
Hun viste eleverne Disney-film med en homoseksuel karakter. Så blev forældrene rasende

Foto: Walt Disney Animation Studios/Album/Ritzau Scanpix
En lærer i USA bliver lige nu undersøgt, efter hun viste sin 5. klasse Disney-filmen "En forunderlig verden".
Det skriver NBC News.
Jenna Barbee, læreren der viste filmen, har på TikTok udtrykt sin forargelse over, at hun nu bliver undersøgt af sin arbejdsplads.

Hun fortæller, at hun viste sine elever filmen i forbindelse med et videnskabsforløb, som de netop har haft. Her mente hun, at det var nærliggende at vise science fiction-filmen "En forunderlig verden", der handler om en opdagelsesrejsende familie.
Jenna Barbee udelukker, at hun viste filmen, fordi der var en homoseksuel karakter med.
Forældre og skolebestyrelsen anklager hende for at indoktrinere elever i LGBTQ+-identiteter og gå på kompromis med deres sikkerhed.
– Det her er en offentlig skole, hvor elever fra alle baggrunde, kulturer og religioner er velkomne og burde blive hyldet og repræsenteret. Jeg har aldrig villet indoktrinere nogle til at følge mine overbevisninger, siger hun i et opslag på TikTok.
En forældre anklager Jenna Barbee for at "fjerne uskyldigheden" fra sit 10-årige barn ved at vise filmen.
– Når film som denne bliver vist for elever, giver det lærere mulighed for at åbne op for en samtale, som ikke hører hjemme i et klasseværelse. Jeg vil ikke tillade denne minoritet at infiltrere vores skoler, siger en forælder.
Seneste nye er, at nu skal alle de elever, som har set "En forunderlig verden", interviewes af en repræsentant fra skolen og en efterforsker fra Uddannelsesafdelingen.
Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Dater du en 'højrisikomand'? Mange siger, de aldrig har været så forelskede før

Anja kollapsede en sommerdag og troede, livet var slut. Det, hun oplevede, koster samfundet milliarder
