Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Når journalist og radio- og podcastvært Marie Jencel opdrager på sine to børn, Penelope og Bobby, gør hun meget ud af ikke at kønne dem unødvendigt.
Hun taler aldrig om drengetøj og pigetøj, drengefarver eller pigefarver, for der findes kun legetøj, farver og tøj, som hun skriver i en story på sin Instagram.
- Jeg er enormt bevidst om at behandle dem fuldstændig ens, skriver podcastværten.
Det betyder også, at hun ofte køber det samme tøj til begge børn samt sørger for at komplimentere dem begge med, at de ser flotte ud i både klassisk “drengetøj” og klassisk “pigetøj”.
- Jeg tilbyder i lige så høj grad Bobby som Penelope at få kjole på - ligesom jeg tilbyder dem begge bukser.
Og den strategi er ikke et forsøg på at gøre Penelope til en “drengepige” eller Bobby til en “tøsedreng,” understreger Maria Jencel. Den er ganske enkelt blot et forsøg på at behandle børnene fuldstændig ens, upåvirket af deres biologiske køn.
- Det vil sige, at jeg roser dem for de samme ting: at være en god ven/bror/søster, at være omsorgsfulde, at være modige, at være stærke, at gøre sig umage, at være sjove, at være ærlige, at være følsomme.
Derudover roser hun dem begge for at passe godt på deres dukkebaby og for at kunne løbe hurtigt, slå kolbøtter og hoppe i vandpytter samt deres evne til at fortælle, hvis der er noget galt.
- Når de siger, at de er bange eller kede af det, fortæller jeg dem, at jeg er stolt af, at de fortæller mig deres følelser, og at det skal de altid gøre - begge to.
Når det kommer til skønhedsidealer og vægt, er det også vigtigt for Maria Jencel, at hun aldrig taler om sin eller andres størrelse foran børnene. Det er irrelevant og uinteressant, som hun skriver.
Alligevel forsøger hun at imødekomme og afdramatisere det, hvis det er noget, børnene alligevel spørger ind til.
- En dag sagde Penelope: “Se, min mave er tyk,” imens hun udspilede den. Jeg stoppede op og tænkte over, hvad jeg skulle svare, for hendes mave er ikke tyk. Men hvis jeg sagde “nej, den er ikke,” så ville jeg være nervøs for, at hun opfattede det som om, at "tyk" er noget negativt, og hun sagde det nemlig ikke selv ladet. Hun konstaterede det bare. Så jeg sagde i stedet: “Din mave er lige som den skal være”.
