Vold mod kvinder
10. maj 2021

Michaela: ”Jeg tænkte: ”Nu dør jeg, nu dør vi alle tre””

Michaela Sørensen var bange for, at hendes ekskæreste ville slå hende og børnene ihjel, da de var sammen. I dag er hele hendes liv indrettet med sikkerhedsnet, så han ikke kommer for tæt på.
Af: Fortalt til Maria Brus
https://imgix.femina.dk/2021-05-06/1_micaela.png

Foto: Sarah Buthmann. Blomsterkunst: Poppykalas

Hele mit liv er indrettet med sikkerhedsnet i dag på grund af min ekskæreste. Hvis jeg trykker på mit ur, kan min nuværende kæreste se, hvor jeg er, og at jeg er i fare.

Hvis jeg skal mødes med min eks, har jeg udtænkt fem udgange på forhånd.

Jeg har et kodeord, jeg kan sige til tre forskellige mennesker, og så ringer de til politiet.

Hele mit liv har jeg fået at vide, at ingen troede på mig. Nu når jeg fortæller min historie, ved jeg, at det ikke bare var mig.

Da jeg mødte min eks, var han enormt charmerende og galant. Jeg følte, jeg blev båret på hænder og fødder.

Men det hele var en løgn.

Det hus, han boede i, var ikke hans, den bil, han kørte i, var ikke hans. Men da jeg fandt ud af det, var jeg allerede for fanget.

Han var meget jaloux og blev gal over småting. Engang han fandt ud af, at jeg havde mødtes med en fyr, jeg havde set før ham, eskalerede det.

Mine børn og jeg blev smidt ud i bilen, og så kørte han os rundt.

Børnene skreg på bagsædet, og jeg tænkte: ”Nu dør jeg, nu dør vi alle tre.” Han gennemtævede mig, mens vi kørte, og det fortsatte, da vi kom hjem.

Red min søster

12 kvinder.

Så mange bliver i gennemsnit slået ihjel om året af deres partner eller tidligere partner i Danmark.

Flertallet af kvinder, der bliver dræbt, bliver dræbt af deres partner eller ekspartner.

I projektet Red Min Søster sætter vi sammen med Danner fokus på kvindedrab.

Vi både kan og skal vi blive bedre til at forebygge disse drab.

For 12 kvindedrab om året er 12 for mange.

En anden gang jagtede han mig gennem et lager, hvor vi havde et opbevaringslokale. Jeg løb mellem containerne og håbede bare, nogen ville se os på overvågningen.

Jeg endte med at slippe væk og nåede op til en vej, hvor der kom en bus. Hele vejen ind til byen lå han bag ved bussen og dyttede. Jeg er også blevet jagtet gennem en skov på bare tæer, hvor mine fødder blev revet fuldstændig op.

Til sidst var jeg overvåget konstant. Han trackede min telefon, han vidste, hvor jeg var konstant.

Jeg havde ingen selvbestemmelsesret, han bestemte, hvad for noget tøj jeg havde på, om jeg måtte redde mit hår, om jeg måtte barbere mig under armene. Han sad ude foran mit arbejde og overvågede mig.

Til sidst var jeg overvåget konstant.

Engang skulle jeg på tur med mit arbejde, og det var et stort problem. Han kom kørende med 200 i timen og smed mine ting foran mit arbejde.

Han spurgte, hvordan jeg kunne forlade mine børn. Jeg skrev med ham hele dagen, for hvis der var stilhed, gik han amok. Så gik min telefon ud, og jeg kunne høre, han ringede og truede min chef.

Jeg ringede til min far og bad ham om at hente mig.

Dagen efter tog jeg hjem for at hente mine børn, men han kunne se, at jeg havde haft ringet til et krisecenter fra min telefon.

Jeg havde min datter i barnevognen, og han holdt min søn, og pludselig kastede han min søn mod mig, så jeg måtte gribe ham.

Red min søster

Siden 2018 har femina samarbejdet med Danner for at sætte fokus på vold mod kvinder, bryde med tabuer og skabe handling.

Projektet Red Min Søster er blevet til i samarbejde med fotograf Sarah Buthmann og blomsterkunstner Poppykalas, der sammen har skabt billederne.

Vi fortæller historien om en række kvinder, der har været udsat for drabsforsøg eller følt sig truet på livet af deres partner.

I de kommende uger bringer vi flere artikler på femina.dk og i bladet, og efterfølgende skal billederne på turné rundt i landet.

Jeg satte ham ned i barnevognen og gik for at komme op til bussen, men pludselig kastede han min telefon efter mig.

Jeg tog armene op for at parere, og så snuppede han et barn under hver arm og gik ind og låste døren. Jeg skyndte mig op for at gemme mig i et busskur, og heldigvis kom der en bus.

Jeg var på krisecenter i 20 dage, inden jeg endelig kunne hente mine børn i institutionen.

Det er lige før det øjeblik, hvor jeg endelig så dem igen, slår det øjeblik, de blev født.

I dag sidder jeg med en gæld, der er større end Rundetårn, fordi han konstant fik mig til at optage lån og købe telefoner, som jeg så skulle sælge.

Jeg skulle skaffe en masse penge, som så kunne hæves til ham, så han kunne gå og føle sig stor.

Folk forstår ikke, at det ikke er slut endnu. Min eks vil have samvær med børnene, selv om jeg ikke mener, det er godt for dem.

Jeg kan se, at de begge reagerer på det og bliver utrygge.

Michaela Sørensen er 30 år gammel. Hendes tidligere partner har i dag et polititilhold mod hende.

Rettelse 20:46, 10. maj: Der stod tidligere fejlagtigt, at Michaela Sørensen har et polititilhold mod sin ekskæreste. Det er hendes ekskæreste, der har et tilhold imod hende. Vi beklager fejlen.

Læs mere om:

Læs også