De undersøgte, om mænd var mest attraktive med eller uden makeup
Foto: Sam Taylor/Netflix
Concealer og pudder er fast inventar i de mangekvinders makeup-pung, hvorimod det er sjældent, at mænd overhovedet ejer en. Men måske burde de se at få fingrene i en.
Påfører mænd sig diskret makeup, er de nemlig mere attraktive.
Det skriver Videnskab.dk på baggrund af et studie, som Franklin & Marshall College har formidlet i en pressemeddelse.
Studiet er udført ved, at en professionel makeup-artist har sminket 20 mænd med blandt andet concealer og pudder, men det måtte ikke være for tydeligt, at mændene havde fået lidt makeup på.
Der blev taget før og efter billeder og ud fra dem skulle 200 mennesker, både kvinder og mænd, vurdere hvor attraktiv, de synes, at manden var.
Foto: Batres & Robinson
Og resultatet var tydeligt.
"Vi fandt ud af, at de mandlige ansigter blev fundet mere attraktive, når de havde en diskret makeup på. Det var dommen fra både mænd og kvinder," skriver førsteforfatteren til det nye studie, Carlota Batres, i pressemeddelelsen.
Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: