"Forleden fik jeg en besked fra min søns pædagoger. Jeg troede, det var en joke"

Isabella Hindkjær er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

For nylig modtog jeg en besked i Aula fra min søns børnehavepædagoger. Den handlede om "ugens aktiviteter" – og den begyndte sådan her:

"Boldlege med drengene – i dag har vi været på legepladsen og spille fodboldkamp. Vi kan allerede se, at drengene er begyndt at spille meget bold sammen, også når der er fri leg. Mega fedt."

Beskeden fortsatte: "Pigernes sansespa – tirsdag forberedte vi de produkter, vi skulle bruge resten af ugen: sukkerscrub, fodcreme, håndcreme, ansigtscreme og fodbadsæbe.

Onsdag havde vi manicure og pedicure. Til sidst satte pigerne hår på hinanden."

Lad mig lige slå én ting fast. Jeg elsker min søns pædagoger. De er så dedikerede og nærværende. Men da jeg nåede til bunds i den besked, må jeg indrømme, at jeg troede, det var en joke.

Min søn er fire år. Han elsker sine glimmersokker og sin dræber-dino, sin racerbil og sin hårbøjle med krone og tyl.

Indtil for nylig rodede han rundt i hun, han, ham og hende – fordi det bare ikke har været særlig vigtigt for ham, hvilket køn nogen har.

Men det er det begyndt at blive.

Og forleden kom han hjem og sagde "drenge er bedre til at hoppe end piger", og så snakker vi om, at piger og drenge kan de samme ting – men det er altså en lidt svær snak, når man er oppe mod beskeder som den, der landede i Aula.

Jeg bliver så ked af det, når vi i kønsdebatten igen og igen skal tale om den påståede lige linje mellem stenalderen og testosteron i fostres hjerne til at "kvinder bare ikke kan spille fodbold" eller "mænd ikke har lyst til at tage barsel".

Så længe vi lærer børnehavebørn, at piger går op i skønhed, og drenge går op i boldspil – og at de i øvrigt skal være opdelt, når de plejer deres interesser – vil jeg ikke høre stenalderhjerne-argumenter (og helt ærligt – hvem elsker ikke glimmer?)