Lad 2025 være året, hvor vi indfører et fradrag på avis-abonnementer

Thomas Balslev er redaktionschef på Heartbeats. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Ved indgangen til 2025 vender det gode gamle håndværkerfradrag tilbage til danskerne. Nu med et grønnere twist end tidligere, men den bagvedliggende idé er nogenlunde den samme: Vi skal have gang i hjulene. Og så er det måske en god idé at renovere vores huse og hjem, så de kan modstå stormfloder og andre ubehagelige ting i fremtiden. Servicefradraget er også blevet udvidet, og det betyder, at man, kort sagt, kan trække udgifter til træfældning og rensning af tagrender fra i Skat.

Det er jo udmærket. Det er også udmærket, at det meget omdiskuterede kulturpas til udsatte unge ser ud til at blive en realitet, men med en sådan i forvejen temmelig stor fradragsbegejstring herhjemme er der vel ikke noget i vejen for at komme med endnu flere indspark? For eksempel at vi indfører et fradrag på avis-abonnementer.

Nu sidder du ganske vist og læser det her ganske gratis, fordi nærværende medie forærer det hele væk, men det gør langt fra alle medier i Danmark. Avisbranchen var bannerførere for abonnementsmodellen, som jo sidenhen har bredt sig til alle mulige andre brancher; man kan få kontaktlinser på abonnement, biler på abonnement, musik og film, det ved du helt sikkert alt om, for du har helt sikkert én af de to sidste selv.

I 2022 havde kun 22 procent af os adgang til nyheder via et abonnement på en dansk avis. Det kan vi godt gøre bedre, mener jeg. Folk begrunder det primært med, at det er for dyrt, og at der findes gratis alternativer. Altså, DR og TV2. Derfor er det oplagt, at et fradrag kunne gøre noget ved problemet.

Men danskerne er nogle notoriske nærigpinde, der hellere vil læse tilbudsaviser end rigtige aviser. Og det er en skam, når nu der er så mange gode aviser derude, som udgiver så meget fremragende journalistik.

Vi ligger en god slat under både Norge og Sverige, hvor henholdsvis 45 og 30 procent betaler for nyheder. Og det er jo tankevækkende, især i lyset af, at vi generelt ikke har noget problem med at abonnere på op til flere streaming-tjenester indenfor film, serier og musik. I min verden er avisabonnementer slet ikke dyre, når man tænker på, hvad man får og medregner, at det jo er lavet af arbejdende mennesker.

Det skyldes blandt andet, at da netaviserne kom, gav man det hele væk gratis, og dermed solgte man sig selv alt for billigt, mens man vænnede brugerne til, at journalistik var frit tilgængelig.

Nu står medierne så der, hvor de skal prøve at tage penge for det, de gav væk, og det er en kompliceret manøvre på alle måder. Men egentlig bør vi ikke indføre et fradrag på avis-abonnementer for at redde medierne, det skulle snarere være for at – sagt lidt forblommet – redde os selv. Oplysning og uddannelse er som bekendt grundsøjlerne i et velfungerende demokrati, og nu er det ikke, fordi det danske demokrati virkelig skranter lige nu, men den offentlige samtale kunne efter min mening godt trænge til et kvalitetsløft.

Jeg tror på, at det ville gavne os allesammen og samfundet generelt, hvis vi bingede lidt mindre og læste lidt mere avis. Jeg vil i hvert fald hellere have en samtale med en, der har læst en spændende artikel end med en, der lige har set firehundrede reels på TikTok. Eller endnu værre, men desværre ikke sjældent: At have en diskussion med en om en artikel, som vedkommende ikke har læst, men stadig mener en masse om. Jamen! Alt for ofte må man lægge ører til en ram kritik af danske medier fra folk, som ikke selv læser dem.

Hvis man nu virkelig bare ikke gider læse avis, så gør et eventuelt fradrag jo ingen skade, fordi man i så fald bare lader være med at benytte sig af det, men for alle dem, der gerne vil, men ikke har råd, ville det være en fornem håndsrækning. Gevinsten skal ikke nødvendigvis måles i kroner og ører, men på samme parametre som med det nævne kulturpas, nemlig i den enkeltes oplevelse af oplysning, inspiration og – tør man sige det? – dannelse.