"Bryster blev ved med at skabe overskrifter. Der blev aldrig ro om de bryster"

Blommer, meloner, gajoler, babser, yver, jader. Kært barn har som bekendt mange navne, og brysterne er måske den kropsdel, der har allerflest øgenavne. Men hvorfor er vi så optagede af dem? Hvorfor kan de blive ved med at tiltrække så stor opmærksomhed?

Hvad enten det drejer sig om amning på caféer eller Helle Thorning-Schmidts kavalergang i den efterhånden famøse Søren Le Schmidt-kjole: Alle har en holdning til, hvornår bryster er for meget eller for lidt, for vulgære eller for kyske. Netop det faktum fik etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Mette Byriel-Thygesen til at skrive bogen ‘Brystets biografi’.

“Bryster blev ligesom bare ved med at skabe overskrifter, og journalister blev ved med at ringe til mig og bede mig om at forklare hvorfor. Der blev aldrig ro omkring de der bryster, og jeg fik lyst til at undersøge brysternes kulturhistorie nærmere, dykke ned i de mange historiske eksempler på bryster, som havde skabt furore eller forargelse,” siger forfatteren.

Historisk er det ikke kun kvindernes bryster, der har været en kampplads, der har indgydet til diskussioner om blufærdighed, erotik og af, hvad der er passende. I en film fra 1934 var der en mand, en skuespiller, der smed sin skjorte, og det skabte et værre palaver.

“Mænds bryst har kunnet vække forargelse på visse tidspunkter i historien. Ligesom kvinder har de også haft badedragter, der dækkede overkroppen,” forklarer Mette Byriel-Thygesen.

Hun slår fast, at debatten om bryster virkelig har momentum lige nu, og at man hele tiden ser en diskussion i medierne af, hvad der er passende og upassende. For eksempel at en mand gerne må posere i bar overkrop på Instagram, men at en kvinde kan risikere at få censureret sit foto, hvis hun gør det samme.

I det her interview giver hun et indblik i brysternes verden og kridter kamppladsen, mulighederne og begrænsningerne op.

Hvorfor er der så mange holdninger til bryster?

Brysterne har ekstremt mange forskellige interesser, og de har mange forskellige funktioner. De er erotiske, men de er også forbundet med moderlighed og omsorg. Samtidigt er de forbundet med mode-billeder og er blevet brugt kommercielt som blikfang, og på den måde har de fået en særlig opmærksomhed. Staten har været interesseret i dem, mændene har været interesserede i dem, børnene og medierne.

Har brysterne magt?

Ja. Bryster kan jo også bruges til at få verdensomspændende opmærksomhed. Se bare på en bevægelse som ‘Free the Nipple’, man kan godt bruge brysterne som talerør på en aktivistisk måde.

Hvorfor er de så seksualiserede, brysterne? Fordi det er jo ikke, altså, hvis man skræller alle lagene af, så det at man ligger og tager sol, det er jo ikke noget seksuelt.

På et kommercielt plan har man haft interesse i at øge opmærksomheden på det seksuelle ved bryster. Tidligere i historien har der også været andre kropsdele, man har betragtet som vovede eller sexede.

Kommercielle markeder har været interesserede i at bruge brysterne og sex, fordi det var særdeles effektiv blikfang til at sælge varer. For hvad er sexede bryster? Er de pakket ind i blonder? Er de opererede? Er de under en gennemsigtig top?

Alt sammen noget, man skal købe sig til. Og det har virket. Der er utallige eksempler, tænk bare på Jolly Cola-reklamen ‘Tørst på livet’ fra 1992 med Tina Kjær, Cultshaker-reklamerne, eller AK Nygarts reklamer for ‘nye bryster’ på busserne.

Det er en helt klar pointe, at brysterne er blevet noget kommercielt i den vestlige verden, fordi der er store kapitalistiske interesser på spil.

Hvad for nogle udfordringer er der forbundet med at have bryster?

Jeg tror i hvert fald, at det er vigtigt at sige, at man ikke behøver at gøre noget bevidst for at indbyde til opmærksomhed på ens bryster.

Kvinder får i dag kommentarer om, hvor længe de ammer deres børn, om de går uden BH eller har en gennemsigtig bluse på. Vi har haft en tendens til, at alle har haft en holdning til ikke bare egne bryster, men også andres bryster: om de er for meget eller for lidt. Det handler også meget om generationer.

En del unge kvinder beretter om, at deres bryster automatisk er blevet forbundet med noget vulgært, og at de har fået meget uønsket opmærksomhed, hvis de eksempelvis havde en nedringet eller gennemsigtig bluse på. Der er en historisk indlejring i os om, at kvinder ikke skal vise sig, og den forestilling kæmper vi til dels stadigvæk med.

Hvad er strømningerne lige nu, når det kommer til bryster?

Der er en tendens blandt de yngre generationer til at have et mere afslappet forhold til brystet. De unge går ikke nødvendigvis med BH og tør godt have tøj på, der er gennemsigtigt.

Sangeren Iris Gold havde for eksempel bare bryster i en musikvideo for at vise, hvordan de forandrer sig efter at have ammet børn.

Jeg tror, der vil komme større fokus på, at kroppen forandrer sig efter forskellige faser og situationer, og at bryster kommer i alle mulige former og varianter. Jeg tror ikke, at vi har set det sidste slag for mangfoldige kroppe endnu. For en del generationer blev BH’en for eksempel en del af at iklæde sig en professionel uniformering, men den holdning udfordres i dag.

Det er vigtigt at pointere, at der er nogle geografiske forskydninger – det er ikke alle unge kvinder, der går uden BH, men der ses en bølge lige nu.

Både Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersens kavalergang har skabt overskrifter. Har man set det samme med mænd historisk, at deres påklædning har vakt lige så stor opstandelse?

Nej. Men vi ser en større sproglig bevidstgørelse af, hvordan vi taler om kvinders påklædning. Når man i dag læser det, der blev skrevet om tidligere minister og folketingspolitiker Lene Espersens udseende, er det tankevækkende, at det ikke er længere tid siden.

I den offentlige debat bliver der stadigvæk skrevet om kvinders udseende, deres kroppe og bryster. Men der er en større bevidsthed i befolkningen til at sige fra. Sådan noget er ved at ændre sig. For nylig blev der eksempelvis skrevet om Mona Juul i anledning af, at hun blev formand for De Konservative, at hun “nærmest lignede et omvandrende mågestel.” Det vakte opsigt og blev påtalt med det samme i medierne, og det tror jeg ikke, det var blevet for ti år siden. Det viser en større opmærksomhed på, hvordan kvinders fremtoning og udseende omtales.

Hvorfor har det været så svært historisk set at koble bryster og femininitet med magt og intellekt?

Den engelske professor Mary Beard siger jo det her med, at vi har et kulturelt billede af, at en magtfuld person er en mand. Hvis man lavede et tankeeksperiment og bad folk om at tænke på en statsleder, så ville mange af os nok se en mand for os.

Rent historisk har kvinder kun haft adgang til de her positioner i relativt kort tid, og derfor forbinder man generelt de professionelle udtryksformer med at være maskuline. Vi er formet af erfaringer.

Hvordan står det til med at forstå, at et feminint look og magt og intellekt ikke udelukker hinanden?

Helle Thorning-Schmidt sprang et glasloft. Hun var den første kvindelige statsminister, så ud, som hun gjorde, og hun stod ved sin kvindelighed, særligt efter sin tid som statsminister. Jeg tror, at vi kommer til at se meget mere af det.

Vi er også nået til et sted, hvor der er kommet langt flere kvinder i højtstående offentlige positioner, og det forandrer sig sammen med de yngre generationer, hvordan en professionel uniformering kan se ud, og hvordan man kan bruge sit individuelle udtryk, uden det hænger sammen med, at man ikke bliver taget alvorligt.

Du skriver, vi har brug for en rummelig debat om bryster – hvorfor det?

Alle har en holdning til bryster. Det, man så som frigørende for 70, 50 og 30 år siden, er det ikke nødvendigvis længere. Vi skal prøve at give plads til nye dagsordener, en ny arena og nye kampe og at give plads til det individuelle valg. Brysterne vil nok altid få opmærksomhed, men historien viser også, at synet på brysterne har ændret sig utallige gange, og at nye generationer kan opfatte bryster, opgør og frihed forskelligt fra tidligere generationer.

Hvad er din drøm for ‘Brystets biografi’?

Jeg har dedikeret den til mine egne døtre. Jeg er fra slutningen af 80’erne, og noget af det, jeg har tænkt over, er, at jeg ønsker, at mine døtre får et friere og mere afslappet forhold til sig selv.

Mit ønske er at starte en samtale – særligt mellem generationer-, og at vi prøver på ikke at være så dømmende. Jeg synes, det har været sjovt at høre min egen mor om, hvad der er sket på 60 år i forhold til, hvad for noget undertøj man går i, amning, og om man går topløs på stranden.

Jeg håber, at vi kan nå dertil, hvor vi siger: Det er din egen ret. Hvis du får fjernet dine bryster eller får dem opereret større. Du bestemmer selv. Det håber jeg, at bogen kan være en øjenåbner for.

Det har været vigtigt for mig at få en masse forskellige hændelser, historier og stemmer med i bogen. Det er vigtigt, at bærerne af brysterne kommer til orde. Og så har det været vigtigt for mig at skrive en bog, der kan læses af alle.

Man behøver ikke nødvendigvis interessere sig for historie, den er også til alle de mænd og kvinder, der synes, bryster er spændende.

Artiklen blev første gang bragt af Heartbeats. Dette er en redigeret version.