud og drikker drinks med vennerne, mens kvinderne sidder derhjemme med ansvaret for babyen, kan hun på mange måder bedre se sig selv i mændenes rolle.

– Jeg har selv manglet, og mangler stadig nogen at spejle mig i, som viser, at der er andre måder at gøre det på. Og at det er okay. Du er ikke en dårligere mor, fordi du lægger ansvaret fra dig en gang imellem.

Hun mener heller ikke, at der er nogen logiske årsager til, at det nødvendigvis er kvinden, der skal tage barslen.

– Jeg har hørt så mange historier om, at kvinden ikke kan undværes mens barnet er spæd, og at der er en biologisk tilknytning, som ikke kan erstattes. Der er selvfølgelig noget i forhold til amning, men udover det har vores datter præcis lige så meget brug for sin far. Hun har faktisk bare brug for, at der er en af os, der er der.

Fordi Camilla er selvstændig, har hun kunne arbejde hjemmefra, og det har gjort det muligt for hende, at amme sin datter.

– Jeg har gået fra hver 2-3 time og ammet, og så har han stået for alt det andet. Det er selvfølgelig en fordel, at vi har kunne gøre det på den måde. Men vores datter reagerer også fint på flaske de dage, hvor jeg er ude af huset - så uden at kunne vide det hundrede procent, tror jeg også, det kunne have fungeret.

Camilla fremhæver et andet af de ’logiske’ argumenter, der bliver brugt i samfundsdebatter, om at det er mændene, der tjener mest, og at det derfor økonomisk set giver mening, at kvinden tager barslen.

Men det er der ikke noget bevis på, er sandt.

Anne Sophie Lassen har forsket i kønsnormers rolle i uligheden mellem mænd og kvinder, og hvordan det spiller ind på barslen. Hun har undersøgt effekten af barselreformen fra 2002, hvor man fjernede den øremærkede barsel til mænd og kom frem til, at reformen forstærkede uligheden i hjemmet. Langt de fleste kvinder tog længere barsel, mens mændene tog mindre.

Hun har også fundet ud af, at netop argumentet om, at privatøkonomien skulle være afgørende, ikke holder.

– Det har stort set ingen effekt, hvem der tjener mest. I de familier hvor kvinden tjener mest, tager mænd ikke mere barsel end i de familier, hvor manden tjener mest.

Hun fandt til gengæld ud af, at det i høj grad er normer, der styrer, hvor lang en barsel kvinder og mænd tager.

– De kvinder, som har haft en mor som gik hjemme, tager længere barsel. Og hvis ens søster tog lang barsel, gør man det samme. Man kan sige, at reformen var med til at lade de sociale normer herske.

Læs hele interviewet om Anne Sophies forskning.

At holde fast i sig selv

Camilla har ventet med at blive mor – hun har udskudt det i mange år, fordi hun var bange for, at det skulle blive det eneste, der fyldte i hendes liv.

– Jeg har frygtet, at jeg ville ændre mig og stoppe med at prioritere de ting, jeg drømmer om, efter jeg blev mor. Og det er måske helt naturligt at det sker, men jeg havde bare lyst til at holde fast i mit liv, som det også er.

Selv om drømmen om at få et barn voksede i årene inden hun blev gravid, var der stadig andre ting, som fyldte lige så meget.

– Jeg tror godt på, at det at være mor, og de andre ting, kan leve side om side. Jeg tror også, at jeg bliver en bedre forælder, når jeg plejer de andre sider af mig selv, for det giver mig mere energi, når jeg er hjemme.

Camilla tilskriver det, at hendes kæreste har følt sig hjemme i barselsrollen, at de fra starten var sammen om de babyrelaterede ting.

– Der er et kæmpe pres på nybagte forældre, og derfor er det netop så vigtigt at være sammen om det.

De læste begge bøgerne, også dem om hvad det gør ved kroppen at føde.

– Hvis man ikke begge forbereder sig, kan der ske en skævvridning, hvor mændene står ude på sidelinjen, og kvinderne er bange for at give ansvaret fra sig. Min datter bliver ellevild, når hun ser sin far- og når jeg ser den tætte relation, de to har, så synes jeg, det er ærgerligt, at der er så mange, der går glip af det.

Personlighed frem for køn

– Det handler ikke om, at alle kvinder skal droppe barslen, for så kommer der jo bare en anden uligevægt, men det har været fedt for os at kigge mere på personlighed end på køn. Hvem er det egentligt, der er bedst til opgaven? F.eks. er tålmodighed en virkelig vigtig ting, når vores datter skal puttes, og det har min kæreste en del mere af end mig.

– At snakke om hvordan man bedst sætter hinandens styrker og svagheder i spil, kan også tage lidt af presset af at være nybagt forælder, for så behøver man ikke kunne det hele. Det er okay, at man ikke automatisk elsker og er god til at sidde hjemme og passe på sin baby, bare fordi man får børn.