Uanset om kvinder vælger at tage tøj på eller tage tøj af, så er det et problem

Sofie Riise Nors er forfatter og vært i programmet Sexmagasinet . Kommentaren er et udtryk for skribentens holdning.

Hvad er en “frigjort” kvinde? Går hun i jakkesæt? I lårkort og nedringet? Har hun tatoveringer,
fjerner hun kropsbehåring – går hun med tørklæde?

I sommeren 2021 diskuterede man i EU-parlamentet, om arbejdspladser måtte forbyde muslimske ansatte at bære tørklæde på arbejdspladsen.

Samme sommer fik et norsk strandhåndboldhold en bøde for at nægte at spille i bikinitrusser og i stedet bære shorts.

Ligeså var det i sommeren 2021, at forstanderen på en friskole nær Vejle ville forbyde piger at gå i croptops i skolen med begrundelsen, at det “forstyrrer skolens drenge”.

De tre eksempler tyder på, at hverken undertrykkelsen eller frigørelsen sidder i tøjet, men derimod i de kulturelle og politiske værdier, vi tillægger dem.

De tyder også på, at uanset om kvinder vælger at tage tøj på eller tage tøj af, så er det et problem. Så måske vi skal stoppe med at diskutere kvindefrigørelse som en ting, der handler om hvordan vi går klædt?

Mød Sagal Ahmed. En ung kvinde som studerer på Roskilde Universitet med en drøm om at arbejde i politik. Sagal Ahmed bærer til dagligt hijab, og hun oplever, at hun ofte bliver set som en undertrykt person.

Hun bliver også sjældent lyttet til, når hun forklarer, at hijaben er en vigtig del af hendes forhold til Gud, og at det er et selvstændigt valg, hun har taget og står ved.

Da jeg skrev til Sagal og spurgte om hun ville medvirke i Sexmagasinet tænkte jeg på, hvornår jeg mon sidst havde sat en kvinde i fjernsynet, som bar hijab.

Jeg kunne ikke huske det. Jeg kunne til gengæld sagtens huske sidste gang hijaben blev diskuteret i fjernsynet, af folk, der ikke selv bar hijab.

Det er på tide, at vi lader muslimske kvinder tale for dem selv. At vi lytter, og har tillid til dem.

Se dette afsnit af sexmagasinet øverst i artiklen.