Derfor er det så vigtigt, at George Floyds drabsmand er blevet dømt

Sara Maria Glanowski stod ude foran retsbygningen i Minneapolis, det øjeblik hvor dommen blev offentliggjort.

Nu var det afgjort – Derek chauvin, der i ni minutter og 29 sekunder knælede oven på den sorte amerikaner George Floyd, blev kendt skyldig i alle tre drabsanklager.

Der bredte sig en enorm lettelse og vild jubelstemning foran retten, fortæller hun, folk græd og faldt hinanden om halsen. En kvinde dansede rundt og råbte ”guilty as charged”, mens folk dannede en rundkreds om hende og klappede og dansede.

- Mange af dem, jeg talte med, så dommen som en cementering af, at et sort liv betyder noget i Amerika i 2021.

- Dommen trak en streg i sandet og viste, at betjente ikke er urørlige, men at det er muligt at holde politiet ansvarlig, når betjente brutaliserer den sorte befolkning, siger hun. Hvis chauvin var blevet frifundet, ville mange have set det som rettens ord for, at politiet har carte blanche til hvad som helst, siger hun.

Sara Maria Glanowski er dansk journalist og forfatter og bosat i New York, og hun har siden 2012 dækket politivold og racisme i USA, blandt andet i sin bog, ‘Skyggebokser’. Hun kalder dommen for ”historisk”.

Hun er lige kommet tilbage til New Minneapolis for at skrive om retssagen for det drab, der det seneste år har fået millioner af mennesker til at trodse pandemifrygt og demonstrere i byer verden over.

I Minneapolis var hun blandt andet ude at dække protester i forstaden Brooklyn Center, 16 kilometer nord for retsbygningen, hvor en anden sort mand, Daunte Wright, var blevet skudt af en politibetjent blot en uge tidligere.

Daunte Wright var 20 år gammel og far til en lille pige. Sara Maria Glanowski fortæller, at drabet på Daunte wright som et traume oven på et traume. Hele byen har forsøgt at hele efter drabet på George Floyd og så sker der endnu et drab midt i retssagen og kun få kilometer fra, hvor Floyd blev dræbt. Det affødte en enorm vrede og frustration og rippede op i smerten endnu engang.

- Hele sidste år har USA jo forsøgt at tage livtag med racismen og politivolden. Millioner er gået på gaden. I ugen efter drabet på Wright var der en følelse af håbløshed, af at smerten aldrig stopper, og ingen af dem, jeg talte med, turde håbe på, at chauvin ville blive dømt skyldig, siger hun.

- Sagen mod Derek Chauvin bærer vægten af alle de andre sager, hvor sorte amerikanere er blevet dræbt af politiet, og hvor betjentene gang på gang er gået fri. Som for eksempel sagen om Erik Garner, der blev kvalt på Staten Island her i New York for at sælge cigaretter i løssalg. Eller Philando Castile, der blev dræbt i Minneapolis på grund af en defekt baglygte. Eller Breonna Taylor, der blev skudt af politiet i sit hjem i Louisville, Kentucky midt om natten, fordi betjente sparkede døren ind til hendes hjem ved en fejl.

Dommen er derfor både symbol på, at forandring er muligt, men den er samtidig bare èt skridt på en meget, meget lang vej:

- Den ene dag fester Minneapolis over dommen, den anden begraver de endnu en sort mand.

Urørlig i blåt

Sara Maria Glanowski har i sit arbejde som journalist og forfatter fulgt både unge, sorte mænd i udsatte boligområder, aktivister og politibetjente.

Hun fortæller, at det er uhyre sjældent, at betjente bliver dømt for drab. I Amerika har politiet historisk set nydt en enormt stor autoritet og troværdighed i erkendelse af, at jobbet som betjent kan være livsfarligt, og deres ord vejer tungt i retten.

Hvert år bliver der dræbt over 1.000 amerikanere af politiet, men kun i cirka to procent af sagerne bliver betjenten dømt, meget sjældent for drab, forklarer hun.

Derfor er det også noget helt særligt, at Derek Chauvin faktisk er blevet dømt skyldig i alle tre drabsanklager.

Derudover skete der noget andet interessant under retssagen: andre betjente vidnede mod chauvin.

- Det sker stort set aldrig i USA. Der findes et moralkodeks i politiet, som man kalder The blue wall of silence, og det moralkodeks kræver total loyalitet over for korpset og den blå uniform.

- Betjente dækker over hinanden og vidner stort set aldrig mod andre betjente. Det, der sker bag den blå mur, bliver med andre ord bag den blå mur. Men under retssagen gik selv højtstående politifolk imod Chauvin, så noget tyder på, at den blå mur begynder at slå revner. Mange håber, at det vil føre til selvransagelse internt i politiet overalt i USA, men spørgsmålet er, hvor dybt selvransagelsen vil stikke.

- Derek Chauvin var et produkt af politistyrken i Minneapolis, som konsekvent har brugt mere vold og magt over for sorte amerikanere. Chauvin havde adskillige klagesager imod sig, før han dræbte George Floyd. Men kun én gang blev han disciplineret af sine overordnede. Og hvis ikke den unge kvinde havde filmet drabet, var det aldrig kommet frem, at Chauvin holdt Floyd nede med sit knæ. Det havde politiet udeladt af rapporten.

Kan man tale om et før og et efter drabet på George Floyd?

- Videoen af chauvin, der dræber Floyd ved at holde ham nede med sit knæ i mere end ni minutter, viste det hvide Amerika og resten af verden, hvordan politiet brutaliserer den sorte befolkning. Den medførte nogle af de største raceprotester i nationens historie, ændrede debatten om politivold og racisme, og lige nu er der et bredt ønske om reformer. Da jeg begyndte at skrive om de her ting i 2012, levede mange hvide amerikanere i en illusion om, at det farveblinde samfund var ankommet til Amerika, da Obama blev præsident.

- Men USA er de facto raceadskilt, og mange hvide amerikanere har været fuldstændig blinde for, hvad der foregår uden for deres eget nabolag.

Hun er dog i tvivl om, hvilken reel forandring der vil komme af det momentum, der er lige nu.

Den lovpakke, der er opkaldt efter George Floyd, og som skal skabe nationale retningslinjer for politiet, bliver næppe stemt igennem i Senatet, og selv hvis det skulle lykkes, løser den ikke de grundlæggende problemer i politiet, siger Sara Maria Glanowski

- Noget af det mest markante ved lovpakken er, at den vil oprette et nationalt register, der registrerer brodne kar. Folk som Chauvin, der er blevet fyret i ét politidistrikt, vil ikke bare kunne få ansættelse i en anden stat, sådan som det er tilfældet nu. Og vigtigst af alt vil lovpakken gøre op med den juridiske doktrin om såkaldt 'kvalificeret immunitet', der beskytter betjente og skærmer dem fra at blive personligt retsforfulgt.

- Men politiet i USA består af 18000 selvstyrende enheder, så problemerne skal løses lokalt i de enkelte politistyrker. Der er omkring 30 stater, der har lavet reformer. Men mange er symbolske. Man bliver nødt til at ændre selve politikulturen. Problemerne i politiet er systemiske. Undersøgelser viser eksempelvis, at det faktisk ikke ændrer betjentenes adfærd at sætte et kropskamera på deres uniform. Som en betjent sagde til mig, så kan man ikke sætte kropskamera på et system.

- Så længe der er så stor ulighed i USA, så længe der er så mange våben i omløb, så længe politiets egne fagforeninger er imod forandringer, og så længe politiet benytter en strategi, hvor de udviser nultolerance i sorte og brune kvarterer og aggressivt slår ned på småting som for eksempel at køre rundt med en defekt baglygte eller sælge toldfri cigaretter på gaden, så længe tror jeg ikke, vi vil se markante ændringer.

Det lyder som om, der er lang vej igen?

- Mange af de aktivister og sorte amerikanere, jeg talte med foran retssalen, sagde, at de ville feste resten af dagen, men i morgen ville de kæmpe videre. En af dem, en 20-årig sort kvinde her fra New York, lagde efter dommen en video på sin instagram-profil, hvor hun græd af glæde og sagde, at dommen gav hende et håb og en tro på, at det rent faktisk var muligt at skabe forandring. Men allerede dagen efter havde hun slettet den håbefulde video og lagt en anden op.

- På den nye video sad hun ude foran mindehøjtideligheden for Daunte Wright og fortalte, at det lige så godt kunne have været en af hendes fem brødre, der var blevet skudt. Og hun havde netop fået nyheden om, at en sort, 16-årig pige var blevet skudt af politiet i Ohio. Hun var desillusioneret og vred og i smerte over, hvor mange sorte amerikanere, der er blevet dræbt, alene mens retssagen har kørt. Og hvor lang vej der er til reel retfærdighed.