Køn & identitet
26. december 2024

Telefonsælgere tror, jeg er en kvinde - og da jeg deltog i et tv-program, nåede forvirringen nye højder

Jeg er en mand, der har en lys stemme - og det er åbenbart forvirrende, skriver Mads Høyer Hansen, der håber, at vi snart bliver bedre til at give alle plads til at være forskellige.
Af: Mads Høyer Hansen
Mads Høyer Hansen

Foto: Michael Frederiksen

Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har en lys stemme. Det har jeg altid haft. Og den forsvinder næppe. Alligevel volder den mig ofte problemer, da andre mennesker har svært ved at læse mig.

Forstå mig ret: Det virker måske ikke på papiret så kontroversielt igen at have en lys stemme. Der findes jo masser af mennesker med lyse stemmer.

Alligevel er det i praksis tilfældet. Min stemme har et utal af gange givet anledning til stor forvirring. Måske fordi folk forventer, det kun er kvinder, der har lyse stemmer.

Og når man som jeg ikke er – og for den sags skyld aldrig har været – en kvinde, så afføder det en stor forundring.

Min stemme er, som den er. Jeg har ikke brugt flere år på at træne den lysere, ligesom jeg heller ikke har taget hormoner eller andet, der kunne påvirke den.

Den gik for øvrigt også i overgang for flere år siden, så det er heller ikke, fordi jeg går og venter på en senpubertet.

Jeg har tilfældigvis bare en lys stemme, hvilket fik en musiklærer i gymnasiet til at bruge mig som eksempel, da hun skulle forklare, hvad en falset var for noget.

Det har tit givet anledning til forvirring, men jeg blev alligevel overrasket, da jeg for nyligt deltog i DR's tv-progam: Trumps USA. En nyhedsudsendelse, der dækker det amerikanske valg. Her er jeg en del af programmets ekspertpanel, og jeg lyder tilsyneladende ikke, som man forventer en mandlig ekspert, lyder.

Min stemme er i hvert fald blevet et emne på Reddit Gossip, der vel stilfærdigt kan defineres som en slags moderne sladdercentral. Hvis man googler mit navn, får man nu også forslag om at søge på min: stemme, mit køn og min seksualitet.

Det er langtfra første gang, at jeg oplever, at min stemme er et hedt emne.

Når jeg bliver ringet op af telefonsælgere, sker det oftest, at min stemme åbenbart får folk til at tro, at jeg er en kvinde, transkønnet eller måske et barn.

Jeg skal gentagne gange bekræfte, at jeg ikke driver gæk med dem, når jeg siger mit navn. Og at jeg er et voksent menneske.

Min egen praktiserende læge – på daværende tidspunkt – spurgte mig også i begyndelsen af en konsultation, hvordan det gik med transitionen.

Men her måtte jeg lidt undrende spørge hvilken, da jeg ikke selv var bevidst om, at jeg var i gang med en større transition.

Det medførte så en utrolig akavet tavshed, som det som så ofte før blev min opgave at afbryde.

Herefter bekræftede min læge, at det igen var min stemme, der fik hende til at tro, jeg var i gang med en kønsbekræftende behandling.

Det ærgrer mig lidt, at jeg altid glemmer at spørge, hvilket køn folk så egentlig tænker, jeg blev født som.

Og ja, som du måske har gættet allerede nu, så er det frustrerende hele tiden at få spørgsmål om sin stemme og køn. Særligt når det, i hvert fald ifølge en selv, er relativt selvforklarende.

Her må jeg så konstatere, at det tilsyneladende ikke er tilfældet.

Men netop når det kommer til min stemme, så må det afgørende vel nærmere være, hvad jeg siger, og ikke hvordan jeg lyder.

For hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg rigtig glad for min stemme. Den er en stor del af, hvem jeg er. Og derfor går den ingen steder. Jeg kunne ikke drømme om at få den trænet dybere eller lignende.

Selvom jeg kan være træt af at skulle svare på de evindelige samme spørgsmål gentagne gange, er jeg heller ikke blind for, at det også kan være en fordel for mig, at min stemme skiller sig ud og bliver bemærket.

Derudover er det også vigtigt for mig at understrege, at det heldigvis ikke er diskvalificerede i sig selv at have en lys stemme eller på anden vis skille sig ud.

Det budskab håber jeg særligt når ud til andre, der ligesom mig bryder lidt med de mere gængse kønsopfattelser.

For ja, man kan sagtens have en lys stemme som mand, lige så vel som man sagtens kan have en dyb stemme som kvinde.

Og måske skal vi være bedre til at give folk plads til, at de netop kan være forskellige, også selvom det ikke passer super godt ind i prædefinerede kasser.

Min egen oplevelse er nemlig, at det at bryde med folks mere traditionelle kønsopfattelser er en styrke fremfor svaghed.

Netop fordi min stemme ikke er, som alle andres, fanger den folks opmærksomhed. Og på godt og ondt bliver der virkelig hørt efter, når jeg taler.

Og derfor kan jeg med sikkerhed i stemmen sige, skulle nogle være i tvivl, at jeg fortsat vil blive ved med at bruge min til fulde.

Også selvom den lige er et par oktaver højere, end folk forventer af mig.

Læs mere om:

Læs også