Mød Claudia Goldin. Den første kvinde, som vinder nobelprisen i økonomi uden en mand

Den amerikanske professor Claudia Goldin har netop vundet nobelprisen i økonomi for sin forskning i kvinders rolle på arbejdsmarkedet, som bygger på 200 års data.

Hun har blandt andet fundet ud af, at den nuværende lønforskel mellem kvinder og mænd i dag i høj grad skyldes det ​​at få børn.

Jakob Svensson, som er formand for økonomipriskomitéen, har om Claudia Goldins forskning udtalt:

– Det er vigtigt for samfundet at forstå kvinders rolle i arbejdet. Takket være Claudia Goldins banebrydende forskning, ved vi nu meget mere om de underliggende faktorer og de barrierer, der skal gøres noget ved i fremtiden.

Den 77-årige økonomihistoriker, der i øjeblikket underviser i arbejdsmarkedshistorie ved Harvard Universitet i USA, kan desuden skrive et par bemærkelsesværdige bedrifter på CV’et.

Hun var bl.a. den første kvinde, der fik ansættelse i Harvards afdeling for økonomisk forskning tilbage i 1989, og ifølge Golding har økonomistudiet stadig et imageproblem.

I 2018 fortalte hun til BBC, at:

– Selv før studerende begynder på universitetet, tror de, at økonomi er et felt, der er mere orienteret mod finansiering og ledelse, og at kvinder er mindre interesserede i de studieområder end mænd. Hvis vi forklarede, at økonomi handlede om ulighed, sundhed, husholdningsadfærd og samfund, så ville der være en meget større balance, sagde hun.

Det er også Claudia Goldin, der bl.a. står bag det famøse orkester-eksperiment. Det viste, at hvis man ændrede audition-proceduren for symfoniorkestre til at være “blind” – det vil sige, at man skærmede kandidaternes identitet for juryen, så juryen ikke kunne se, om det var en kvinde eller en mand – så øgede det sandsynligheden for, at en kvinde blev ansat.

Nu er hun tredje kvinde til at vinde nobelprisen i økonomi, men den første nogensinde til ikke at dele prisen med mandlige kollegaer.

Hendes forskning tager afsæt i den amerikanske arbejdsstyrke for at få en forståelse for, hvordan og hvorfor kønsforskelle i løn og beskæftigelse har ændret sig over tid.

Hendes studie viser, at gifte kvinder begyndte at arbejde mindre efter industrialiseringens ankomst i 1800-tallet, men at deres beskæftigelse tog til igen i 1900-tallet, efterhånden som serviceøkonomien voksede frem.

I den forbindelse var højere uddannelsesniveauer for kvinder og p-pillens fremkomst faktorer, der fremskyndede den udvikling, men lønforskellen mellem kønnene forblev intakt.

Mens den historiske lønforskel mellem mænd og kvinder bl.a. skyldes uddannelses- og karrierevalg truffet i en ung alder, har professor Goldin også fundet ud af, at den nuværende indtjeningsforskel – som nævnt – nu i høj grad skyldes det af ​​at få børn.

Elinor Ostrom var den første kvindelige vinder af prisen i 2009, som hun vandt sammen med Oliver E. Williamson for forskning i økonomisk styring.

I 2019 vandt Esther Duflo prisen, som hun delte med sin mand Abhijit Banerjee og Michael Kremer for deres arbejde, der fokuserede på fattige samfund i Indien og Kenya.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: