Da Margrethe Vestager var tæt på at kaste håndklædet i ringen, fik hun en erkendelse, der ændrede hendes liv

Margrethe Vestager var helt nede i kulkælderen, da det slog hende,

Det var 2007, og hun var lige blevet politisk leder for Radikale Venstre. Men hun havde overtaget et, på mange måder, problemfyldt parti.

Mens hun stod på sit kontor og kiggede på kelimtæpperne på gulvet, overvejede hun, om hun skulle droppe det hele:

– Så ramte det mig, at jeg faktisk bare kunne rulle tæpperne sammen og gå min vej. Jeg behøvede ikke engang komme tilbage og hente resten, for jeg var ligeglad.

Partiet var gået massivt tilbage ved folketingsvalget samme år, og folk begyndte at stille spørgsmålstegn ved hendes rolle som formand. Både udenfor og i partiets egne rækker.

– Lige så snart, der er en fornemmelse af, at lederen er lidt et såret dyr, så begynder folk jo at snakke og overveje. Og tænker: “måske skal jeg lede butikken i stedet for".

Det pustede til den tvivl og nogle af de tanker, hun gik med. Det fik Margrethe Vestager til at tvivle på sig selv. Var hun mon den rigtige til at lede partiet?

– Folk kunne nærmest ikke holde op med at grine af det, fordi det gik så dårligt. Og de begyndte at spørge, om jeg overhovedet var den rigtige til det. Når folk begynder at spørge, har man jo som regel spurgt sig selv om det samme et stykke tid. Der vidste jeg virkelig ikke, om jeg skulle blive ved, eller om jeg skulle holde op.

Men Margrethe Vestager, der i dag er konkurrencekommissær i EU og ledende næstformand i Europa-Kommissionen, er glad for, at hun ikke rullede tæpperne sammen og smed håndklædet i ringen.

– Jeg er glad for, at jeg blev ved. Og at det netop ikke var fordi, at det var en pligt, for jeg tror, at så var det ikke blevet godt.

Men det blev godt. Radikale Venstre endte med at vinde valget og komme i regeringen fire år senere ved folketingsvalget i 2011.

Og i 2014 blev Margrethe Vestager konkurrencekommissær i EU. En post hun snart kan fejre tiårs jubilæum i:

– Så det førte en masse gode ting med sig. Men noget af det gode, det især førte med sig, var bevidstheden om friheden til at vælge.

Hvad er det værste, der kan ske?

Muligheden for at vælge, har også gjort at Margrethe Vestager tænker mere over, hvad der virkelig er vigtigt for hende.

Adspurgt om, hvilket råd hun ville give sit yngre jeg, falder svaret prompte:

– At være mere ligeglad. Jeg ved godt, at det er en lille detalje, men for eksempel gik der meget lang tid, jeg tror, jeg var oppe i 30'erne, før jeg begyndte at gå i kjoler, fordi jeg synes, at jeg havde så tykke lægge. Men det ser jeg tilbage på, fordi det var jo fuldstændig latterligt.

Et andet råd hun vil give videre til de yngre generationer, er at tage et valg. For man kan vælge om, når det kommer til de fleste ting, og det er hverken farligt eller forbudt.

– En gang imellem træder man forkert. Og hvis det involverer andre mennesker, så må man selvfølgelig finde ud af, hvordan man retter op på det, hvis man har gjort nogen ked af det. Men i det hele taget, hvis man træder forkert, er der ikke ret mange, der opdager det.

– Det værste, der kan ske, er, at det nogle gange gør ondt, og man føler sig til grin og uduelig, men som regel er det ikke så slemt.

Det var også en ren tilfældighed, at Margrethe Vestager endte med at læse økonomi, egentligt var hun ret god til matematik og havde tænkt, at hun skulle den vej. Men så fik hun øjnene op for cand.polit. og fulgte sin interesse for samfundsforhold:

– I stedet for at tænke på uddannelsesvalg som noget, der låser en fast i en bestemt lille kasse, så har jeg altid selv tænkt på det som noget, der gør, at det åbner virkelig mange døre.

Hun opfordrer til, at man som ung tager en uddannelse. Man behøver ikke tænke det ihjel, men i stedet vælge noget man interesserer sig for:

– Derfor er det også en god idé at et eller andet sted at vælge uddannelse med hjertet. For der er ikke nogen garantier på arbejdsmarkedet, selv om politikere og andre kloge hoveder insisterer på noget andet.

Alligevel anerkender hun, at nogle valg forpligter. For eksempel hvem man er partner med og får børn med. Og om man vælger at få børn. Men også her har man en frihed til at vælge:

– Det er jo ikke sådan, at der er nogen, der inddrager ens pas og giver én en milliongæld i et parcelhus i provinsen, når man fylder 30.

I dag er det over et årti siden, at Margrethe Vestager stod på sit kontor og overvejede at rulle kelimtæpperne sammen.

Det danske kontor er skiftet ud med et nyt i Bruxelles. Men bevidstheden om, at man altid har frihed til at vælge, er en indsigt, hun stadig bruger i dag:

– Selvfølgelig er det fantastisk at have en magtfuld position, og tjene mange penge. Men jeg tænker også, at jeg kan gøre andre ting – og dét er der en kæmpe frihed i.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: