9 ting vi kunne indføre i dag og få et bedre klima i morgen

En vis person har engang sagt, at det simple aldrig er andet end det forsimplede. Og når det kommer til klimakrisen findes der ikke nogen nemme løsninger, men alligevel kan man godt sommetider sidde som helt almindelig borger og tænke: Hvor svært kan det egentlig være?

Vil vi de store klimaforandringer til livs, er det simple svar: Stop. Eller måske snarere: Skru ned. Vi skal som samfund og som borgere skrue ned for vores forbrug – herunder især vores energiforbrug, så vi ikke pumper så meget CO2 ud i atmosfæren.

Lige nu bliver det imidlertid kun varmere og varmere.

FN’s generalsekretær António Guterres meddelte i sin nytårstale, at de ti varmeste år nogensunde er fundet sted i løbet af de seneste 10 år, inklusive 2024.

– Det er klimanedbrud – i realtid. Vi må væk fra denne kurs mod ruinerne. Og vi har ikke nogen tid at spilde, lød det.

Så meget desto mere har vi vel brug for kreative idéer, og selvom den grønne trepartsaftale er i gang, handler det meget af tiden om, hvad vi selv kan gøre for at reducere vores CO2-forbrug. Alt for lidt taler vi om, hvad vi burde gøre som samfund og lande for at få vendt bøtten.

Derfor har vi samlet ni kreative tiltag, som vi kunne indføre i dag for – kort sagt – at få et bedre klima i morgen. Vi har konsulteret programchef Michael Minter fra den grønne tænketank Concito, som peger på udfordringerne ved hvert enkelt forslag.

Kald det sindssygt, hvis du vil, men det virkeligt sindssyge er vel at blive ved med at gøre det, vi gør lige nu.

1. Kødbolaget

Lad os låne den svenske model fra systembolaget og lave tilsvarende butikker bare med kød. Vi ved, at 30 procent af klodens udledninger af drivhusgasser kommer fra madproduktion, hvoraf en stor del kommer fra kødproduktionen.

Ved at give slagterbutikker eneret på salget af kød ville vi få det ud af supermarkederne, og folk ville formentlig være mere nøjsomme med deres forbrug, hvis de ikke blev præsenteret for diverse flæskestegstilbud i køledisken. Med et statsejet Kødbolag ville profitten på kød desuden tilgå statskassen i stedet for private erhversfolk, som gerne vil sælge turbokyllinger for at tjene penge.

Bonus: Det ville modvirke butiksdødeligheden.

Udfordring: Svært at implementere over night, vurderer Michael Minter, og mange borgere vil nok finde det meget besværligt.

2. Forbyd Temu og lignende

Danskerne er vilde med at bestille varer hjem fra Temu og Shein, der sælger kinesiskproducerede varer og fragter dem til Danmark med fly. Sammen med Shein sender Temu mellem 4000-5000 tons pakker ud i verden hver dag. Det svarer til 100 fragtfly fra Boeing. I en klimasammenhæng er det ikke godt, fordi fly er den mest forurenende transportform overhovedet. Et totalforbud ville være effektivt i forhold til det kolossale overforbrug, vi ser, og luften ville blive renere fra dag et.

Bonus: Det ville gøre en positiv forskel for det indre europæiske marked og forbrugernes sundhed.

Udfordring: Det løser ifølge Michael Minter ikke problemet med billigt producerede skrammel fra Kina, som man stadig kan finde hos danske forhandlere.

3. Plant skov langs motorvejene

I en erkendelse af at vi nok aldrig kommer til at stoppe med at udbygge motorvejsnettet, kunne man kompensere ved konsekvent at plante skov langs motorvejene, hvilket man allerede har gjort flere steder. Plantning af træer er en af de mest effektive metoder til at bekæmpe klimaforandringer, så forestil dig en bræmme af 50 meters læbælter på hver side af vejene. Dermed ville naturen få langt mere plads i Danmark, hvilket i forvejen er et erklæret politisk mål.

Bonus: Det ville samtidig fungere som et smukt støjværn og gavne miljøet.

Udfordring: Danmark har gunstige vilkår for at dyrke fødevarer og vil i fremtiden stadig have brug for plads til produktion, påpeger Michael Minter.

4. CO2-skat

– Det vil ikke længere være gratis at forurene i Canada, sagde Justin Trudeau i 2019. Med indførelsen af den såkaldte carbon tax skulle alle betale for deres kulstofudledninger med en model, der har skabt enorm debat. Det er på trods af, 80 procent får mere ud af det, end de betaler. Og at det allerede virker i forhold til udledningerne.

Ideen er kort sagt, at man pålægger en skat på kulstof, som så samles i statskassen, som så betaler den tilbage til alle fire gange om året. For eksempel koster en liter benzin lidt mere end den ellers ville (den er ganske vist allerede pålagt høje afgifter). Takket være modellen får folk, der køber mindre end gennemsnittet eller slet ikke køber benzin, flere penge tilbage, end de har betalt, og det er dem, der forurener mest, der betaler gildet. Kongstanken er faktisk meget gammel, men den har ikke folkelig opbakning, selvom den virker med hensyn til emissionerne.

Bonus: Modellen virker på alt og kunne også overføres til visse fødevarer.

Udfordring: Selvom økonomer elsker den her model, vil 42 procent af borgerne i Canada have den afskaffet.

5. Klima-smiley

Vi har allerede Fødevarekontrollen til at give smiley’er til restauranter og spisesteder på baggrund af deres hygiejne, så hvorfor ikke supplere med en klima-smiley på rapporten, som hænger i vinduet? Den skulle afspejle spisestedets råvarer, således at glade smiley’er gives til dem med den grønneste mad på menuen og sure smiley’er til dem, der serverer mad med højt klimaaftryk.

Udfordring: Ikke det store. Der er allerede en model på vej fra Fødevarestyrelsen for klimamærkning af fødevarer med et skalamærke, lyder det fra Michael Minter.

Ordningen kunne passende gå hånd i hanke med næste idé:

6. Man betaler for sit madaffald pr. kilo

I Sydkorea har man et affaldssorteringsprincip med den mundrette betegnelse Pay As You Throw. Det går i al sin enkelhed ud på, at borgernes madaffald vejes ved udsmidning, hvorefter mængden takseres. På den måde takler samfundet et meget udbredt problem med madspild, fordi ordningen får borgerne til at mindske deres madaffald – og dermed købe færre nye fødevarer hele tiden. I årene 2013-2019 nedbragte Sydkorea deres samlede madaffald med 10 procent.

Bonus: Ordningen betyder også, at restauranter skal opkræve betaling for mad, der ikke spises op.

Udfordring: Svært at implementere i husholdningerne, men mere realistisk i professionelle køkkener, grossister, detailhandler og kantiner, vurderer Michael Minter.

7. Forhøj flyafgifterne

Vi har netop fået en passagerafgift, som konkret er en afgift på 50 kr. oveni flybilletter indenfor Europas grænser. Prisen er 310 kr. på mellemlange rejser og 410 kr. på lange rejser – vel at mærke først når aftalen helt indfaset i 2030. Som det fremgår af nedenstående tabel, bliver det i gennemsnit 100 kr. dyrere at købe flybilletter i 2030.

Tiden vil vise, hvilken effekt det har, men der kan ikke herske nogen tvivl om, at man med fordel kunne forhøje den afgift betydeligt, hvis man vil have betydeligt mindre CO2 i atmosfæren. Ifølge en Megafon-måling mener danskerne heller ikke, at afgiften vil have indflydelse på deres rejsemønster.

Udfordring: Svært at se nogle. De danske afgifter bør være på niveau med vores nabolande, som Danmark lige nu ikke matcher, mener Michael Minter.

8. Sænk prisen på offentlig transport

Sidste år blev den såkaldte Deutschlandticket udråbt til at være en stor succes i Tyskland, fordi det fik 700.000 nye til at tage toget. Billetten kostede 49 euro (cirka 365 kroner) og gav tyskerne mulighed for at rejse så meget, de ville i hele Tyskland. Det er markant billigere end niveauet på kollektiv transport i Danmark, og erfaringerne fra Tyskland viser, at det har en god effekt på klimaet. Langt fra så effektiv, som hvis man hævede prisen på brændstof, og det er en meget dyr model til at sænke CO2-udslippet.

Bonus: Folk bliver ikke sure ved, at man gør offentlig transport billigere.

Udfordring: Erfaring viser, at man risikerer ifølge Concito at flytte de bløde trafikanter over i den offentlige transport, og det er trods alt altid mere klimavenligt at tage cyklen.

9. Fjern engangsemballage fra restauranter

I en klimasammenhæng er det indiskutabelt, at brug-og-smid-væk-kulturen er skadelig, og alle ved efterhånden, at engangsemballage er rigtig skidt. Man har tidligere forsøgt med afgifter på engangsservice, men det har vist sig at være kompliceret og har fået kritik for at ramme skævt. Et oplagt sted at sætte ind er imidlertid overfor engangsemballage på visse fastfood-restauranter. Hvis man bestiller en burger på McDonalds eller Burger King bør man få den på en tallerken, ikke indpakket i en æske i en pose.

Okay, EU er faktisk allerede blevet enige om en emballagelov, som forbyder det her. Så nu kan vi bare glæde os til 2030, hvor den træder i kraft.