100 ledige jordemoderstillinger i Region H: ”Det er meget alvorligt. Der bliver løbet stærkt og gået på kompromis”

Opdateret 8. januar 2022 kl. 12.17.

Når jordemoder Laura Raahede tager vikarvagter på Herlevs fødeafdeling, gør hun en dyd ud af at blive på sin fødestue.

– Det er mit forsøg på at beskytte mig selv mod travlheden, for hvis jeg går ud på gangen, er sandsynligheden for, at jeg bliver bedt om at løse en anden opgave, større.

Altså en anden opgave end den fødende, hun egentlig tager sig af på sin stue.

For der er travlt på Herlevs fødeafdeling. Ifølge den seneste opgørelse fra Region Hovedstaden er der 27 ledige jordemoderstillinger på Herlev pr. 1. januar 2022.

Og det samlede tal for hele Region Hovedstaden er nu 100 ledige jordemoderstillinger. Regionen oplyser desuden, at der pr. 1. november 2021 var 608 ansatte jordemødre, hvilket svarer til 548 fuldtidsstillinger, da nogle af dem arbejder deltid.

En stor del af grunden til de mange opsigelser kan tilskrives græsrodsbevægelsen Jordemødre for Ligeløn.

I april 2021 havde flere end 1.000 jordemødre- og jordemoderstuderende underskrevet deres erklæring om ikke at lade sig ansætte i nye offentlige stillinger, før de blev lovet bedre løn.

Jordemoderstuderende Sofie Korsgaard er en af initiativtagerne bag og fortæller, at det høje antal af ledige stillinger ikke får dem til at ændre kurs.

Heller ikke selv om Region Hovedstaden i løbet af 2021 afsatte i alt 54 mio. kr. til fødeområdet, og der på finansloven for 2022 blev afsat 475 mio. kr. til fødeområdet over de følgende fire år.

– Selvfølgelig er det dejligt, at nogle har fået øjnene op for, at penge er en form for motivation, men det er et lille plaster på et åbent sår. Lige nu er man inde i en ond spiral, og der skal mere til at stoppe den, siger Sofie Korsgaard.

Ifølge hende er det ikke nok med midlertidige midler.

– Det bliver udlagt, som om vi kun fortjener det, fordi det ser ekstra sort ud lige nu. Men selv hvis tingene ikke så ud, som de gør nu, og arbejdsforholdene var i orden, havde vi stadig fortjent så meget mere.

Men er jeres budskab ikke nået frem, når der er afsat midler både i regionen og på finansloven?

– For os handler det ikke bare om at sende et budskab. Det handler om, at vi ikke gider at tage et arbejde, hvor vi bliver underbetalt. Vi er nødt til at se en konkret forandring i form af et markant og permanent lønløft.

De ønsker blandt andet, at en nyuddannet jordemoder skal tjene en grundløn på 35.000 kroner om måneden mod de cirka 26.500 kroner, hun tjener i dag, og at jordemødre skal have ret til årlige lønforhandlinger.

Mindre tid til ro og omsorg

Formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk, beskriver den nuværende situation som en ”tung, negativ spiral”.

– Det er meget alvorligt. Der bliver løbet stærkt og gået på kompromis. De fastansatte jordemødre, der er tilbage, løfter en stor arbejdsbyrde, siger hun.

Det eneste positive er ifølge hende, at vi befinder os i vinteren, som ikke er det tidspunkt i løbet af et år, hvor der er flest fødsler. Det er om sommeren.

– Hvis der ikke gøres noget inden da, bliver det en tung sommer, siger Lis Munk.

Hun oplever god vilje fra regionen i forhold til at forbedre forholdene for jordemødrene, men før flere jordemødre vil lade sig ansætte, bliver forholdene ikke bedre.

Jordemoder Laura Raahede har dog ingen intention om at lade sig fastansatte, fordi regionens forbedringer for jordemødrene i høj grad er midlertidige lønløft.

Hun opsagde sin faste stilling på Slagelse Sygehus 1. oktober 2021 for at blive vikar – blandt andet efter en stresssygemelding. Som vikar kan hun arbejde deltid og tjene det samme, som hun gjorde som fastansat på fuldtid.

– Det var ikke det værd at være fuldtidsansat jordemoder. Jeg var i ubalance, og min lønseddel og det arbejde, jeg gjorde, spillede på ingen måde sammen.

I dag kan hun tolerere travlheden, fordi hun selv er herre over, hvornår og hvor meget hun arbejder.

På Herlev Hospital, hvor hun ofte tager vikarvagter, oplever hun blandt andet, at travlheden kommer til udtryk ved, at halvdelen af vagtlaget ifølge hende ofte består af vikarer, og at nattevagterne ofte er lavt bemandede.

Hun oplever, at afdelingsjordemødrene knokler for at få det hele til at hænge sammen, og at meget ender med at handle om logistik og prioriteringer.

– Det gør, at der er mindre tid til at skabe ro og give parrene omsorg og for eksempel hjælpe med at etablere amning, siger Laura Raahede.