"Først smed de os ud af vores arbejdspladser. Nu anholder de mig, når jeg prøver at købe bleer til mit barn"
Foto: Ahmad Rashidi
“Hver gang jeg plejede at iklæde mig min politiuniform, følte jeg styrke, mod og stolthed,” sådan fortæller Arzada, da jeg møder hende på en hemmelig lokation i Kabul.
Hun er én af de afghanske kvinder, der mistede sit job, da Taleban overtog magten i Afghanistan i august 2021.
Nu sælger hun hjemmelavede viskestykker og tøj i en rundkørsel i den afghanske hovedstad.
Hun har sagt ja til at fortælle om sine oplevelser til femina.
Arzada under arbejde i Arzadas dagligstue, taget d. 05.01.2023
I starten af interviewet er hendes attitude selvsikker, hun er hård og fremme i skoene.
Jeg får associationer til en afghansk version af den danske rapper Tessa, men nu, hvor jeg spørger Arzada, hvad hun følte, da hun tog sin politiuniform på, hulker hun.
Hun finder stolt, men med tårer i øjnene viser mig et billede af sig selv iført politiuniform under en skydetræning.
Det var ikke nemt for hende at blive politibetjent. Og hun oplevede både modstand fra sin familie – og den generelle kultur i Afghanistan. Hun var nemlig én af få kvindelige politibetjente.
“Når en kvinde ville ind i militæret eller politiet, fik hun eller familien et dårligt omdømme. Derfor måtte jeg i starten skjule over for min familie, at jeg var i færd med at blive politibetjent, i stedet fortalte jeg dem, at jeg arbejdede på et bygningskontor i en af byens velhavende kvarterer.”
Det, at Arzada nu kunne uddanne sig til politibetjent var symbolsk. Det var et udtryk for den opblomstring af kvinderettigheder, der var sket i Afghanistan.
Da Arzada senere både havde opnået familiens accept og var blevet færdigt uddannet som politibetjent, havde hun ikke fantasien til at forestille sig, at hele Afghanistan ville kollapse i hænderne på Taliban.
“Når nogle af mine politikammerater luftede tanken om, at Taliban ville overtage i Afghanistan, argumenterede jeg altid imod.”
Først da Arzadas og hendes kvindelige politikollega så de brændte rester af deres uniformer, gik det for alvor op for dem, at Taliban havde overtaget kontrollen med hele Afghanistan
“Dagen efter, at talibansoldaterne var marcheret ind på min arbejdsplads og var brudt ind i vores omklædningsrum, gav Taliban os lov til at hente vores ting fra vores omklædningsrum, men ved ankomsten opdagede vi som det første resterne af vores politiuniformer. Der var intet tilbage at hente. I dette øjeblik gik det op for mig, at Taliban havde kontrollen, og med et forsvandt al livsgejst hos mig.”
Taliban udstedte amnesti og inviterede kvindelige politibetjente til at genoptage deres arbejde under Talibans hvide flag, men Arzada afslog invitationen
“I begyndelsen lovede talibanstyret kvindelige politibetjente amnesti og inviterede os til at genoptage arbejdet, men de, der genoptog arbejdet, blev kort tid efter atter anholdt af talibansoldater, som for eksempel den kvindelige politileder i Herat, Alia Aziz, der har været forsvundet siden Taliban anholdt hende i september 2022.”
Artiklen er skrevet i samarbejde med The Afghans. The Afghans er en uafhængig, upolitisk og frivillig mediekilde, der arbejder målrettet på at støtte afghaneres ytringsfrihed, samt støtte kvindelige journalister. The Afghans er grundlagt i maj 2022 af tre frivillige journalister fra Danmark og Afghanistan.
Frygten for at lide samme skæbne og nødvendigheden af at skulle tjene til føden fik Arzada til at begrave sit politiskilt i sin baghave.
I stedet blev hun hjemme og begyndte at sy tøj, viskestykker og lave smykker, som hun efterfølgende solgte til butikker eller i gaderne med en konstant nagende frygt for, at Talibans gadesoldater genkender hende eller finder ud af hendes oprindelig arbejde.
“Førhen havde vi vores politiindkomst, men i dag er jeg konstant under stress og frygt for talibansoldaters hævntørst. Men af nød er jeg lykkedes med at tjene til føden ved at producere og sælge håndarbejdsprodukter,” fortæller Arzada med et intenst blik i øjnene.
Ingen andre alternativer
Jeg mødte Arzada i den rundkørsel i Kabul, hvor hun har solgt sine produktioner.
Byens veje er tætpakkede, og når man sidder fast i en trafikprop er man blevet mødt af de kvindelige gadesælgeres insisterende forsøg på at sælge deres hjemmeproducerede smykker, tæpper, tøj eller kuglepenne.
Taliban forbyder kvinder at gå på universitet: “Et nyt lavpunkt”
Kvinderne er gemt bag burkaer og mundbind.
I Afghanistan har det at være kvindelig gadesælger været en sjældenhed, et kulturelt og familiært bandlyst erhverv.
Men flere og flere af disse tidligere kvindelige politibetjente har startet deres egne små selvstændige virksomheder, hvor de hjemme i privaten broderer, syr tøj eller genopfylder kuglepenne, som de derefter enten bærer eller kører på trillebør hen til Kabuls travle gadehjørner for så at falbyde varerne til passagerne i de forbipasserende biler.
Kvindelige gadesælger sælger brugte indkøbsposer i Kabul, ikke alle af dem er tidl. politibetjente
Alt sammen nøje overvåget af talibankrigere med Kalashnikov-geværer over skuldrene.
Jeg spørger Arzada om hendes nuværende indkomst dækker hendes basale behov:
“Jeg har lært at sige Alhamduiallah (priset være gud, red.). Under denne regering har jeg ingen andre alternativer.”
At være gadesælger opretholder selvstændighedsfølelsen.
Taliban-styret har ikke kun brændt politiuniformer, som stærke kvinder som Arzada før bar med stolthed, og som et symbol på den opblomstring af kvinderettighederne, som de afghanske kvinder var lykkedes med at skabe forud for Talibans magtovertagelse.
Nu har Taliban frataget mig gradvis de mest basale rettigheder, nemlig retten til at arbejde og senest muligheden for at færdiggøre mit universitetsstudium.
En anden afghansk gadesælger – Zahra – ser sit virke, som en mulighed for at stå imod Talibans forsøg på at fjerne kvindernes ret til at stå fast på egne ben og opretholde en vis selvstændighed
“Som det ældste barn er jeg vant til at stå på egne ben og skaffe mad og vand til familien. Og det ser jeg ikke som en byrde, men en mulighed for at blive selvstændig og rollemodel for mine medsøstre og piger. Det er derfor, jeg arbejder stolt som gadesælger i gaderne i Kabul”.
Hun er tidligere politibetjent – og udover at være gadesælger, er hun alenemor til en lille pige.
“Under den tidligere regering havde kvinderne på lige fod med mændene muligheden for at uddanne sig og tage et arbejde. I syv års polititjeneste følte jeg for alvor, at kvinder og mænd var lige meget værd. Nu har Taliban frataget mig gradvis de mest basale rettigheder, nemlig retten til at arbejde og senest muligheden for at færdiggøre mit universitetsstudium,” siger Zahra.
I december forbød Taleban kvinder at gå på universitetet.
Senere på måneden fik de forbud mod at arbejde for ngo’er, hvor kvinderne ellers er ansat til at hjælpe andre kvinder – børn og mænd i landet.
Nu kommer nyt forbud fra Taliban i Afghanistan: Vi kan ikke hjælpe "børn, kvinder og mænd i desperat nød"
The Guardian har kaldt situationen i Afghanistan for en “krig mod kvinder”.
Og der er da også noget, der tyder på, at de kvinder, der nu lever af at sælge ting på gaden – igen – må se sig om efter en anden måde at overleve på.
Taleban er nemlig for nylig begyndt at anholde tiggere og gadesælgere.
Forud for talibanstyret var der ingen hindring for landets kvinder at besidde embedsposter i forsvaret, retsvæsnet eller politik. Her ses bl.a. Marzia Marzari, et af landets få kvindelige guvernør, Marzari var den tidl. kvindelige guvernør af Balk- provinsen, billedet er taget forud for taliban magtovertagelse. Marzari bor i dag i USA, som politisk flygtning. Billedet blot få måneder før talibans erobring af Afghanistan i starten af sommeren 2021
“Først smed de os ud af vores arbejdspladser, og fratog os vores levebrød. Nu anholder de mig, når jeg prøver at købe bleer og modermælkserstatning til mit barn,” siger en 26-årig kvindelige gadesælger, som gerne vil kaldes Fatima.
De interviewede kvinder har ønsket at være anonyme af sikkerhedsmæssige årsager. Det har vi valgt at imødekomme. femina er bekendt med og har set dokumentation for deres identiteter.