Da Kaspar og Lambangs datter blev alvorligt syg, mærkede de konsekvenserne af ikke at kunne dele forældreskabet
Foto: Marie Hald
Opdateret 09.06: Nu skal medfaderskab i regnbuefamilier juridisk anerkendes på lige fod med medmoderskab. Borgerforslaget om et registreret medfaderskab blev vedtaget af Folketinget den 8.juni. Borgerforslaget tager dog ikke stilling til familier med udenlandske rugemødre, som det er tilfældet i denne artikel.
Kaspar og Lambang Arianto er gift og forældre til tvillinger.
Men på papiret er de registreret som to familier bestående af en far og et barn hver.
Som det er i dag, kan forældreskabet deles mellem en mand og en kvinde eller to kvinder, men ikke mellem to mænd.
Kaspar og Lambang har fået deres tvillinger Java og Atlas ved hjælp af en surrogatmor og en ægdonor i USA.
De har hver især befrugtet et æg, som er sat op samtidig og båret af deres surrogatmor som tvillinger.
Men på papiret er det kun Kaspar, der er far til Java, og ligeledes kun Lambang, der er far til Atlas.
Forældreskab
Det blev i 2014 med en lovændring muligt for den kvinde, der ikke er biologisk mor i et homoseksuelt forhold, at blive registreret som medmor til et fælles barn.
Men begrebet medfar findes ikke i den danske lovpraksis, og det er heller ikke juridisk muligt at dele et forældreskab mellem to mænd.
Mærkede konsekvenserne
At man juridisk ikke kan dele forældreskabet to mænd i mellem, kan have konsekvenser for både børn og forældre i for eksempel mødet med sundhedsvæsnet, dagtilbud og ved sygdom og død.
De konsekvenser mærkede Kaspar og Lambang særligt, da deres 4-årige datter fik svær meningitis og var indlagt i en måned.
– Det var hamrende hårdt. Da vores datter næsten var ved at forlade os, lige efter hun var kommet til verden, var hun ikke engang registreret som søskende til sin tvillingbror, og Lambang har på papiret ikke noget at skulle have sagt i forhold til hendes behandling, for jeg kan ikke dele forældreskabet med ham. Det skriger til himlen.
Den oplevelse har Kaspar også sat ord på i et opslag på sin Instagram-profil, hvor han i samme forbindelse opfordrer folk til at skrive under på et borgerforslag om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier.
For Kaspar satte datterens sygdomsforløb en masse tanker i gang om den skrøbelighed, der er i livet, og hvordan det at blive anerkendt som en familie i statens øjne er med til at skabe tryghed.
– Hvis jeg døde, ville vores datter blive tilbudt til mine forældre før Lambang, fordi han ikke er registreret som juridisk forælder.
– Lige nu er der nogle andre, der skal tage stilling til, om vi er en rigtig familie eller ej – selvfølgelig er vi det!
Kaspar Arianto, 34 år, kommunikationsrådgiver og Lambang Arianto, 38 år, børnelæge med deres tvillinger.
Glæder sig over borgerforslag
Selv om Kaspar var bevidst om, at det ikke ville blive nemt at blive nybagt forælder sammen med sin mand Lambang, blev han alligevel overrasket over alle de udfordringer, de mødte på vejen.
– Vi havde en oplevelse af, at fortællingen om, at der i Danmark bliver passet på nybagte forældre, ikke gjaldt for os. Det gav en grundlæggende uretfærdighedsfølelse, siger Kaspar.
Kaspar og Lambang vidste, de skulle være forældre, men de færreste lande lader to mænd adoptere
Netop derfor glæder han sig over, at borgerforslaget om et registreret medfaderskab, der blev registreret 7. januar, allerede har opnået 73.739 underskrifter.
– Det er enormt rørende og overvældende, at vi får taget hul på den samtale, som politikerne nu er forpligtet til at tage op på en eller anden måde.
For Kaspar vidner det om, at samfundet er langt foran lovgivningen på det område.
Den oplevelse har hans familie haft i flere år. Siden de blev forældre, har de kun mærket accept, kærlighed og forståelse, fortæller han.
– Det viser i høj grad, at danskerne har fået øjnene op for, at et godt forældreskab ikke handler om køn – det handler om kærlighed.