Barsel til far: ”En gang imellem skal man tvinges til noget eller tvinge sig selv”

I virkeligheden kunne rammen om dette interview ikke være bedre.

Peter Hummelgaard har første dag tilbage på arbejdet, efter han har holdt 14 dages fædreorlov.

Beskæftigelses- og ligestillingsministeren fik en lille pige i begyndelsen af det nye år, og han har brugt de sidste to uger på ”alt muligt praktisk” og på at finde sig til rette i en familie, der er vokset fra tre til fire.

Lars Sandahl Sørensen, direktør i Dansk Industri, viser hjemmevant vej gennem Beskæftigelsesministeriet.

Vi skal ind i elevatoren her og så lige ind ad døren her, siger han og åbner døren.

Han er en lun mand, direktøren, hjemmevant i elevatorsmalltalk, og han siger, at nu skriver vi jo om kvindernes kampdag, men i virkeligheden er det jo vores alle sammens kampdag.

Sidste år gik han som nytiltrådt direktør i Dansk Industri ud og sagde, at han var for øremærket barsel til mænd.

Han ser det som et vigtigt redskab til at få flere kvinder ind i det private erhvervsliv og i ledende stillinger.

– Det kommer jo ikke af sig selv, det må vi bare konstatere, siger han.

Vi har sat os med rigelig afstand på ministerens kontor, uden for vinduet skryder det irgrønne tårn på Holmens Kirke. Det ser ud til, det snart begynder at sne.

Peter Hummelgaard ligner billedet på den moderne far: Blå blazer, mørke bukser, pæn støvle i ruskind. Han har planer om at tage orlov i ”i hvert fald ni uger” på et andet tidspunkt.

– Både i lyset af den lovgivning, vi skal lave, og fordi jeg har meget stor lyst til det, siger han.

Den lovgivning, Peter Hummelgaard taler om, er implementeringen af et omdiskuteret orlovsdirektiv fra EU.

I 2019 vedtog EU et direktiv, der gav hver forældre ret til fire måneders forældreorlov. De to måneder kan ikke overdrages til den anden forældre – de er altså øremærkede og med betaling.

Om den økonomiske kompensation udgør barselsdagpenge eller noget andet, er op til de enkelte medlemslande at bestemme.

EU-direktivet skal være implementeret i 2022, og regeringen og arbejdsmarkedets parter – herunder Lars Sandahl Sørensen og Dansk Industri – forhandler lige nu om netop det.

– Det vigtigste for os er, at det bliver gjort på en ordentlig og afbalanceret måde, så familierne også kan følge med og rent faktisk bruger det, siger Peter Hummelgaard.

Erhvervslivet bakker op

Herhjemme tager mænd i gennemsnit cirka 10 procent af barslen. Når kvinder så tager de resterende 90 procent, har det negative konsekvenser på en lang række områder:

Indkomst, pension, karriere. Eller for at sætte det på spidsen: Kvinder bliver dem, der henter klokken fire og ikke dem, der bliver forfremmet.

Siden Lars Sandahl Sørensen i 2020 trådte frem med barsel som en mærkesag, er flere af erhvervslivets tunge drenge stemt i.

Direktøren for Nationalbanken, Lars Rohde, kaldte manglende ligestilling for et ”stort økonomisk problem” og så blandt andet øremærket barsel som en del af løsningen.

Også Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, bakkede op om øremærket barsel – noget, han ellers var imod i sin tid som minister.

Ofte har modargumentet været, at barsel var noget, familierne selv måtte finde ud af. Det skulle hverken stat eller EU blande sig i.

DI-direktøren forstår godt kritikken. Han er bare ikke enig.

Lars: På det her område har jeg relativt længe ment, at vi godt må stille nogle krav. Hvis man gerne vil have finansieret en del af sin private mulighed for at være sammen med sine børn, så kan vi også godt som samfund være med til at stille nogle krav.

Hvis vi ikke gør det, får vi ikke den reelle daglige ligestilling på arbejdspladserne og i samfundet, som vi alle sammen ønsker os.

Ligestillingsministeren mener, debatten om mænds barsel længe har handlet om, hvad det betyder for kvinders karrierer.

Og det er også vigtigt, siger han, vi skal bare snakke mere om, hvad det kommer til at give mændene.

Peter: Det her er også entydigt en fordel for mændene på den lange bane.

Det handler blandt andet om, hvilken relation fædre får til deres børn efter en eventuel skilsmisse.

Den manglende barsel betyder, at mænd ikke har den samme relation til deres børn, og det slår igennem, når forældrene går fra hinanden.

Derfor er det også en vigtig ting både i ens forhold til ens børn og også i forhold til ens rettigheder.

Peter: Du opbygger jo en relation. Selv med en lille nyfødt baby. Det der med at sidde og holde hende i flere timer i dine arme og bare sidde og kigge på alle trækkene, det er jo der, du lærer dit barn at kende, og hvor hun eller han lærer dig at kende.

For mødre, der gennemgår fødslen, kommer mange af de ting jo biologisk helt naturligt. For mænd tror jeg simpelt hen, det kræver tid sammen, tid i armene, for at barnet lærer, at du er lige så meget til stede, som moren er.

Lars Sandahl Sørensen har også børn. To styks, voksne nu, og han var ikke på barsel med nogen af dem.

På et tidspunkt, da børnene var syv og ni, gik det op for ham, at han ikke havde været nok sammen med dem, mens de var små.

Lars: Så jeg blev enig med min kone om, at så quitter jeg mit job, og så rejser vi langt væk. Så flyttede vi til Australien, hvor vi havde boet før, og hvor jeg vidste, jeg kunne få et job med mere fleksibilitet, og hvor der ikke var så meget pres.

Vi boede der i fem år, og der var jeg sammen med mine børn. Rigtig, rigtig meget.

Der fik jeg min comebacktid, ikke. Men det var i erkendelsen af, at jeg ikke kunne styre det andet.

Fordi du arbejdede for meget?

Lars: Ja. Jeg følte, der var så mange forventninger og så meget ansvar, og jeg kunne ikke lade være med at påtage mig det, og jeg kunne ikke tjekke ud. Men det vidste jeg, at jeg kunne på den anden side af jordkloden. En gang imellem skal man tvinges til noget eller tvinge sig selv, siger han.

Kultur skaber struktur. Og omvendt

I Danmark ligger vi væsentligt bag ved vores nordiske naboer, når det kommer til barsel til mænd. Danske fædre holder i gennemsnit 10 procent af barslen, mens de i Norge holder 21 procent, i Sverige holder 27 procent og i Island holder hele 30 procent.

Den bundplacering handler om flere ting, det er Lars Sandahl Sørensen og Peter Hummelgaard enige om. På den ene side er der de bløde og usynlige faktorer, kultur, værdier og normer for, hvordan vi plejer at gøre ting.

Og på den anden side er der de strukturer, direktøren og ministeren og de direktører og ministre, der gik forud for dem, forhandler frem.

Hvor meget barsel har danske mænd ret til, og hvor meget barsel kan danske mænd få betalt? Det bider hinanden i halen, struktur skaber kultur, kultur påvirker struktur. Og det er ikke kun mændene, der skal steppe up.

Lars: Det er ikke særlig populært at sige, men det er jo faktuelt rigtigt, at mange kvinder ikke ønsker at give slip. Jeg fik en mindre shitstorm fra kvinder, der sagde, at ”du skal ikke komme og tage vores barsel fra os”.

Lars Sandahl Sørensen forhandler som direktør i Dansk Industri overenskomster hjem for langt størstedelen af de ansatte i det private erhvervsliv.

Sidste år landede det såkaldte gennembrudsforlig, der danner grundlag for samtlige overenskomster på industriens område. Retten til fuld løn under orlov blev hævet fra i alt 13 uger til 16 uger.

Fem uger til mødre og otte uger til fædre/medmødre, som tidligere kun havde haft ret til fem uger. De resterende tre uger kan deles mellem forældrene.

Hør tre mænd fortælle, hvorfor øremærket barsel til far er en god idé i videoen herunder:

Da Socialdemokratiet var i regering i 2011, var barsel til mænd også en del af regeringsgrundlaget.

Dengang lykkedes de ikke med at komme igennem med det. Ifølge Peter Hummelgaard har der i mange år ikke været strukturerne for, at man kunne øremærke mere barsel til fædre, uden at det ville gå for hårdt ud over familiernes økonomi.

Det er der lavet om på nu med de nye overenskomster.

Peter: Det har der også været meget stor opmærksomhed på i vores parti, og derfor har vi også ønsket, at de aftaler, som arbejdsmarkedet parter indgår, skal afspejle det.

Det gør de jo nu, i særdeleshed med den sidste store overenskomstaftale, så på den måde er det blevet nemmere at forhandle om.

Lars Sandahl Sørensen repræsenterer erhvervslivets stemme, altså dem, der ender med en stor del af regningen. Og han synes, det er sjovt, at når han forhandler, er det blandt andet på vegne af klassiske mandefag som smede.

Lars: Det er ikke bare noget, vi siger, fordi det lyder godt, det er også noget, vi er villige til at betale for. Vi synes, at det er en så god idé, at det vil vi gerne være med til at investere i. Vi tror, at på sigt taber vi konkurrencekraft, hvis vi ikke gør det.

Vil det sige, at når der er et ligestillingspolitisk spørgsmål, så skal det kunne gøres op i, hvor stor og gavnlig en investering i samfundet det er, for at man kan komme i mål med det?

Lars: Nej. Det skal det bestemt ikke. Men det er klart, når vi så skal kigge på, hvordan vi skal få det til at virke, så bliver vi også nødt til at forstå, hvad det betyder for reallønnen, konkurrencekraften og vores nationaløkonomi.

Og vi kan jo bare se, at stort set alle de lande, vi normalt sammenligner os med, de klarer sig bedre, end vi gør på dette område. Og så står vi simpelt hen med en ”enorm underrepræsentation” af kvinder i det private erhvervsliv, og det er hverken godt for samfundet eller for Danmark.

Vi har brug for de kompetencer og de kvalifikationer, der er er blandt rigtig, rigtig mange kvinder, som vi går glip af. Hvis vi ikke får orden på det, så taber vi. Vi taber livskvalitet, og vi taber arbejdskraft.

Så det handler i virkeligheden også om samfundsudvikling og om bundlinje?

Lars: Det handler om en udvikling af et samfund, om livskvalitet, om konkurrencekraft og om udvikling af en bundlinje. Det er også en erhvervspolitisk dagsorden, og det er også en samfundsøkonomisk dagsorden.

Det havde man ikke hørt direktøren for Dansk Industri sige for fem år siden.

Lars: Nej, men det siger direktøren for Dansk Industri nu.

Han griner lidt.

Lars: Alle skriger på kvalificeret arbejdskraft, og alle kan se, at kvinder udgør en tredjedel af medarbejderne i den private sektor. Det er jo alt for lidt. Vi kan se, hvor kompetente de er, og vi skal simpelt hen blive meget bedre til at få mange flere kvinder ind i den sektor og på ledende stillinger i samfundet og i erhvervslivet.

I kalenderen står der, at han skal hente børn to gange om ugen

Mere barsel til mænd er en dokumenteret vigtig del af at få flere kvinder i ledende stillinger, klart.

Men hvad med argumentet om, at en 70-timers arbejdsuge måske også mister en smule af sin appel for en del kvinder, når de har fået børn og skal have et familieliv til at hænge sammen?

Peter: Jo, men der er vel også masser af mænd, der har arbejdsuger på 70 timer.

Ja, men det er vel heller ikke dem, der henter kl. 16?

Peter: Nej, men noget af det kommer automatisk med generationerne, og noget kommer med de strukturelle forandringer, vi er ved at skabe.

For ham, siger han, ville det ikke være en mulighed at fraskrive sig medansvaret for at hente sin datter i vuggestue. Så han har bedt om, at det kommer i hans kalender, at han skal hente i vuggestuen i hvert fald to gange om ugen.

Peter: Så må jeg jo sidde om aftenen i stedet for. Jeg oplever i øvrigt også, det gælder i hvert fald i min generation, at der er meget få mænd, der ikke er interesseret i at løfte det medansvar.

Kunne du gøre det, da du fik børn, Lars?

Han griner lidt. Han havde ikke lige tænkt over, at der var en generationsforskel på ham og ministeren, men ja, okay, det er selvfølgelig rigtigt.

Lars: Der var ikke nogen, der stod og sagde, at jeg ikke måtte. Men jeg var også et sted i min karriere, hvor jeg syntes, jeg skulle leve op til en hel masse.

Jeg havde svært ved at forene det med at være en hel del væk fra jobbet. I dag fornemmer jeg nærmest, at der bliver set lidt ned på en, hvis man ikke også tager den del med, både sit ansvar og sin mulighed som menneske og som far.