Da Marie sad overfor en tyk kvinde, der talte højt og åbent om sine behov og lyster, spurgte hun sig selv: “Må jeg også det?”

Med bankende hjerte, svedige håndflader og bevæbnet med en neglefil i lommen gik hun ham i møde. En mand, hun aldrig havde mødt før.

De mødtes en vinternat på Nørrebro og traskede rundt og snakkede, inden de tog sammen hjem til hendes lejlighed. Hun vidste, at de skulle have sex.

I flere år havde hun negligeret sin krops behov for intimitet. Hun havde gemt den væk bag lag af tøj. Indtil nu. Og trods bange anelser behandlede den fremmede mand hende med både værdighed og kærlighed.

Det var første gang i tre år, efter hun som 20-årig fik sit hjerte knust, at Marie Landberg havde en seksuel relation til nogen. Det var også første gang nogensinde, at hun mødtes med én, hun havde lært at kende på en online dating-hjemmeside for “frodige”.

Hun havde bildt sig selv ind, at der ikke var nogen, der ville have hende, fordi hun var tyk. Hun tænkte, at hun ikke fortjente hverken kærlighed eller nydelse. For hun havde gennem det meste af sit liv mærket, hvordan samfundet forsøgte at bekæmpe hendes krop.

Men nogle måneder forinden var der sket noget, der havde vendt op og ned på den fortælling og givet hende modet til at oprette en datingprofil. Givet hende troen på, at hun godt måtte tage plads i verden.

Det vender vi tilbage til.

Som barn var Marie Landberg både højere og bredere end de andre. Hun følte sig forkert i sin krop, og da hun var 13 år, udviklede hun en spiseforstyrrelse, som har fulgt hende gennem størstedelen af hendes liv.

Den følelse af forkerthed blev forstærket, da hendes ungdomskæreste gjorde det forbi med hende. For hvis ikke han ville være sammen med hende, hvem ville så?

Samtidig så hun, at den krop hun havde, næsten altid blev fremstillet på en negativ måde i medierne.

– På film, i serier og i alle slags medier bliver tykke personer gjort til de her lidt overkarikerede, fjollede, lidt uhumske, ikke så attraktive mennesker. Det er jo det, der får folk til at tænke: “Hvis min krop er så forkert, må den så overhovedet være her? Må jeg godt forvente noget af verden og mennesker omkring mig, selv om jeg er tyk?”

– Det afspejler sig også i de ønsker og tanker man har om sit eget kærlighedsliv eller sexliv, siger Marie Landberg.

Det er nu godt 13 år siden, at hun fik sit hjerte knust første gang. Det satte gang i en udviklingsrejse, hvor hun undervejs har uddannet sig til sexolog. Det var ellers ikke en arena, hun før tænkte, at hun hørte hjemme i. For der er stadig mange fordomme forbundet med tykke personers sexliv, siger hun.

– Nogle af dem drejer sig om, at den tykke krop ikke kan. Den kan ikke bevæge sig, den kan ikke være med. Jeg vil gerne være med til at få afstigmatiseret nogle ting og få fjernet skammen ved at tale om det.

Marie bruger ordet “tyk”, fordi det er mest neutralt, forklarer hun. At bruge ord som overvægtig eller undervægtig giver en indikation af, at der er noget, der er for meget eller noget, der er for lidt.

– Hvorfor kan den tykke krop ikke bare være en variation af, hvordan man har en krop? Ligesom man kan være høj eller have rødt hår. Ordet “overvægtig” giver ikke rigtig plads til, at det er at have en tyk krop, er en variation, siger Marie Landberg.

Men det er stadig et ord, som for nogle kan føles som en fornærmelse at bruge. Der er noget skamfuldt over det.

Det er den samme skam, Marie har følt om sig selv. Men da hun en dag tilbage i sine starttyvere var til gruppeterapi for sin spiseforstyrrelse, sad hun pludselig overfor en anden tyk kvinde, der opløste noget af den skam.

– Jeg oplevede hende som meget fascinerende. På det tidspunkt prøvede jeg selv at gemme mig fysisk bag store hættetrøjer og mange lag tøj. Jeg skammede mig. Pludselig sad det her tykke menneske foran mig og bare tog sin plads. Hun fortalte åbent om sit sexliv, sine behov og sine lyster.

– Det fik mig til at tænke: “Kan man virkelig det? Og hvis hun må det, må jeg så egentlig også?”

Efter det møde opstod der noget i Marie Landberg, som hun selv kalder for “en indre trods”. Trods mod alle de tanker, hun havde i hovedet om sig selv, og som verden havde om hende – om hvad hun kunne og ikke kunne.

Det blev et vendepunkt, og de efterfølgende måneder brugte hun timevis på at undersøge forskellige datingfora på nettet.

Da hun havde samlet mod nok, oprettede hun en profil på et chatrum, der hed “Frodig”. I dag ville hun aldrig bruge det ord om sig selv, men dengang føltes det mindre farligt end så mange andre betegnelser for hendes krop.

Hun vidste, at der var en risiko for, at hun ville blive feticheret. Men hun savnede også følelsen af at blive begæret. Så hun begyndte forsigtigt at chatte lidt.

– Meget af det ledte ikke til noget. Men det var min egen lille måde at undersøge den verden på. Når nogen kigger på en, som om de har lyst til at spise en, giver det én en fantastisk følelse. Det ville jeg finde.

Derfor stod hun pludselig der. En vinternat på Nørrebro med neglefilen i lommen og bankende hjerte.

Og mødet blev på alle måder en succes.

– Det her første møde var også første skridt i at sige: “Okay, så ham her ville faktisk gerne møde mig. Kunne det være, at der var andre, der ville det? “’

Efter Marie Landberg havde mødtes med flere andre fra datingchatten, begyndte hun at tænke: “Har jeg så egentlig også ret til bare at gå ned ad fortovet og ikke skulle gå langs væggene? Må jeg tage i byen? Må jeg danse? Må jeg fylde? Må jeg tage plads?”

Nysgerrigheden omkring sex og dating blev startskuddet til tanker om, hvorvidt hun måtte eksistere generelt.

Marie Landberg betegner sig selv om en vægtneutral og tykpositiv sexolog. Hun vil være sexolog for de tykke, fordi mange tykke personer tidligere har dårlige erfaringer med behandlere – for eksempel læger eller psykologer, siger hun. De er mange gange før blevet fortalt af behandlere, at en slankekur kunne være løsningen.

– Det handler om at have et sprog for og en afslappethed omkring, hvad det egentlig vil sige at være i en tyk krop. Fordi det kan være vildt skamfuldt at sige, at man synes, at ens meget store bryster er i vejen, eller at det kan være for hårdt for knæene i en specifik stilling, hvis ikke man har noget at støtte sig til, forklarer Marie Landberg.

Derudover fortæller hun, at det handler om lavpraktiske ting som at have en stol uden armlæn i sin klinik, som alle kan sidde i. Det bidrager alt sammen til at fjerne frygten for at gå til behandling, uanset hvad det er for noget behandling, siger hun.

Når Marie Landberg ser tilbage på sit ungdomsliv i dag, ville hun ønske, at hun havde troet på, at hun var god nok, som hun var.

– Jeg vil aldrig tilbage til at være så ulykkelig over mig selv. At gemme mig hele tiden, aldrig tage min plads. Og at være bange for at fylde, som jeg gør. At leve i en tyk krop i den her verden gør, at man nægter sig selv nydelse i mange aspekter. Man skal hele tiden være på vagt.

– Vi har et samfund, en verden, der skal indse, at vi skal gøre plads til mere variation i mennesker, slår Marie Landberg fast.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: