De vil gøre alt for at blive en del af de rigtige studenterforeninger og betaler gerne dyrt for at opnå det

Studiestarten venter lige om hjørnet, og for tusindvis af kvindelige amerikanske universitetsstuderende er det ikke bare lig med indkøb af dyre skolebøger og halv akavede navnelege på første skoledag – nej, noget endnu større er på færde.

De forbereder sig i timevis, studerer massevis af TikToks og betaler sågar hundredvis af dollars for forhåbentligt at være ét skridt tættere på den store drøm.

En drøm, der har sin begyndelse i studiestartens “sorority rush”. Et fænomen, der stammer fra en gammel amerikansk universitetstradition fra midten af 1800-tallet.

I løbet af den første uge på universiteter landet over kæmper de kvindelige studerende for at blive optaget i de eftertragtede studenterforeninger kun for kvinder.

Meget er sket siden 1800-tallet, men én ting består: Det altoverskyggende ønske om at blive optaget i de bedste og mest populære “sororities”.

For har du først fået foden indenfor i de eksklusive fællesskaber, er det ikke blot vejen til nye venskaber – det er en decideret adgangsbillet til de bedste karrieremuligheder.

Imens det på overfladen ser ud til at være en uge fyldt med glade dage, fest og nye bekendtskaber, møder de amerikanske “sororities” og “sorority rush” også en del kritik.

Men hvad foregår der egentlig i de eksklusive, amerikanske “sororities”, og hvordan har hashtagget #rushtok nået svimlende 1,3 milliarder visninger på TikTok?

At "rushe"

I løbet af den første uge af studiestarten på de amerikanske universiteter begynder “sorority rush”. Det er her, hvor kvindelige studerende kan vælge at “rushe” – altså deltage i den intense rekrutteringsproces, hvor kvinderne møder de forskellige “sororities” tilknyttet universiteterne og deltager i hemmelige optagelsesritualer.

Ugen ender med den såkaldte “bid day”, hvor de kvinder, som har søgt om optagelse, får svar på, om de er kommet ind i deres foretrukne “sorority” eller ej, skriver The U.S Sun.

Men det er ikke sådan lige til at blive optaget – og der er ingen garantier.

I videoer under hashtagget #rushtok på det sociale medie TikTok deler kvinder derfor både ud af råd til og deres oplevelser fra den hektiske uge, som består af mange traditioner – og nøje udvalgte outfits og accessories.

Hvilket tøj man har på, betyder nemlig en hel del, da man igennem påklædningen kan gøre sit bedste for at ligne en ægte “sorority girl”, hvilket kan have stor betydning for, hvorvidt man bliver optaget eller ej.

Samtidig viser kvinder deres famøse “sorority bag” frem, som indeholder alt, hvad man kunne få brug for i løbet af de lange dage – lige fra hårbørster og telefonopladere til makeup, tæpper og mintpastiller, så man kan komme helskindet igennem ugen.

En eksklusiv adgangsbillet til fremtiden

I USA har de kvindelige studerende stærke præferencer for, hvilke “sororities” de ønsker at være en del af. For det første fordi de forskellige “sororities” er rangeret efter popularitet på campus. For det andet fordi de såkaldte søsterfællesskaber er ikke bare et fællesskab under studietiden.

Det er nemlig kvindernes fremtidige netværk, som har betydning for deres videre liv og karriere.

Netværket, som de opbygger gennem deres “sororities”, kan sætte medlemmerne i forbindelse med hvem, de måtte have brug for, for at lande et job senere hen, fortæller de studerende selv.

– Fordi vi har et så omfattende alumne-netværk, kan du virkelig få forbindelse til alle, du har brug for, fortæller Felicia Jia, medlem af "Alpha Kappa Delta Phi" ved Illinois Universitet, til The Daily Illini.

Nogle af kvinderne dropper sågar ud af universitetet, hvis de ikke optages i den ønskede forening. Det fortæller en ung kvinde på TikTok.

Det er også derfor, at såkaldte “sorority consultants” er kommet ind i billedet.

Fænomenet dækker ganske enkelt over, at tidligere “sorority”-medlemmer tilbyder rådgivning til de håbefulde ansøgere. Mod betaling vejleder de om, hvordan kvinderne kan optimere deres chancer for optagelse. Og det er ikke billigt.

Prisen for 90 minutters konsultation koster 100 dollars, svarende til cirka 677 kroner. Ønsker man mere konkret “hands-on” vejledning er prisen typisk 1.500 dollars, svarende til cirka 10.213 kroner, ifølge New York Post.

I HBO’s dokumentarfilm “Bama Rush" fra 2023, som følger fire kvinders “sorority rush” på Alabama Universitet, er det især de kvinder, der ikke kender meget til forløbet, som søger en hjælpende hånd udefra.

Hvis man ikke kender nogen eller har familiemedlemmer, der har været igennem det før, kan “sorority consultants” være afgørende for, om man bliver medlem eller ej.

Der er nemlig en masse implicitte regler for blandt andet opførsel og fremtoning, som man må mestre, hvis man overhovedet vil have en chance.

Derfor tilbyder “sorority”-konsulenterne hjælp til kvindernes CV, udvælgelse af tøj og instruerer dem i, hvordan man fører passende samtaler.

I dokumentaren er der en vigtig tommelfingerregel i forhold til sidstnævnte, at man holder sig fra "the five B’s” – Boys, booze, bible, bucks and Biden.

Scorer lavt på diversitet

På grund af de mange videoer på TikTok under hashtagget #rushtok, hvor ansøgere deler ud af deres tanker og forberedelser side om side med de aktive medlemmers salgstaler og dansevideoer fra hver deres “sororities”, er “rushtok” blevet kaldt TikToks eget realityshow.

Et reality show, som dog ikke scorer højt på diversitet.

“Sorority rush” som fænomen har generelt fået en del kritik for at være bygget på et elitært og ekskluderende system, der ikke levner meget plads til forskellighed.

Den typiske "sorority"-kvinde er nemlig overvejende hvid, blond og slank.

Er man derfor for eksempel ikke en hvid kvinde, har man altså betydeligt sværere ved at blive optaget, skriver Teen Vogue.

Monique Cummings, der er medlem af “Sigma Delta Sorority” på Dartmouth Universitet, fortæller til The Dartmouth, at diversitet og inklusion ofte dukkede op i samtalerne under hendes “rush”.

Men i slutningen af ugen fandt hun ud af, at samtalerne mest var af performativ karakter, forklarer hun.

– Jeg føler personligt, at de fleste "sororities" er meget opmærksomme på de problemer, de står over for omkring mangfoldighed, og ønsker at gøre det bedre. Men jeg tror, ​​at diskursen omkring det over hele linjen er performativ og ikke rigtig integreret nok i beslutningsprocessen, siger hun.

"Sorority rush” har også mødt kritik for at have en anden negativ slagside.

De mange “sororities” har nemlig en splittende effekt på de studerende og studiemiljøet, skriver The Atlantic.

Ifølge mediet medfører de eksklusive fællesskaber en kløft imellem de studerende, der er medlemmer af foreningerne, og dem, som ikke er.

For eksempel omtales ikkemedlemmer som “god damn independents”, hvorimod medlemmerne bliver anskuet som nogle, der betaler for at have venner.

Det skaber en usund dynamik på universiteterne.

“Sorority rush” er derfor en form for rose med mange torne, fortæller Rachel Fleit, filminstruktør af “Bama Rush”, til The Sydney Morning Herald.

– Sororities kan være en god støtte i den turbulente overgang fra gymnasiet til universitetet med de tætvævede fællesskaber. Men følelsen af tilhørsforhold kommer også med en pris. En pris som mange – også folk uden for USA – er villige til at betale, siger Rachel Fleit.

Dette års “sorority rush” er nu lige om hjørnet, og hashtagget #rushtok er så småt begyndt at blusse op igen.

Inden længe vil det stå klart, hvilke amerikanske studerende, der får opfyldt deres største ønske – og hvem der de næste fire år må klare sig igennem studietiden uden for fællesskabet, på godt og ondt.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: