Misinformation om prævention bekymrer forsker: "Jeg ved ikke, hvordan den myte er blevet udbredt"
Foto: Unsplash
Det hormonelle præventionsmarked har længe været en jungle.
P-pillen har i årevis været udskældt, fordi den påvirker kvinders emotionelle liv og kognition og dertil øger risikoen for både blodpropper og depression, hvilket har fået mange kvinder til at skifte til hormonspiral.
Men også her kan det være svært at finde hoved og hale i, hvilken af de tre varianter man skal vælge.
Sådan skelner du mellem Mirena, Jaydess og Kyleena
Jaydess indeholder 13,5 mg levonorgestrel og er dermed den spiral med mindst hormon. Den virker i op til 3 år og giver den største risiko for graviditet uden for livmoderen.
Kyleena indeholder 19,5 mg levonorgestrel og virker i op til 5 år.
Mirena indeholder 52 mg levonorgestrel og virker i op til 5 år. Den giver den største risiko for behandlingskrævende depression.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen, Ugeskrift for læger og Kræftens Bekæmpelse
Sidste år lød det i en artikel i Ugeskrift for læger, at den lille spiral med mindst hormon, der går under navnet Jaydess, er “den største skurk,” fordi den giver størst risiko for graviditet uden for livmoderen.
Men nu viser et nyt studie, der er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Lancet Regional Health Europe, at det også står galt til med den store spiral med mest hormon kaldet Mirena.
Mirena, der er den mest udbredte hormonspiral herhjemme, er nemlig også den, der er forbundet med den største risiko for at udvikle en behandlingskrævende depression, fortæller Charlotte Wessel Skovlund, der er ledende forsker bag studiet og arbejder som forsker hos Kræftens Bekæmpelse.
– Studiet viser, at de to lavdosis hormonspiraler, Jaydess og Kyleena, giver væsentligt lavere risiko for depression end højdosis spiralen Mirena.
Faktisk vil hele 49 ud af 1.000 kvinder, der starter på en højdosis spiral, udvikle en behandlingskrævende depression i løbet af det første halve år, hvilket svarer til én ud af 20 kvinder. Tallet for kvinder, der ikke bruger en hormonspiral, er, til sammenligning, én ud af 80, fremgår det i Politiken.
Hormonspiraler virker ikke kun lokalt
For Charlotte Wessel Skovlund kommer resultatet ikke som en stor overraskelse.
Hun har beskæftiget sig med området i mange år og udgav i 2016 en forskningsartikel i forbindelse med sin ph.d. om sammenhængen mellem depression og hormonel prævention.
– Vi undersøgte alle typer af hormonprævention, og her var der desværre ikke nogle typer, der faldt godt ud. Men dét, der faktisk faldt bedst ud, var helt almindelige p-piller. Så det er altså decideret forkert at tro, at det er bedre at skifte til hormonspiral, hvis man vil undgå humørpåvirkning, for her er chancen større end den er på p-piller.
Derfor vækker det også bekymring hos Charlotte Wessel Skovlund, at der er så meget misinformation om de forskellige præventionsprodukter, og at der fortsat hersker en række myter om, at hormonspiraler kun virker lokalt og derfor ikke påvirker humøret.
– Jeg ved ikke, hvordan den myte er blevet udbredt, for vi ved, at 90 procent kommer ud i blodet. Men jeg tror, at man har haft en idé om, at koncentrationen var så lav, at den slet ikke påvirkede kvinderne.
Generelt synes Charlotte Wessel Skovlund, at det er problematisk, at læger ikke er bedre til at informere kvinder om de potentielle bivirkninger, der er ved de forskellige typer af hormonprævention.
– Mange anklager os for at lave en skræmmekampagne, men jeg mener, at det er vigtigt, at vi kender til alle bivirkninger, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag og vurdere, om de fordele, der er, opvejer bivirkningerne.
Men hvad bør man så vælge, når den ene hormonspiral øger risikoen for graviditet uden for livmoderen mere end de andre, og den anden øger risikoen for depression mere?
Ifølge Charlotte Wessel Skovlund er det bedste bud, hvis man vil have en hormonspiral, Kyleena, den midterste variant, der indeholder lidt mere hormon end Jaydess, men ikke øger risikoen for depression mere end Jaydess, og har samme risiko for graviditet uden for livmoderen som Mirena.
– Og ellers findes der jo også de kedelige gamle metoder som kondom og pessar eller kobberspiralen, som slet ikke indeholder hormoner, men dog giver nogle kvinder kraftigere blødninger, slutter Charlotte Wessel Skovlund, der håber, at vi fremover kommer til at have mere fokus på udviklingen af nye præventionsformer uden hormoner, som er nemme at anvende for både mænd og kvinder.
Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: