Er det dig, der altid skifter sengetøj? Så er det nok, fordi du er kvinde

Vi kender det alle sammen fra vores egen hverdag.

Der skal planlægges aftensmad, vaskes tøj, købes tabs til opvaskemaskinen, tørres støv af bagved sofaen og meget, meget mere for at få husholdningen til at fungere.

Men selv om man måske deles om opgaverne derhjemme, er der alligevel typisk én part, der tager ansvaret for at huske præcis, hvornår det er tid til at skifte sengetøj, eller hvornår børnene skal have gymnastiktøj med i skole.

Den person ender som oftest med at ”uddelegere” opgaver til den anden part og i nogle tilfælde stå med alt arbejdet derhjemme selv.

Den person bærer det, man kalder ”the mental load”, og det er oftest kvinderne, der gør det, fortæller parterapeut og sexolog Cathrine Katzmann.

Hun forklarer, at ”the mental load” dækker over de mange usynlige opgaver, der skal klares i hjemmet.

Opgaver, hvor der skal huskes, koordineres, struktureres og planlægges, og som kun bliver flere, hvis man får børn.

Og netop de mange opgaver, der fører til ”the mental load”, kan være forbundet med udfordringer, fortæller Cathrine Katzmann.

– Først og fremmest er udfordringen, at “the mental load” er usynlig. Og så er det også koblet op på gamle kønsrollemønstre; at det er kvinderne, der laver mest i hjemmet.

– På den måde ender kvinderne med både at have mange af de synlige opgaver som rengøring og madlavning, men også de usynlige, der handler om planlægning og koordinering.

Hun fortæller videre, at rigtig mange af de kvinder, der bærer ”the mental load”, samtidigt også tumler med, at de føler sig overbebyrdede, imens de ikke føler sig værdsat og anerkendt for det arbejde, de udfører i hjemmet.

– Det slider på kvinden og på parforholdet, for der er ikke nogen kvinder, der selv har valgt, at de vil være den koordinerende og på den måde slide sig selv op i parforholdet, siger Cathrine Katzmann.

– Selvfølgelig findes der også mænd, der har ”the mental load”, men det er som udgangspunkt et kønnet problem, og det er vi nødt til at tale mere om.

– For rigtig mange går rundt og tror, at vi har ligestilling i Danmark, men det har vi ikke. Heller ikke i hjemmene, men vi opdager det ikke, fordi det er usynlige opgaver, der kører på automatpilot hos kvinden, forklarer hun.

To slags opgaver

Cathrine Katzmann fortæller, at der i hjemmet findes to slags opgaver, som er vigtige at kende forskel på, når det kommer til ”the mental load”: Rutineopgaver og fleksible opgaver.

Rutineopgaverne dækker over de opgaver, der skal gøres ofte eller hver dag.

Det kan være at tømme opvaskemaskinen, skifte ble på børn, lave mad eller opdatere indkøbslisten.

Opgaver, som det oftest er kvinden, der står med.

De fleksible opgaver er derimod opgaver, der kun skal gøres en gang imellem.

Det kan være at få bilen til mekaniker, at slå græs, klippe hæk eller rense tagrender. Opgaver, der typisk bliver betragtede som maskuline opgaver.

Og netop forskellen på rutineopgaver og fleksible opgaver kan snyde, når det kommer til ligestillingsspørgsmålet, forklarer Cathrine Katzmann.

– Hvis man som mand står for disse opgaver i hjemmet, kan man måske tænke, at ”jamen det er da mig, der slår græs, og det er mig, der lægger nyt tag, og det er da også mig, der pudser vinduer.” Og det er også rigtigt, men det er ikke noget, der skal gøres hver dag. Det er en gang imellem.

– Derfor kan det heller ikke veje op for, at der måske skal tømmes opvaskemaskine to gange om dagen, hvilket løber op i næsten 700 gange på et år. Så kan det godt være, at det er en stor og lang proces at lægge tag eller klippe hæk, men det skal ikke gøres 700 gange på et år, siger Cathrine Katzmann.

Hvad kan man selv gøre?

– Hvis man kan mærke, at man bærer på ”the mental load”, eller at man er kommet ind i nogle mønstre derhjemme, man gerne vil lave om på, er det først og fremmest vigtigt at få skabt en bevidsthed om, hvad man oplever, forklarer Cathrine Katzmann.

– Det kan hjælpe at have nogle gode og konstruktive samtaler omkring det, så man ikke falder i fælden med, at det er kvinden, der uddelegerer opgaverne til manden, men at det i stedet handler om at blive et team.

Det handler nemlig heller ikke om at skyde skylden på sin partner, forklarer hun, men i stedet at nå frem til et punkt, hvor man sammen som par arbejder på at ændre de mønstre, man befinder sig i, men som man ikke trives i.

En helt konkret måde at finde ud af, hvem der bærer på ”the mental load”, kan være ved at lytte efter bestemte sætninger i hverdagen.

Det kan være ”jamen jeg hjælper da til,” eller ”jeg passer da også børnene.”

– Det er en fælde, hvor man skal være obs, for man skal ikke hjælpe til i sit eget hjem som mand. Og man skal heller ikke passe sine egne børn. Man skal dele ansvaret lige.

– Man kan også se det, når man for eksempel har vennepar på besøg, især hvis man har børn. Hvem er det, folk henvender sig til, så snart det handler om noget praktisk eller noget, der skal koordineres? Hvor står salatskålen henne? Kan jeres barn stadig passe det her tøj?

– Det er rigtig oftest kvinden. Så det er vigtigt at få en bevidsthed om, at der ligger noget strukturelt i det her, forklarer Cathrine Katzmann.

Hun fortæller, at det kan være en god idé at lave en liste over, hvem der udfører opgaverne i hjemmet, og hvem der husker dem.

På den måde kan man få et visuelt overblik over, hvordan opgaverne egentlig bliver fordelt, og det kan for mange være et rigtig godt wakeupcall til at se, at der rent faktisk finder en skævvridning sted.

I sidste ende peger Cathrine Katzmann på, at hvis man som mand gerne vil være med til at ændre på, at det automatisk er kvinden, der tager over og planlægger og udfører alle opgaverne i hjemmet, kan det være en god idé at tænke over, hvilken rollemodel man gerne vil være for sine børn.

– Arbejdet i hjemmet behøver ikke at være en 50/50-fordeling, men det kan alligevel være en god idé som mand at tænke: ”Hvad er det for et ubevidst billede, mine børn skal have af mig? Skal de se, at jeg er en aktiv del af familien, at jeg tager opvasken lige så meget som mor?

– At jeg også arrangerer, at vi skal i Tivoli, og at jeg også pakker taskerne til ferierne? Skal de se det? Eller skal de se en far, der altid spørger mor?”

Du kan også lytte til podcasten i Apples podcast-app eller på Spotify.