”Jeg var meget glad og ringede rundt til alle: Se, jeg har fået bryster!”

Når man er født som dreng, så udvikler brysterne sig jo ikke rigtig til noget. Jeg var også en meget tynd dreng, så da jeg var helt ung, var jeg helt fladbrystet.

Jeg havde i mange år eksperimenteret med makeup, men nu ville jeg gerne have rigtige bryster.

Jeg har altid følt mig som en kvinde, så da mine veninder fik bryster i teenagealderen, tænkte jeg jo meget over, hvordan mine bryster ville se ud. Derfor har jeg altid glædet mig til den dag, hvor jeg også ville få bryster.

I slutningen af mine 20’ere begyndte jeg i hormonbehandling, men jeg syntes, det gik for langsomt med mine bryster, så jeg besluttede at få implantater.

Jeg ønskede mig meget store bryster. Men fordi jeg havde svømmet tidligere i mit liv, havde jeg meget brystmuskulatur.

Derfor var det svært at få plads til implantaterne under musklen. Men det lykkedes lægen at lave plads til 425 ml. Det er ret stort i forhold til min krop, så det blev ret voldsomt.

Jeg var meget glad for det og ringede rundt til alle: Se, jeg har fået bryster! Men det var også meget smertefuldt, fordi der var så lidt plads under musklen. Jeg var fuld af blå mærker.

Jeg lå og græd af smerte i 14 dage og havde voldsom feber.

Jeg fortrød det slet ikke. Når jeg så mig selv i spejlet, kunne jeg godt se, at de var meget in your face. De så ud som pornobryster. Men jeg var så glad for, at jeg havde fået det lavet.

Jeg gik ud og købte små outfits og bh’er med push up, så de så ud af endnu mere – fordi jeg havde ventet så længe på dem.

I dag er mine bryster faldet mere til. De sidder ikke helt så højt oppe. Det er jeg egentlig glad for, for jeg begyndte at føle, at mine bryster var blevet meget seksualiserede.

Jeg seksualiserede meget mig selv, efter jeg fik dem lavet. Lavede side 9-pigen og fik en reality award for mine bryster.

Jeg tror, at min seksualisering af mig selv og mine bryster handlede om, om jeg nu var god nok og flot nok som kvinde.

Nu nærmer jeg mig de 40 år og vil egentlig gerne have mere anatomisk korrekte bryster.

Derfor går jeg og overvejer, om jeg skal få dem skiftet ud med dråbeformede implantater i stedet for det helt runde pornolook. På den anden side er mine bryster faldet lidt med alderen, så jeg er lidt i tvivl.

Jeg tror, at jeg i starten af min transition troede, at det kvindelige var noget eksteriørt. Men jeg har fundet ud af, at kvindelighed og femininitet, præcis ligesom skønhed, kommer indefra.

Derfor ved jeg nu, at jeg sagtens kan være kvinde uden at vise brysterne frem i meget nedringede kjoler. Mit skønhedsideal har ændret sig, i takt med at jeg har ændret mig.

Da jeg stadig hormonelt var en mand, var mit skønhedsideal Judy Gringer-typen med platinblondt hår og store bryster, men i takt med min egen forandring er jeg blevet mindre til det vampede og mere til ’less is more’.

Jeg trak nok det med kvindeligheden lidt langt. Det tror jeg egentlig, at mange kvinder gør.

Der ligger desværre et stort pres, både fra mænd og sociale medier, når det handler om kropsdele, og hvordan de ser ud.

Det kan godt være trættende i længden, da man jo også har andre ting at tilbyde som kvinde og som et intelligent, følsomt væsen.

Mange kvinder lader sig rive med og laver om på sig selv. Men det gider jeg ikke mere. Den integritet vil jeg have med mig selv nu.

Du kan læse mere om Sashas transition fra mand til kvinde i bogen ’Min kamp for at blive kvinde’.