Samfund
1. februar 2024

Da der tikker en besked ind fra Statsministeren, føler Joan sig hørt

I denne uges afsnit af podcasten femina update taler vært Kamilla Kilias med Joan Divine, der har brugt næsten et årti i fertilitetsbehandling, og som på opfordring fra Statsministeren sidder klistret til skærmen 1. januar, da netop fertilitetshjælp bliver det politiske hovedfokus i Mette Frederiksens nytårstalen.
Af: Kamilla Kilias
joan

Foto: Elena Hybel Colding

En besked fra Statsministeren tikker ind i Joan Divines indbakke forud for nytårstalen 1. januar.

"Kære Joan. Tak for vores møde om fertilitet og ufrivillig barnløshed (...). Når jeg holder min nytårstale, vil jeg komme ind på emnet."

Joan Divine sidder derfor klar foran fjernsynet med lyden skruet ekstra op for at overdøve den legende stemme fra sin søn i baggrunden. Og da talens primære politiske fokus afsløres, udbryder hun "YES, YES, YES."

Joan har i ni år befundet sig i den følelsesmæssige rutsjebane kaldet fertilitetsbehandling, inden hun i 2021 endelig kunne kalde sig mor.

I dag bruger hun sin egen fortælling som stemme i fertilitetsdebatten, og derfor var glæden også svær at skjule, da det i talen blev gjort klart, at regeringen vil udvide fertilitetshjælpen til ufrivilligt barnløse.

Omkring hvert ottende barn i Danmark kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling. Og antallet af behandlinger er stigende. I 2012 startede 34.000 i fertilitetsbehandling i det offentlige system. I 2022 var det 39.000.

Hjælp, jeg vil være mor

Hjælp, jeg vil være mor

Femina update | 22 min

Podcast: femina update

Hver uge dykker vi ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig i podcasten femina update.

Vi fortæller om de vigtigste agendaer, opsigtsvækkende fænomener og mest fascinerende personer, set gennem feminas øjne.

Der kommer et nyt afsnit hver torsdag, og du kan lytte i appen Ally, eller hvor du normalt hører podcast.

Jeg har ikke selv børn, men jeg håber på at få det. Jeg kender ikke min fertilitet, men jeg håber, den er god. Kigger man på statistikken, så er håb bare ikke altid nok. Flere og flere har brug for hjælp til at skabe den familie, de drømmer om. Og måske det også en dag gør sig gældende for mig?

Derfor taler jeg i denne uges afsnit af femina update med Joan Divine, der fortæller om sin egen lange vej til moderskabet og om, hvad regeringens forslag betyder for dem, der rammes af ufrivillig barnløshed.

Men jeg spørger hende også, hvorfor fertilitet egentlig skal være regeringens ansvar. Om hendes dialog med Statsministeren forud for nytårstalen. Og om hun selv drømmer om at få hjælp til barn nummer to.

Læs mere om:

Læs også