Model og aktivist Ísold Halldórudóttir: ”Jeg har aldrig følt mig inkluderet eller repræsenteret”

Det er interessant, at Instagram huser og skaber kontakt mellem tykaktivister, når platformen samtidig ser ud til at censurere tykke mennesker væk.

For ikke så længe siden satte Zetland-journalisten Marie Carsten Pedersen Instagram på prøve med artiklen “Har Instagram et problem med tykke mennesker?”.

Hertil fik hun aktivisten Malene Nelting, som flere gange har fået sin profil deaktiveret for at overtræde Instagrams regler, til at genskabe et fast, nøgent Instagram-billede af modellen Emily Ratajkowski med en flamingoblomst mellem benene.

Mens Ratajkowskis 2019-billede stadig ligger på platformen, blev billedet af Nelting – med tatoveringer og en blød mave – taget ned igen minutter efter.

Instagrams algoritmer fjerner opslag hver eneste dag med henvisning til mediets fællesskabsregler for at skåne folk mod noget seksuelt grænseoverskridende.

Hvad der præcis er grænseoverskridende ved billedet af Malene Nelting nøgen, må man spørge det sociale medie om, men reglerne er i følge Pedersens artikel ikke ens for alle, og der synes at være en systematisk diskrimination over for ikke-slanke kroppe.

Det er et komplekst emne, som heller ikke skal føre til udskammelse af tynde kvinder som Ratajkowski, der også har skrevet feministiske essays til Harper’s Bazaar, Lenny og The Cut.

Problemet er, at hendes karriere i sig selv støtter kunst og kultur, som umenneskeliggør kvindekroppen, og mens hun kæmper mod kropsobjektiviseringen, tjener hun penge på den.

En undersøgelse fra den britiske sundhedsorganisation Royal Society for Public Health påstår, at Instagram er mediet med den mest negative indvirkning på unges kropsopfattelse, og det giver jo god mening, hvis unge kvinder kun har typemodeller at spejle sig i.

Bærer skammen med sig

Den islandske kunstner, model og aktivist Ísold Halldórudóttir er en af de kvinder, der har fået fjernet billeder igen og igen – og igen.

Hun er vokset op i en verden, hvor hendes størrelse kun sjældent er repræsenteret, og det har ikke været specielt opløftende.

– Jeg har aldrig følt mig inkluderet eller repræsenteret, og jeg tror, det hænger sammen med, hvordan vi ser på tykke mennesker. I mange år er tykke mennesker blevet portrætteret som klamme eller som punchline i en joke.

– Hvis vi ikke ændrer det narrativ, vil folk blive manipuleret til at tro, at tykke mennesker er uværdige.

Selv oplever Halldórudóttir diskrimination hver eneste dag – bare ved at møde op:

– Når man vokser op som tyk, lærer man at skjule sig selv, og jeg bærer stadig den skam med mig.

I 2016 skød Kendall Jenner billeder af den islandske tykaktivist til LOVE Magazine, og siden har hun været featured i både Dazed og Vogue og landet en parfumekampagne for Marc Jacobs.

Det var først, da modelkarrieren for alvor tog fart, at hun kunne ’se’ sig selv for andet end sit udseende.

– Ved at slippe antagelsen, at jeg skulle acceptere noget ved mig selv, forstod jeg, at der aldrig var noget galt med mig til at begynde med, og alle de begrænsninger, der var foran mig, forsvandt.

– Selvkærlighed handler ikke om selvaccept, fordi hvis vi accepterer noget per definition, betyder det, at man aldrig vokser eller kommer videre. Så står man bare stille.

Stærkere dag for dag

Hun brugte Instagram til at dele uredigerede kropsbilleder, og da platformen så slettede hendes første profil, følte hun sig ignoreret og begyndte i stedet at poste under #fatgirloncam.

– Jeg lavede #fatgirloncam som en protest mod dem, der havde forsøgt at skubbe mig ud eller skamme mig for min eksistens for på den måde at tage kontrol over mit liv uden at gå på kompromis med mit udseende, siger Ísold Halldórudóttir.

Det er dog begrænset, hvor meget kontrol hun kan tage, for mens hun forsøger at bane vejen for kropspositivisme og aktivisme på Instagram, bliver hendes billeder konstant fjernet, fordi de tilsyneladende ikke passer ind i den tynde visualisering, der er Instagrams hjerte, hvor kun Ratajkowskis ’perfekte,’ nøgne krop må lyse op ‘all over the place’.

– Det gør mig oprørt og nedslået. Det krænker mine rettigheder i forhold til at kunne gøre, hvad jeg vil, med min egen krop. Det giver ikke mening, at jeg skal holdes ansvarlig for andres ’følsomhed.’

- Problemet med Instagram er, at alle kan rapportere et billede, hvilket betyder, at de tykfobiske, racistiske, homofobiske og sexistiske har magten til at kontrollere, hvad vi ser, og hvad vi ikke ser.

Og til spørgsmålet om, hvorvidt hun tror, at Instagram har tykfobi, svarer hun kontant ”absolutely.”

Så længe vi ikke ser den brede, facetterede repræsentation, hvor den tykke krop ikke bare bruges som ‘comic relief’, fodres diskriminationen, men noget rører på sig, og selv om Instagram måske ikke vil have den tykke krop, florerer den på platformen i et netværk, der bliver stærkere dag for dag, og som til sidst måske kvæler samfundsprovokationen i farver, fællesskab og forskellighed.