De vil samle et flertal uden om regeringen på fødeområdet: ”Det er sidste udkald”

Da Pernille Skipper i august skulle føde sit andet barn, måtte hun lave to verdener.

Den verden, hvor hun som politiker deltog i en offentlig debat om forholdene på fødegangene og vidste præcis, hvor slemt det stod til.

Og så den anden verden.

– Det var den verden, jeg blev nødt til at bilde mig selv ind, at jeg skulle føde i. De to verdener kunne ikke være den samme, for så kunne jeg ikke være i det, siger hun.

Fødslen gik godt.

– Jeg har været en af de heldige, siger hun.

Sådan betegner Mette Abildgaard, Konservatives politiske ordfører, også sig selv, når hun taler om sine to fødsler i 2018 og 2020.

– Men jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg havde været en af de kvinder, som var blevet sendt med en taxa til et andet hospital i aktiv fødsel. En fødsel er jo indbegrebet af kontroltab. Du er nødt til at stole på, at der er nogen, som har overblikket over, at det, der foregår, er rigtigt.

Pernille Skipper: – Du er virkelig i nogle andres vold. Og det værste, man kan forestille sig, er at blive efterladt og stå med det alene. At være alene i det.

De må afbryde interviewet et par gange for at skynde sig ind i Folketingssalen og stemme en lov igennem. Der har de begge haft deres små piger med på arbejde – og de er begge blevet bedt om at forlade salen med dem, fordi Pia Kjærsgaard ikke mente, at små babyer hørte sig til i salen.

Frygt som konsekvens

Efter det seneste års afdækning af et fødeområde tæt på et totalt kollaps har for mange kvinder god grund til at være bekymrede, mener de to politikere.

Mette Abildgaard: – Selv for de kvinder, der ender med at have rigtig gode fødselsforløb, har det stadig en konsekvens, fordi de i tiden op til går med en frygt.

Hvis ikke regeringen benytter sig af de igangværende finanslovsforhandlinger til at levere forandringer på området med støttepartierne, vil de derfor danne et flertal uden om regeringen.

Det flertal håber Enhedslisten, at både Radikale Venstre, SF og Venstre vil være en del af – udover Konservative.

– Vi står i en situation nu, hvor det er sidste udkald. Vi vil gerne sige til regeringen, at på det her område har vi andre venner. Forhåbentligt får det dem til at forstå, at de ikke bare kan sjat-lappe området i finansloven, siger Pernille Skipper.

Kan det ikke betragtes som et mistillidsvotum til regeringen?

– Sådan ser jeg det ikke. Men kan vi lave en alliance her, er jeg sådan set ligeglad med, om at det er med Mette Abildgaard eller djævlen. Vi skal have fikset fødeområdet, og jeg kan godt afsløre, at det, der ligger på bordet under finanslovsforhandlingerne, ikke er nok til, at trygheden bliver genskabt.

Hvad det præcis er, der ligger på forhandlingsbordet, vil hun dog ikke sige. Men området står nævnt i regeringens forståelsespapir.

– Og derfor skal der selvfølgelig også leveres på det. For os er det en bunden opgave, siger hun.

Mette Abildgaard og Konservative er som bekendt ikke bundet af noget forståelsespapir, men også for dem haster det.

– Der er en fælles frustration over, at vi har en minister, som nægter at tale om det her område og stille op til interview. Det har været for nemt for ham at tale om paradigmeskift og samtidig ikke levere noget som helst.

Det paradigmeskift varslede han i et interview, femina lavede med ham i februar, hvor han lovede gravide og fødende nationale rettigheder.

I oktober lykkedes det igen for femina at få et interview med ministeren, hvor han lovede regionerne ekstraordinære midler, men intet af det er indtil videre blevet til noget.

Jordemødrenes flugt

Men nu skal der ske noget. På Pernille Skipper og Mette Abildgaards lister står ønsket om flere jordemødre øverst, ligesom de også begge nævner behovet for at skabe bedre hjælp til etablering af amning og fødselsforberedelse i mindre hold.

Pernille Skipper: – Hvis vi venter et år mere, tror jeg måske, den sidste chance for at få jordemødrene overtalt til overhovedet at gide arbejde i det offentlige er forsvundet.

Siden foråret er jordemødre flygtet fra de offentlige fødegange i protest mod dårlige arbejdsvilkår og en for lav løn.

Men kan de to partier mødes, når de traditionelt ligger så langt fra hinanden? Det mener de sagtens, de kan.

Det er måske heller ikke svært, når der er så mange lavthængende frugter.

Da Mette Abildgaard fødte på Hvidovre Hospital for første gang for tre år siden, kunne hun for eksempel ikke få lattergas.

– Man kunne ikke få det mest anvendte smertelindringsprodukt på landets største fødeafdeling. Er det ikke absurd? Alle kvinder, der har født, ved, hvor psykopatisk store smerter, man går igennem. Det er vildt, at det har kunnet finde sted, siger hun og fortsætter:

– Når man tænker på, hvordan vi fra Christiansborg stiller krav om minimumstandarder og alt muligt andet, synes jeg, det er vildt, at man har kunnet have en praksis på Rigshospitalet, hvor man sender folk hjem efter fire timer, og på et andet hospital i samme region har man ret til at blive to døgn. Jeg har svært ved at forklare danskerne, at de skal have så forskelligartede tilbud, siger hun.

Amme-angst

Et af de tilbud, de er enige om at ensarte, er hjælp til at få amning i gang.

Mette Abildgaard: – Jeg fødte selv en stor pige på 4500 gram, og hun var altså sulten, da hun kom ud. Det er alle babyer, og noget af det, jeg tror, der kan give allermest angst, er, når man kommer hjem og skal have amning til at køre.

Konservative har derfor foreslået, at der skal etableres ammehjælp, som kan køre ud til den enkelte familie og hjælpe med at få amningen i gang.

– Der tror jeg, vi kan have en fælles kamp, for jeg synes, det er en falliterklæring, når kvinder køber sig til privat ammehjælp og bruger sindssygt mange penge på det. Det er ikke alle, der har råd til det, og det bør ikke være økonomien, der afgør, om man får etableret amning, siger Mette Abildgaard.

Pernille Skipper nikker. Hun mener også, der skal etableres en national amme-hotline.

– Gerne med video, så man kan få hjælp, når man sidder klokken to om natten og er ved at gå ud af sit gode skind og er bange for, at barnet dør af sult om en halv time. For sådan kan man jo for fanden have det.

Advarsel fra 2007

Men det er ikke nok med en enkelt redningspakke nu. De to mener, at området helt generelt fortjener langt større politisk opmærksomhed, end det hidtil har haft.

– Jeg kan godt historisk påtage mig et ansvar for, at vi skulle have været bedre til at følge udviklingen på fødegangen, siger Mette Abildgaard.

Pernille Skipper mener også, de har været advaret nok gange.

For eksempel da de 13 amter blev omdannet til fem regioner i 2007, og sundhedsvæsnet blev centraliseret. Dengang talte man om, hvorvidt det gav mening at have blot en enkelt fødeafdeling på Fyn i Odense, som fødende fra eksempelvis Langeland skulle rejse til.

Underforstået, at det mener hverken Mette Abildgaard eller Pernille Skipper var holdbart: De store mastodontfødeafdelinger, vi ser i dag, gør ifølge dem ikke noget godt for hverken fødende eller jordemødre.

Men hvorfor gør de så først noget nu, hvis de i så mange år har vidst, det gik den gale vej?

– Det er, fordi kvinderne siger fra, siger Pernille Skipper.

– De har altid tænkt, at de skulle leve med det. Men alle de ting, kvinder har vendt indad, er pludselig blevet vendt udad med MeToo – og er nået ind på Christiansborg.

Mette Abildgaard: – Jeg render ikke rundt og trækker feministkortet i mit liv eller virke. Men er der et område, jeg vil tillade mig at gøre det på, så er det det her. For jeg vil vove den påstand, at havde det været mænd, der havde født, og ikke haft den mest almindelige smertelindring til rådighed på de største fødesteder – det var aldrig sket.

Pernille Skipper: – Hvis mænd fødte, var vi aldrig kommet så langt ud, som vi er i dag.

De afventer begge, hvordan finansloven falder ud. Ifølge Pernille Skipper skal det gerne være inden for skiven af det borgerforslag om rettigheder, som regeringen selv stemte for tidligere i år.

Ellers vil de ikke tøve med at finde et flertal uden dem.

Femina ville gerne have forholdt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kritikken, men ministeren har ikke ønsket at kommentere.