Der findes ingen manual for, hvordan man skal gøre i en shitstorm. Derfor bad vi ‘Shitstormsdoktor’ forklare fem kendissers ageren

Hvis der er ét ord, der er blevet fast inventar i medieoverskrifter inden for de sidste ti år, må det være ‘shitstorm. Med indtoget af sociale medier og anonyme sladrefora som Reddit, er shitstorme i komme hurtigere og voldsommere end nogensinde.

Vi diskuterer og sladrer om lortesager som aldrig før, oftest ukritisk og udokumenteret. Som offentlighed oplever vi oftest shitstormen udefra og ved ikke meget om, hvad der foregår i orkanens øje.

Men det ved Henrik Kragelund. Han er indehaver af virksomheden ‘Shitstormdoktor’, hvor han er, ja, doktor eller rådgiver for personer og virksomheder i shitstorme.

Det var tilbage i 00’erne, at Henrik Kragelund så et hul i markedet. Programmer som ‘Kontant’ og ‘Operation X’ på DR og TV2 og deres, ifølge ham, nedprioritering af fakta til fordel for den ‘gode historie’, fik ham til at indse, at der var brug for en shitstormdoktor.

For, som han siger:

– Mit arbejde handler om, at konsekvenserne af at træde ved siden af er blevet meget større. Din virksomhed kan gå konkurs, og din karriere eller private relationer kan blive ødelagt på grund af én enkelt sag.

Det er – nok ikke overraskende – ubehageligt at være i. Og der er brug for hjælp til at navigere i sådan et stormvejr.

– Når du er i en shitstorm, er du i en situation, hvor andre har taget kontrol over din skæbne. Det er sindssygt ubehageligt og grænseoverskridende at opleve, at fortællingen om, hvem du eller din virksomhed er, i løbet af få dage eller uger bliver skrevet fuldstændigt om af medier og mennesker, som ikke kender dig. Eller måske ligefrem hader dig, siger han.

Der findes ingen manual for, hvordan man skal agere, når man har trådt ved siden af. Men måske vi alligevel kan lære noget om de forskellige måder, shitstorme håndteres på. Vi udvalgt fem shitstorme omhandlende kendte personer, der har skabt overskrifter i medierne de seneste år og præsenteret dem for Shitstormdoktor.

Hvorfor reagerede kendisserne, som de gjorde?

Sisse Sejrs sag om stalking og identitetstyveri

I februar i år kom det frem, at Sisse Sejr er blevet sigtet for identitetstyveri og stalking i 81 tilfælde. Sisse Sejr delte en udtalelse på sin Instagram-profil, hvor hun tilstod og forklarede, at det omhandlede “bordbestillinger i en andens navn, nogle nyhedsbreve, bestilling af terapiopkald og skadedyrsanmeldelse”. Der er endnu ikke fældet dom i sagen.

Sisse Sejr kom med en udtalelse, inden der er faldet dom i sagen. Hvorfor?

– Normalt skal man passe på med, hvad man siger i offentligheden, inden man skal møde i retten. Men netop kendte mennesker med mange følgere eller fans kan opleve et særligt krav om at udtale sig. I sådan en situation kan man ofte slippe af sted med at sige, at man ikke udtaler sig, så længe der verserer en sag. Et oplagt svar kunne være: “Jeg har fuld forståelse for, at folk gerne vil have en kommentar fra mig, og det vil jeg også meget gerne selv levere. Men af respekt for, at der verserer en sag ved retten, føler jeg mig nødsaget til ikke at udtale mig om sagen, før retten har afsagt sin dom. Jeg håber, der er forståelse for dette.” Fordelen ved denne strategi er, at man kan sætte sig lidt tilbage og analysere debatten og vurdere, hvordan man bør udtale sig, når dommen falder.

Martin Brygmann og DR dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’

I DR-dokumentaren ‘Sexisme i musikbranchen’ fra 2024 fortæller otte kvinder i musikbranche om grænseoverskridende og krænkende adfærd, som de har oplevet fra en mandlig, dansk artist. Selv om musikeren var anonymiseret, valgte Martin Brygmann at stå frem i et opslag på sociale medier, hvor han forklarede sin version af sagen – blandt andet med ordene: “Historierne er fordelt over 20 år, bygget op omkring tanker, følelser og sexistisk efterrationalisering. Der er ingen der påstår, at jeg har lovet dem noget. Mine ord eller handlinger kan ikke betegnes som magt, overgreb, trusler eller lignende, men eftertanker om, hvad jeg mon mente med en kompliment, en måske plat, flirtende vittighed eller i nogle tilfælde et gensidig kys eller en fysisk relation.”

Martin Brygmann valgte ikke at udtale sig i dokumentaren, men lavede et opslag på sine egne sociale medier i stedet. Hvorfor?

– Jeg forstår godt, at han stillede sig frem, for han ville ikke være forblevet en anonym figur i den historie og at melde ud på forhånd gav ham mulighed for at få sin version hørt. Folk skal være klar over, at i den slags sager får man typisk mulighed for at kommentere de beskyldninger, som udsendelsen vil bringe mod dig, men du kan ikke forvente at dine kommentarer bliver bragt i fuld længde, eller at de kommer til at fremgå særligt tydeligt af udsendelsen. I udsendelser som disse er journalisterne nærmest både anklager og dommer. Det er ikke en rar oplevelse, hvis man er den kritiserede part. Jeg har bemærket, at en del kritiserede hans strategi, men jeg er ikke enig med dem. Han havde ikke en chance fra starten.

Katherine Diez og plagiatsagen

I januar 2024 kom det frem, at tidligere litteraturanmelder hos Berlingske og influencer Katherine Diez ville blive undersøgt for plagiat. Det skete, efter anonyme brugere på Reddit havde fundet flere tilfælde af plagiat i hendes artikler. Undersøgelsen bar frugt: Der blev fundet 13 tilfælde af plagiat i alt 94 artikler, hun havde skrevet for Berlingske. Otte måneder senere udkom Katherine Diez med bogen ‘I egen barm’, hvor hun fortæller om forløbet op til og omkring skandalen. Plagiatskandalen og den efterfølgende bog skabte massiv omtale i medierne.

Modsat de øvrige kendisser i denne artikel har Katherine Diez valgt at lukrere på sin shitstorm. Har den strategi virket for hende?

– Ind imellem smelter en person nærmest sammen med sin shitstorm og lever videre ud fra den. Man ‘omfavner’ sagen, så ens identitet er uadskillelig fra shitstormen. Nu befinder Katherine Diez sig i et eksplosionsrum, hvor hun virker til at have erkendt, at shitstorme er et vilkår i hendes liv. Hun er lidt ligesom Superman, der bliver syg af kryptonit, men vælger alligevel at æde et bjerg af det. I stedet for at forsøge at komme væk fra shitstormen, har hun gravet sig længere ind i den – blandt andet med afsløringerne i hendes bog. Jeg tror, det må være hårdt i længden.

Jes Dorph #MeToo sag

I 2020 blev Jes Dorph fyret fra ‘GO’ Aften Live’ efter en intern undersøgelse om seksuelt krænkende adfærd på TV 2. Her indberettede to tidligere praktikanter seksuelle krænkelser, som skulle have fundet sted for 20 år siden. Jes Dorph har ikke lagt skjul på, at han er utilfreds med måden, han blev behandlet i sagen. Han har blandt andet stævnet den advokat, som stod bag undersøgelsen og kræver knap to millioner kroner i erstatning.

Det usædvanlige ved Jes Dorph-sagen er vel, at han ikke er gået i flyverskjul, men har været meget verbal omkring sin utilfredshed. Har den strategi fået os til at have mere sympati?

– I Jes Dorphs tilfælde er hans største sejr, at han – eller hans sag – er én, folk godt tør forsvare i offentligheden. Fordi dét, han opponerer imod, det er processen og ikke nødvendigvis tiltalen. Han opponerer mod at være dømt uden en dommer. Og dét kan mange godt se uretfærdigheden i. Jeg tror, at folk har det blandet med denne sag. Den repræsenterer på mange måder #MeToo-opgøret i Danmark. På den ene side er der nogle folk, som siger, at processen skal være ordentlig. Vi kan ikke dømme folk på indicier eller holdninger. På den anden side står der folk og siger, at vi skal have gjort op med en toksisk mandekultur i dansk arbejdsliv. Begge sider kan sagtens have ret – men dét gør sagen svær at placere rent moralsk.

Cecilie Haugaard og bogen ‘Instagrim’

I januar 2024 udkom Cecilie Haugaard med bogen ‘Instagrim’, der bød på konstruktive måder at håndtere sociale mediers perfekthedskultur. Cecilie Haugaard, der er model og influencer, blev af flere medier beskyldt for selv at være en del af det problem, hun pegede på i bogen.

Det ser ikke ud til, at shitstormen har haft varige konsekvenser for Cecilie Haugaard. Hvorfor ikke?

– Det er folks oplevelse af hendes bog, som skabte shitstormen, men det betyder jo ikke, at hun havde gjort noget forkert. Det er opfattelsen af hykleri, der gør folk vrede. Der er lidt “walk the talk” over sagen om Cillemouse. Influencere er sårbare, fordi de er dybest set bare et produkt – og de er afhængige af folks kærlighed til dem. Hvis man føler, at man bliver forrådt, kan man blive vældig sur og føle sig svigtet.