"Ja, Pia, Eurovision ER bøsset. Eurovision ER drag. Men nej, det er ikke FOR meget"

Christoffer Mygind Juul er journalist på ELLE. Kommentaren er et udtryk for skribentens egen holdning.

Weekendens Eurovision var historisk på mange måder.

Det var første gang i konkurrencens historie, at et land var værter for en anden nation, da sidste års vinderland Ukraine er i krig og derfor måtte give værtstjansen til 2022’s andenplads, England.

Sverige vandt Eurovision (igen, igen), og skrev sig med Loreen og hendes bidrag ‘Tattoo’ ind i Eurovision-historien som bare den anden artist nogensinde til at vinde Eurovision to gange. Før stod irske Johnny Logan alene på den piedestal.

Samtidig er Loreen den første, åbne biseksuelle musiker til at vinde konkurrencen nogensinde. Og hun var ikke den eneste åbne LGBTQ-person på scenen i Liverpool. Norges Allesandra, Belgiens Gustaph og Serbiens Luke Black er alle åbne queerpersoner. Dermed var repræsentationen til årets sangkonkurrence en af de bredeste nogensinde.

Det vidnede flere øjeblikke også om under hele konkurrencen, da Eurovision i år valgte at dedikere en hel pauseoptræden ved torsdagens anden semifinale til tre britiske drag-performers med et kæmpemæssigt show.

Belgiske Gustaph bragte ballroom-kulturen til scenen med sin optræden af sangen 'Because of You', da en af hans dansere leverede ikoniske ballroom-moves som death drop og Voguing.

Og da Italiens storfavorit Marco Mengoni lørdag blev introduceret på scenen, var det med det italienske flag i den ene hånd og et pride-flag den anden.

Bemærkelsesværdigt fordi Italiens regering med Giorgia Meloni i spidsen går ind for at indskrænke LGBTQ-rettigheder, og dermed gør livet for homoseksuelle og queerpersoner mere svært.

Alle disse øjeblikke bemærkede folketingspolitiker Pia Kjærsgaard tilsyneladende også. Dagen derpå tweetede hun nemlig, at der er “Måske stadig for meget bøsse, drag og fetich i Eurovision…?”.

Kommentaren knyttede hun til et retweet fra DR-korrespondent Michael Reiter, der med et billede af Tysklands bidrag refererede til den omstridte debat om et dragshow for børn på Frederiksberg Bibliotek, der tidligere i år fik internettets kommentarspor til at gløde.

Én ting er, at vi bliver nødt til at anerkende, at Eurovision for længst er vokset fra romantiske schlagers og ømme ballader, som ganske vist stadig findes i bedste velgående, men har fået følgeskab af mere excentriske og hårdtslående genrer, der matcher den tidsånd, som Eurovision naturligvis spejler.

Samtidig er det svært at løbe fra, at Eurovision altid har været en kæmpe queer-fest med en massiv skare af LGBTQ-superfans, der gerne rejser tusindvis af kilometer for at deltage i festlighederne hvert år og dyrker Eurovision på samme plan som enhver anden sportsbegivenhed.

Et faktum, der først inden for de seneste ti år for alvor er blevet omfavnet af EBU (European Broadcasting Union, red.), der ejer konkurrencen. Derfor fylder budskabet om mangfoldighed mere og mere, mens pride-flag blandt publikum er blevet langt mere synlige, når kameraerne panorerer ind over dem.

Så ja, Pia, Eurovision ER bøsset. Eurovision ER drag. Men nej, det er ikke FOR meget af hverken det eller det andet – det er tværtimod helt passende, at det får lov at fylde og være til stede, fordi det står som en anerkendelse af os queerpersoners eksistens såvel som indflydelse på både Eurovision og resten af popkulturen.

For det betyder mere, end du aner at se sig selv og sin kultur og sit miljø spejlet og omfavnet af en international tv-begivenhed med over 160 millioner seere. Både på et personligt plan og ikke mindst et samfundsmæssigt plan.

Dit tweet minder os derfor om, hvor vigtig det er, at vi fortsat insisterer på at blive set og hørt, mens det samtidig minder os om, at vi endnu har lang vej igen.

Så næste gang vil jeg foreslå dig, Pia Kjærsgaard, enten at lade være med at se showet eller i det mindste skåne os for dine giftige kommentarer.

Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.