Forestil dig, at du fører et langt, tyndt rør op i din livmoder. Du har fyldt en sprøjte for enden af den med syre

Forestil dig, at du fører et langt, tyndt rør af metal eller glas op i din livmoder. Du har fyldt en sprøjte for enden af den med eddike, citronsaft og aluminium kalium sulfat. Alle væsker med en sur pH-værdi.

Du er gravid, og du vil ikke have barnet. Du håber, at den udskylning, du laver i livmoderen, kan fremprovokere en abort.

Den stærke syreblanding ender med at give dig indre ætsninger. Måske ender røret også med at støde gennem livmodervæggen, og væsken fosser ud i bughulen, og måske når du også at prikke hul på dine tarme.

Det er i slutningen af 1800-tallet, og modersprøjten, som man kaldte den, var et af de midler, kvinder tyede til i håbet om at fremprovokere en abort, som dengang var ulovlig.

Malene Wemmelund Lundgreen, som er historiestuderende ved Aalborg Universitet, faldt over den, da hun skrev bacheloropgave om prævention og abort i 1800tallet.

Efter USA's Højesteret omstødte den historiske dom Roe v. Wade er det nu igen ulovligt at få foretaget en abort i flere amerikanske stater. Siden 1973 har det været lovligt.

Efterfølgende har det lydt fra mange abortforkæmpere og eksperter, at man ikke kan forbyde abort – kun kvinders adgang til sikre aborter.

Øjvind Lidegaard, som er professor og overlæge i gynækologi ved Rigshospitalet, er heller ikke i tvivl om, at de amerikanske kvinder nu kommer til at få illegale aborter.

- Der er ingen mennesker i denne verden, som kan forhindre en kvinde i at afbryde sin graviditet, hvis det er det, hun vil, siger han.

Tal tyder på, at antallet af provokerede aborter ikke falder, selvom man forbyder abort. Hvad du reelt forbyder, når du forbyder abort, er altså de sikre aborter.

- Nu vil der være en masse kvinder, som ikke får behandlet de komplikationer, som kan opstå, for eksempel en voldsom blødning. De kvinder vil dø af det, fastslår Øjvind Lidegaard.

En særlig patient

Birgit Petersson, som er speciallæge i psykiatri og har været lektor i medicinsk kvindeforskning, fortæller også, at kvinder altid har forsøgt at abortere – også selvom det gjorde dem kriminelle, og det var med livet som indsats.

Da hun selv begyndte at studere medicin i 1964, blev hun også konfronteret med det:

- Jeg passede en patient, som gjorde stort indtryk på mig. Hun havde taget noget, der ødelagde nyrerne og leveren i et forsøg på at fremprovokere en abort. Hun døde af det.

Et sådant dødsfald var ikke ukendt dengang ifølge Birgit Peterson.

Frem til i dag ser man stadig, at kvinder efterlader deres nyfødte, fx i Polen, hvor aborten næsten er helt ulovlig, fordi de ikke har haft mulighed for at få en abort.

Kvinder har også slået deres børn ihjel, når de er kommet til verden.

- Kvinderne har været meget desperate og ulykkelige, siger hun.

Kvaksalvere

Abort, som stadig er tabuiseret i dag, var desto mere tabuiseret i slutningen af 1800-tallet, fortæller Malene Wemmelund Lundgreen, der skrev bacheloropgave om prævention og abort i 1800-tallet.

I opgaven refererer hun blandt andet til læge og sexolog Anette Løwerts bog "Kvindens himmel og helvede. Om børnebegræsning gennem tiderne" samt arbejde af Charlotte S.H. Jensen, uddannet i folkemindevidenskab, der skrev om abort i arbejderbevægelsen.

Det var især arbejdende kvinder, der forsøgte at abortere, for de havde ikke råd til at brødføde særligt mange børn eller få dem passet. Før 1866 blev abort straffet med døden, og efter 1866 blev kvinderne idømt strafarbejde.

Som gravid kvinde har man derfor gjort alt for at skjule sin uønskede graviditet, og man har foretaget sine ”abort-forsøg”, der jo var ulovlige, alene eller måske med hjælp fra en enkelt veninde eller sin mor.

- Problemet er, at der ikke var nogen oplysning. Kvinderne har fået al deres viden i smug af en veninde, der måske selv havde forsøgt at abortere, måske af den kloge kone eller en kvaksalver.

Malene Wemmelund Lundgreen fortæller om en pige, der døde i 1931 efter en fejlslagen udskrabning. Under obduktion fandt man rådne fosterrester i pigens bughule – blandt andet et ”Fosterhoved fastklistret til Tarmene”.

I slutningen af 1800-tallet forsøgte kvinder også at abortere ved at ælte deres underliv. De løb ”abortløb” med hurtige høje knæløft, forsøgte sig med en rystende cykeltur, en vild ridetur eller simpelthen med slag i maven for at provokere livmoderen.

Når det ikke virkede, prøvede kvinder med ”kirurgiske instrumenter.” Ifølge Malene Wemmelund Lundgreen har kvinderne brugt alt, hvad de havde til rådighed, for eksempel strikkepinde, cykeleger og hattenåle.

- Det har virket for nogen, men haft katastrofale følger for mange, siger hun.

Som for eksempel underlivsbetændelse, sterilitet og et maltrakteret underliv. Hvis de prikkede hul på tarmene, kunne det medføre betændelse og død.

Fedt fra kirkeklokken

Kvinder har også forsøgt at forgifte sig selv. De håbede, at forgiftningen ville igangsætte kramper, som ville udstøde fosteret.

Her har man brugt urter som eksempelvis persille og salvie, der vel at mærke ikke er abortmidler. Den mest anvendte var enebær-arten Sevenbom. I den findes en olie, som irriterer blodrige væv som livmoderen.

- Ved den enorme blodtilstrømning i vævet fremkaldes sammentrækninger, der er ”i stand til at bevirke føtus' uddriven under omstændigheder, der bringer moderens liv i den største fare”, fortæller Malene Wemmelund Lundgreen.

Man har også brugt blyoxid og kviksølv. Begge giver mavesmerter, mens kviksølv også giver blodigt opkast og diarré.

Folketroen leverede også myter om, hvad der kunne fremprovokere en abort.

- Eksempelvis kunne en kvinde indtage klokkefedt, der var blevet skrabet af kirkeklokken ved solnedgang, og så ville hun abortere, fortæller Malene Wemmelund Lundgreen.

Man forsøgte sig også med metalrester skrabet fra kirkeklokken, som man spiste med fedt eller skorstenssod.

Et andet råd lød, at man skulle spise suppe kogt på en rotte.