Pladerne skal sætte fokus på kvindedrab, men flere kommuner siger nej
Foto: Andreas Bülow Hansen
I gennemsnit bliver 12 kvinder om året dræbt i Danmark. Størstedelen af drabene er partnerdrab og begås af enten nuværende eller ekspartnere.
For at sætte fokus på de dræbte kvinder, startede Center for Voldsforebyggelse i 2021 et projekt med såkaldte mindeplader. Der er lavet 287 mindeplader, én for hver dræbt kvinde i årene 2000 til 2021.
På pladerne står der ikke navn, men alder, sted og drabsmetode. De er blevet anonymiseret af hensyn til de pårørende.
Foto: Andreas Bülow Hansen
Planen var, at mindepladerne skulle hænge på offentlige bygninger i alle landets 98 kommuner. Men flere af kommunerne har sagt nej, fortæller Ditte Bjerregaard, stifter og direktør for Center for Voldsforebyggelse:
- Hver mindeplade repræsenterer et liv, vi har mistet som konsekvens af mænds vold. Vi ønsker at starte samtaler om, hvordan vi forebygger drab på kvinder. For det kan forebygges.
- Det er den mest forudsigelige forbrydelse, da drab på kvinder ofte har en ensartet systematik og i de fleste tilfælde hænger sammen med jalousi og kontrol.
Hun fortæller, at de, inden projektet gik i gang, lavede stikprøver hos en håndfuld kommuner, om hvorvidt de ville hænge mindepladerne op. De adspurgte var alle positivt stemte.
Men da de officielt rakte ud til kommunerne, sagde 32 af dem nej. Cirka en femtedel har hængt mindepladerne op, og de resterende kommuner er ikke vendt tilbage.
- Vi oplevede meget hurtigt, at en del af kommunerne havde en masse forbehold, når der skulle handling bag deres ord.
- Afvisningerne begyndte at tikke ind. Nogle af kommunerne skrev, at de ikke kunne stille officielle bygninger til rådighed, for så skulle de muligvis også gøre det for alle andre ofre.
Er du, eller nogen du kender, udsat for vold?
Hvis du selv, eller nogen du kender, er udsat for vold, kan du ringe til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888. Du kan ringe 24 timer i døgnet, året rundt.
Du kan også læse deres liste over andre rådgivningstilbud her.
En af de kommuner, der sagde nej til at hænge mindepladerne op, er Holbæk Kommune. De forklarer i et skriftligt svar til femina, “at de får mange henvendelser fra interesseorganisationer, og derfor er de nødt til at prioritere mellem dem ud fra en række overvejelser.”
- Mindepladernes formål om at huske ofrene og skabe voldsforebyggende samtaler er relevant, men vi valgte dog ikke at deltage i projektet. Baggrunden var, at der efter det oplyste ikke kunne hentes tilsagn fra pårørende til mindepladerne. Der er altså tale om etiske overvejelser i forhold til de pårørende, som ville kunne identificere ofrene, skriver Maya Camilla Wilhardt Bluhme, presse- og kommunikationskonsulent ved Holbæk Kommune.
Det er ærgerligt, siger Ditte Bjerregaard, for hun er overbevist om, at mindepladerne kan skabe nysgerrighed hos dem, der ser dem. Både hos personer der er udsat for vold, dem der udøver vold, og folk der er i tvivl om, hvorvidt de kender nogle, der bliver udsat for vold.
- Den nysgerrighed kan redde liv. Og hvis der efterfølgende er en refleksionsproces fra mindepladerne ind til vores hjemmeside, hvor man kan få hjælp, kan det gøre en verden til forskel.
Hun mener i øvrigt, at det med manglende tilsagn fra pårørende ikke passer.
- Vi har rakt ud til de pårørende, vi kunne få kontakt til. Og mindepladerne er designet sådan, at man ikke kan finde stedspecifikke eller andre detaljer om den dræbte kvinde af respekt for familien.
Partnerdrab
I Danmark er hvert femte drab partnerdrab. En type drab, der i mange tilfælde kan forudsiges, fordi de ofte både er velovervejede og planlagte.
Psykisk vold, stalking og trusler er tre ting, der ofte går forud for drabet. Det peger den britiske lektor i kriminologi Jane Monckton-Smiths forskning på. Hun har undersøgt 372 kvindedrab begået af eks- eller nuværende partnere.
Hendes forskning viser, at der ofte er otte specifikke og forudsigelige trin, der leder op til drabet.
De 8 trin:
- Forhistorie: Gerningsmanden har ofte en forhistorie med stalking eller vold.
- Første impuls: Forholdet udvikler sig ekstremt hurtigt i en seriøs retning. Dem tæt på kvinden lægger også mærke til det.
- Tvangsmæssig kontrol: Forholdet bliver løbende mere kontrollerende. Det kan være i form af økonomisk eller social kontrol og følelsesmæssig manipulation.
- Udløser impuls: Der sker noget, som truer gerningsmandens kontrol. Det kan for eksempel være, at kvinden siger fra over for kontrollen eller helt stopper forholdet.
- Optrapning: Kontroltaktikkerne bliver mere intense eller opstår hyppigere. Måske stalkingen tager til, eller han truer med selvmord.
- Tanken om mord opstår: Gerningsmanden kan mærke kontroltabet, derfor opstår tanker om hævn og drab som en mulighed.
- Planlægning: Han begynder at undersøge, hvordan han vil slå kvinden ihjel og senere skaffe sig af med liget. Forskere har i denne fase fundet nedskrevne planer hos gerningsmænd.
- Drabet.
Kilde: Monckton-Smith (2020): Intimate Partner Femicide: using Foucauldian analysis to track an eight stage relationship progression to homicide.
Alle mindepladerne er i dag anonymiserede efter ønske fra de pårørende. Center for Voldsforebyggelse har designet dem i samarbejde og dialog med kvindernes pårørende, siger de.
- De pårørende har været en vigtig del af vores projekt, fordi vi ikke vil stille nogen af dem i en retraumatiserende situation, når de møder mindepladerne, forklarer Ditte Bjerregaard.
Da afvisningerne fra kommunerne begyndte at tikke ind i mailindbakken, begyndte Center for Voldsforebyggelse at kigge efter andre muligheder.
Det resulterede i, at der har været midlertidige udstillinger med mindepladerne på ni biblioteker landet over, 13 mindeplader hænger fast på et krisecenter i Holstebro og 27 hænger rundt omkring på krisecentrene Reden i Odense. Aalborg Kommune har valgt at hænge alle 287 mindeplader op på Hovedbiblioteket.
Projektet er fortsat i gang, og der er planlagt en opsætning af mindeplader i Ballerup i april. Dernæst i Faxe. Projektet stopper først, når alle mindepladerne er hængt op, fortæller Ditte Bjerregaard.