For Camilla føles hver dag i politiet som en kvindekamp: Der hersker en særlig fortælling om voldtægter

Der var julefrokost på stationen. Camilla var i sin første praktik som led i politiets basisuddannelse. Julefrokosten var et af de første sociale arbejdsarrangementer, som hun deltog i.

Hun gik ud i rygerummet, som overvejende var fyldt med mænd. Der var også en mand, som hun genkendte som en af lederne på stationen.

Camilla husker, at han komplimenterede hendes bukser. Han konstaterede, at det var læderbukser og spurgte hende, om hun vidste, hvad det betød.

– Jeg spurgte ham, hvad han mente. Så sagde han: ”Det betyder, at du skal vende røven til, og så er der gratis omgang til alle”. Og så klappede han mig i røven, fortæller Camilla.

Hun husker, at både lederen og nogle af de andre i rummet grinte. Selv vidste hun ikke, hvordan hun skulle reagere. Hun gik væk derfra uden at sige noget.

Selv om hun ikke synes, det var i orden, tænkte Camilla dengang, at grænseoverskridende kommentarer og berøringer hørte med til jobbet i politiet. At der ikke var noget at gøre ved den slags oplevelser. Det måtte bare være sådan, når man som kvinde var ansat på en mandsdomineret arbejdsplads.

Derfor fortalte hun heller ikke nogen andre på arbejdspladsen, hvad der skete i rygerummet, og hun undgik lederen resten af aftenen. Alligevel er det en oplevelse, der har bidt sig fast.

– Det har gjort indtryk på mig, fordi jeg synes det var vanvittigt upassende, fortæller Camilla, som har været ansat i politiet i en længere årrække.

Oplevelsen til julefrokosten var første og eneste gang, at Camilla har oplevet fysisk seksuel chikane i sit arbejdsliv i politiet. Men det var langt fra sidste gang, hun lagde øre til grænseoverskridende kommentarer på sin arbejdsplads.

Dagligt oplever hun, at omgangstonen på hendes arbejde i politiet er sexistisk og ”mandschauvinistisk”.

femina update har kontaktet Rigspolitiet for at forelægge dem den kritik Camilla fremfører. De har sendt et skriftligt svar, hvor Rigspolitiets HR-direktør Lene Vejrum skriver, at Rigspolitiet ikke kan udtale sig om de konkrete sager, men tager de historier og oplevelser, der bringes i femina update, vedrørende krænkelser og grænseoverskidende adfærd i politiet meget alvorligt.

Camilla er ikke alene med sin oplevelse. femina update har tidligere fortalt om Tina, Lene, Ida og Thomas, der alle beskriver, hvordan sexistiske og grænseoverskridende kommentarer har været en normal del af omgangstonen på deres arbejde i politiet.

De kvindelige betjente, som femina update tidligere har talt med, fortæller også om at have oplevet enten uønsket seksuel opmærksomhed, seksuelle opfordringer eller fysisk seksuel chikane.

I en rapport fra analyseinstituttet VIVE fra 2020 fremgår det, at 33 procent af de kvindelige betjente har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra en kollega eller leder.

Den mandsdominerede og sexistiske omgangstone, Camilla oplever på sin arbejdsplads, påvirker hendes psykiske arbejdsmiljø. Nogle gange tvivler hun på, om hun også i fremtiden vil være ansat i politiet.

– Det har en pris at skulle lægge ører til den type kommentarer for ofte og at skulle lægge låg på mig selv.

Tonen smitter af

Camilla fortæller også, at de grænseoverskridende kommentarer og det sexistiske kønssyn også smitter af på mødet med borgerne. Særligt når det kommer til seksuelle overgreb og anmeldelser af voldtægt.

Hun oplever, at der hersker en fortælling i politiet om, at der sjældent er hold i anmeldelser om voldtægt, forsøg på voldtægt eller anmeldelse af andre seksuelle overgreb. Hun fortæller, at det kommer til udtryk, når døgnrapporten gennemgås om morgenen.

– Hvis der har været et eller flere eksempler på den type anmeldelser på vagten før, så er fortællingen ofte, at anmelderen nok fortrød, gerne ville have noget opmærksomhed, eller havde været sin kæreste utro. Det bliver ofte nedgjort, fortæller Camilla.

Hun understreger også, at disse udmeldinger ofte bliver præsenteret flere dage eller uger inden, de konkrete sager bliver afklaret.

– Det har en betydning, at man møder sådan en type sag og sådan en kvinde med en attitude, hvor man betvivler, hvorvidt alt det, anmelderen siger, faktisk er sandt. For borgerne er det godt nok heller ikke særlig rart at vide, at det er sådan en indstilling, man kan blive mødt med. Både i forhold til retssikkerheden og retsfølelsen. Det er uhyggeligt.

– Det er grænseoverskridende at høre på og det er med til at forstærke opfattelsen af, at kvinder er det svage køn.

"Det svage køn"

Da Sofie Linde gik på scenen til Zulu Comedy Galla i 2020, forandrede det ikke kun den danske MeToo-debat. Det ændrede også noget hos Camilla.

Siden oplevelsen til julefrokosten havde hun langsomt ændret sit syn på, hvad hun måtte finde sig i som kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads. Hendes mod til at sige fra, når hun oplevede grænseoverskridende og sexistiske kommentarer på arbejdspladsen, var også vokset.

Reaktionerne, som Sofie Lindes tale affødte, bekræftede kun Camilla i, at der er ting, man ikke skal finde sig i på en arbejdsplads.

Siden oplevelsen til julefrokosten i hendes første praktik var hun både blevet mor og fastansat. To forhold, som hun også mener, påvirkede hendes grænse for og evne til at sige fra.

Efterfølgende har Camilla fortalt både sin kæreste, sine veninder og nye kollegaer om sin oplevelse med den pågældende leder til julefrokosten. femina update har været i kontakt med en af Camillas veninder, der bekræfter, at Camilla i 2020 fortalte hende om den omtalte episode.

Når Camilla siden har oplevet grænseoverskridende eller sexistiske kommentarer, har hun ofte sagt fra. Flere gange har hun også direkte italesat over for sine nuværende kollegaer, at hun finder den sexistiske omgangstone problematisk.

Camilla oplever, at omgangstonen bærer præg af en fortælling om, at kvinder er ”det svage køn”. Hun har hørt flere versioner af kommentarer med samme kerne: ”Kvinder kan ikke køre bil, kvinder er dårligere til at skyde, kvinder er ikke lige så stærke”.

I nogle situationer har Camilla også oplevet, at seksualiserende eller sexistiske kommentarer er blevet rettet mod hende selv:

”Du virker lidt hidsig. Er det den tid på måneden?”, har en kollega spurgt Camilla, efter en diskussion blandt kollegaer på et fællesmøde.

– Det var tydeligvis hans mening, at jeg skulle grine ad den kommentar. Men jeg kan ikke andet end at blive sur over sådan en kommentar. Det har overhovedet ikke noget at gøre med mit køn, eller hvorvidt jeg har menstruation, at jeg har holdninger og deltager i diskussioner, hvor vi eksempelvis fagligt kan være uenige.

Da Camilla på et andet tidspunkt bad sin mandlige kollega om hjælp til at hente noget i et andet rum, oplevede hun, at han rettede sig mod deres andre kollegaer og sagde: ”Hvis vi ikke er tilbage om fem minutter, så ved I godt, hvad vi laver.”

På vejen derhen fortalte Camilla sin kollega, at han skulle stoppe med den type kommentarer, at det ikke var sjovt, og at hun ikke ville finde sig i det.

Kollegaen undskyldte. Han sagde, at han ikke mente noget personligt med kommentaren, at hun ikke skulle tage det så tungt, og at hun ikke måtte gå hjem og blive ked af det.

– Jeg går ikke hjem og bliver ked af sådan en kommentar, men jeg synes ikke, at det er sådan, at tonen skal være på en arbejdsplads. Og det savner jeg en generel debat om, for det har vi aldrig nogensinde haft, siger Camilla.

Ikke råbe for højt

Flere gange har Camilla selv forsøgt at starte en debat om omgangstonen på arbejdspladsen.

Til et afdelingsmøde foreslog Camilla, at der blev taget en samtale om omgangstonen i afdelingen. Både hvordan de taler til hinanden, og hvordan de taler om kvinder.

I hendes afdeling er der flere mænd, som har været ansat i politiet længe. Hun oplever, at det særligt er dem, hun kalder ”kulturbærere”, som er med til at opretholde den problematiske omgangstone.

– Jeg spørger dem, hvad det er for en kultur, vi gerne vil videreføre. Når de er ældre, er de også kulturbærere, nogle som folk ser op til. Og det ansvar synes jeg virkelig, man skal tage på sig.

Camilla bragte konkrete eksempler på banen, som hun også tidligere har sagt fra over for og italesat overfor sine kollegaer. Herunder et tidspunkt, hvor en mandlig kollega sagde, at de havde været hurtigt færdige på skydebanen, ”fordi der ikke havde været nogen kvinder med.”

På mødet gav flere af kollegaerne udtryk for, at den type kommentarer ikke handler om, at de har noget imod kvinder. Det var bare for sjov, hun måtte også tage højde for, at de altid har talt sådan i politiet. Hun skulle være mindre krænkelsesparat og ikke tage det personligt.

– Det er jo alle de her små ting, som udgør den fælles forståelse af, hvordan vi taler til hinanden, og hvordan omgangstonen er, som jeg synes er problematisk. Men det er så ikke mere problematisk, end at det er mig, som italesætter det, der bliver gjort til problemet og ansvarlig for ikke at tage det på mig.

På et møde et stykke tid efter Camillas italesættelser blev der joket med, at de ikke skulle nævne noget om omgangstonen eller psykisk arbejdsmiljø, hvis arbejdstilsynet skulle komme på besøg i afdelingen. For nu var problemet håndteret internt.

Camilla gav udtryk for, at hun ikke var enig.

Umiddelbart efter mødet hev en fremtrædende medarbejder Camilla til siden og opfordrede hende til at ”basse lidt ned” om arbejdsmiljø og omgangstone.

– Jeg blev ked af det. Jeg følte hverken, at emnet blev taget alvorligt, eller at jeg blev taget alvorligt. Jeg blev opgivende, for det bidrager til fortællingen om, at man ikke skal råbe for højt om problemer i politiet, siger Camilla.

Manglende opbakning

Camilla har set små forbedringer med omgangstonen og mængden af sexistiske og grænseoverskridende kommentarer efter sine italesættelser. Men hun synes, det er svært egentlig at rykke ved noget, når initiativet ikke kommer fra ledelsen.

Selv har hun oplevet, at hendes egen leder også hopper med på jargonen. Hun ser det, som hans forsøg på at høste ”tøhø”-point hos sine medarbejdere.

Da hun på et tidspunkt nævnte, at hun var gravid og skulle på barsel til et fællesmøde, kom lederen med en ”kæk” kommentar: ”Det var jo desværre, hvad man kunne forvente, når man ansatte kvinder i den fødedygtige alder”.

Mange grinte, men ikke Camilla.

– Jeg synes, det er totalt upassende. Han vil også gerne være med på den her jargon og være sjov. Men det er jo på bekostning af kvindekønnet.

Sprog skaber virkelighed i Camillas øjne. Hun synes, at en leder også bør lede, når det kommer til valg af ord og formuleringer.

– Jo flere formuleringer i den dur, vi alle oplever, jo større sandsynlighed er der for, at det bliver en fælles virkelighed og opfattelse, at kvinder, og herunder også fravær grundet barsel, er et problem, mener hun.

Camilla ville ønske, at hun slet ikke behøvede at have “antennerne ude” og være opmærksom på at italesætte grænseoverskridende og sexistiske kommentarer, når hun går på arbejde. At det kunne være deres leder, der italesatte omgangstonen og også selv satte et godt eksempel.

– Det kan virkelig være hårdt at møde ind til, hvad der kan føles som en kvindekamp hver dag. Det er hårdt at skulle høre på de her ting og ikke føle, at jeg får nogen opbakning, siger Camilla.

– Nogle gange tænker jeg, at mit arbejdsliv er for kort til, at jeg orker det. Så kan jeg lige så godt finde et sted, hvor man taler ordentligt til hinanden og hvor det føles ligeværdigt. Uanset om du er mand eller kvinde.

Camilla er ikke kvindens rigtige navn, da hun ønsker at være anonym af hensyn til sit arbejde. Redaktionen er bekendt med hendes identitet, og hvor i politiet hun er ansat.

femina update har forelagt Rigspolitiet de kritikpunkter, der nævnes i artiklen. I et skriftligt svar skriver Rigspolitiets HR-direktør Lene Vejrum:

Hvordan forholder I jer til, at Camilla oplever, at det er hende, der italesætter og siger fra over for den sexistiske tone, mens ledelsen ikke gør det? Betragter I det som et lederansvar?

Seksuel chikane og krænkende adfærd skal forebygges via et fælles fokus i hele organisationen på kultur og vaner – og ikke mindst skal det håndteres og løses i de konkrete sager, hvor en medarbejder bliver chikaneret eller får overtrådt sine grænser. Det er et ledelsesansvar at arbejde med kulturen i politiet og løse de episoder, der måtte opstå. Vi opfordrer alle medarbejdere, der måtte opleve grænseoverskridende adfærd eller seksuel chikane, til at gå til deres leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller HR. Her kan den pågældende medarbejder få bistand og hjælp, så der bliver taget hånd om situationen, og det er naturligvis vigtigt, at der bliver handlet på problemerne. Derudover har politiet en whistleblowerordning, som medarbejderne kan anvende anonymt.

Hvordan forholder I jer til, at Camilla har hørt kolleger tale om borgere, der har anmeldt voldtægt eller andre seksuelle overgreb, på en måde, hvor de anfægter deres troværdighed?

Politiets ledelse lægger stor vægt på, at alle medarbejdere møder borgerne med respekt og ordentlighed. Dette er afgørende for, at politiet kan løse sine samfundsmæssige vigtige opgaver. Hvis borgerne ikke oplever en ordentlig tone, har de mulighed for at klage over den behandling, de har fået.

Camilla har ikke stiftet bekendtskab med hverken Rigspolitiets politik om grænseoverskridende adfærd eller de udarbejdede actioncards og dialogmateriale. Så har de tiltag hjulpet?

Det skal være tydeligt for alle, at vi skal omgås hinanden respektfuldt på arbejdspladsen. Derfor har vi i tæt samarbejde med de faglige organisationer udarbejdet en politik for, hvordan man håndterer grænseoverskridende adfærd og krænkende handlinger. Politikken gælder for alle ansatte og den skal sikre en kultur, hvor ingen ansatte udsættes for krænkelser.

Politikken er blevet lanceret fra central side i landsdækkende samarbejdsfora, ved nyheder og ved et særligt site på politiets intranet. Derudover har der været lokale opfølgninger og drøftelser om politikken i alle politikredse med henblik på lokal forankring.