Dagbog fra en pædagog: ”Jeg er på et tidspunkt alene med 20 børn fordelt på legepladsen og vores værksted”

Klokken 8.30

Når jeg møder ind, er næsten alle børnene i institutionen også mødt ind. Jeg arbejder i en integreret institution i det nordlige Aarhus, hvor jeg er pædagog i børnehaven.

Andre dage møder jeg ind allerede klokken 6.30, hvor der allerede er børn ved døren, når jeg skal låse op og slå alarmen fra. Jeg er mange steder på en gang, når alle børn møder ind.

Vi skal sørge for at hjælpe dem, der har brug for en ekstra hånd, trøste dem, der har svært ved at sige farvel, og sætte lege i gang.

Vi har i øjeblikket 45 børnehavebørn og 13 vuggestuebørn. Børnehavepersonalet er i øjeblikket på omkring seks personer med en ekstra vikar på grund af corona.

Det vil sige, at hver voksen har cirka 10 børn at se til. Den anbefalede normering er seks børn, hvis de er i børnehavealderen.

Klokken 9.00

Vi samles hver dag klokken ni, hvor vi synger sange med børnene og spiser lidt rugbrød. Det kan godt være udfordrende, da vi er cirka tre voksne til 22 børn.

Lige i dag har en pige brug for at sidde helt oppe på skødet af mig, samtidig med at jeg skal have de andre børns opmærksomhed og fortælle om dagens aktiviteter. Sådan et tidspunkt ville jeg ønske, at jeg havde ti arme til at holde om dem, der har brug for det.

Formiddagen fortsætter med aktiviteter, som vi pædagoger har planlagt. Jeg skal undervejs støtte nogle børn i at koncentrere sig om aktiviteten, samt sørge for at de er med i fællesskabet.

Mine kolleger og jeg har et ugentligt møde, hvor vi har en time til at planlægge aktiviteter og tale om børnene.

Vi har nogle børn med særlige behov, som kræver ekstra forberedelsestid til eksempelvis sprogvurderinger, skoleudsættelse eller psykologisk rådgivning.

Jeg må hver dag prioritere, om min tid skal bruges med de børn, der skal støttes lidt ekstra, eller om jeg skal hjælpe andre børn videre i deres gode udvikling.

Klokken 11.00

Til frokost spiser jeg sammen med en gruppe på otte børn, der er tre-fem år.

Vi får rugbrød og pålægsfade, hvor jeg sørger for at smøre rugbrødsmadderne til dem. Her kan jeg godt have lidt travlt, da otte sultne børn sidder og venter.

Jeg har en efteruddannelse i sprog. Det vil sige, at jeg ved, hvordan jeg spotter, hvilke børn der har særlige sproglige udfordinger, og hvordan jeg bedst kan hjælpe dem videre i deres sproglige udvikling.

Når jeg har så mange børn ved bordet på en gang, er det dog svært for mig at sørge for, at alle børn får plads til at deltage i samtalerne.

På den tid, jeg har, skal jeg i stedet sørge for, at de helt basale behov for børnene bliver dækket. Det er eksempelvis, at de får drukket en tår vand og spist deres mad.

Klokken 12.00

Mine kolleger, der mødte tidligt, går hjem omkring middag. Jeg har 29 minutters pause, hvor jeg stadig skal være til rådighed. Derfor bliver jeg jævnligt afbrudt i min pause, hvis et barn eksempelvis skal på toilettet, og mine kolleger er optaget.

Mens min kollega er til pause, er jeg alene med 20 børn. Et par stykker har brug for lidt ro og sidder indenfor og tegner, mens resten er ude på legepladsen.

Jeg bliver derfor nødt til at gå mellem legeplads og værkstedet for at have øje på alle børn.

Der er ikke meget mulighed for at fordybe mig sammen med børnene i deres leg, som ellers er der, hvor der er størst potentiale for udvikling.

Klokken 14.00

Vi skal også sørge for, at børnene får deres eftermiddagsmad. Børnene har selv madpakker med, og vi er typisk to ansatte tilbage på det tidspunkt.

En skifter bleer og sørger for, at dem, der skal tisse, kommer på toilettet.

Imens begynder jeg at hjælpe de resterende 15-20 børn med at spise. Der er mange ostehapsere og bananer, som skal åbnes, så igen bliver det svært at nå de gode samtaler med børnene under måltidet.

Om eftermiddagen er der fri leg. Jeg veksler mellem at hjælpe dem med legen og holde øje med, at alt er godt.

Selvom jeg har været pædagog i 10 år, sker der næsten altid noget uventet på en dag. I dag falder en lille pige og slår hul på læben, som bløder rigtig meget.

Hun skal selvfølgelig hjælpes, og min kollega må være alene med de andre børn imens.

Klokken 15.00

De fleste børn bliver hentet mellem klokken 15 og 16. Her skal vi også sørge for at vaske legetøjet, der er blevet brugt i løbet af dagen.

Jeg synes altid, at jeg har dårlig samvittighed over noget, jeg ikke har nået. I sidste uge skulle jeg eksempelvis følge op på en snak med en far omkring hans barn, der har det lidt svært.

Da der endelig var lidt ro om eftermiddagen, kunne jeg finde et hjørne af legepladsen og ringe til faren, samtidig med at jeg havde øje på børnene.

Det er stressende, og jeg føler ikke, at jeg udnytter min faglighed optimalt.

Klokken 16.00

Jeg har fri klokken 16, og i dag går jeg til tiden. Jeg arbejder 30 timer om ugen, og det gør de fleste i institutionen også.

Der er mange gode stunder med børnene, men jeg kan også blive en smule modløs.

Jeg ville ønske, at jeg hver dag kunne give hvert eneste barn, det vedkommende har brug for af nærvær, omsorg og vejledning.

Hver dag oplever jeg dog, at mine kolleger og jeg benhårdt må prioritere, hvem der har størst behov for vores hjælp.