Formand for Region H med klar besked til Christiansborg: Vi kan ikke redde fødeområdet alene

De frygter, at et barn kan dø på deres fødegang på grund af travlhed.

Begge afdelinger er stærkt underbemandede, og de ansatte er nu så bekymret for patientsikkerheden, at de ikke længere kan tage ansvar for den.

Sådan lød advarslen fra jordemødre på både Hvidovre og Herlevs fødegange i denne uge, hvor begge afdelinger har sendt bekymringsbreve til Region Hovedstaden.

Her svarer regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) på kritikken.

Kan borgerne i Region Hovedstaden, og i særdeleshed jordemødrene, de gravide og fødende, være tjent med den her situation?

– Situationen, som den er nu, er alvorlig, og den skal vendes. Det er der ingen tvivl om. Det påvirker også mig at læse brevene fra jordemødrene, siger Lars Gaardhøj, der netop er blevet genvalgt som formand for Region Hovedstaden efter forgængeren Sophie Hæstorp forlod posten.

I denne uge var han også til møde med jordemødrene fra Hvidovre Hospital, hvor jordemødrene ifølge ham gav udtryk for deres bekymringer og frustrationer og ønske om forbedringer.

– Jeg gav dem ret og fortalte, at jeg deler deres bekymringer. Det skal være sådan, at patientsikkerheden er i top på vores fødegange, og derfor er det også vigtigt, at vi får gjort noget ved området.

Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?

– Vores helt store opgave er at ansatte flere jordemødre og øge normeringen, og før, vi gør det, skal vi også blive bedre til at fastholde dem, vi har. Derfor har vi afsat flere penge af flere omgange, og vi må se, om der skal flere til.

Region Hovedstaden har i alt afsat 54 millioner kroner til fødeområdet i år, men som femina har kunnet berette flere gange de seneste måneder, har Region Hovedstaden særdeles svært ved at fastholde jordemødre, og andelen af vakante stillinger stiger.

– De forlader os på grund af et presset arbejdsmiljø – det går tydeligt igen, når vi taler med vores medarbejdere. De elsker deres fag og knokler, og det har de gjort længe. De har nok også knoklet mere, end hvad godt er.

– Sådan oplever jeg det klart. De giver sig. Det er opslidende, at de bliver ved med at have travlt og have ekstravagter, og det kan ikke fortsætte, siger Lars Gaardhøj.

Til mødet på Hvidovre Hospital gav jordemødrene ifølge Lars Gaardhøj udtryk for, at det var ”fint nok” med penge nu og her, men det hjælper ikke meget på, at hverdagen lige nu bliver dækket med vikarer.

– Det er også godt nok i forhold til, at der er personale til at tage imod de fødende, men det er ikke en god løsning på sigt.

– Det er dyrere, og man kan godt regne ud, at den bedste afdeling er den, der kører med et fast personale, som kender hinanden og stoler på hinanden. Det er jo bedst, hvis der er en fast stamme af personale. Det skal vi tilbage til, siger Lars Gaardhøj.

En stor del af de uddannede jordemødrene kræver bedre løn, før de vil tage et job på en offentlig fødegang igen. Hvordan forholder du dig til det krav?

– Jeg er helt på det rene med, at løn spiller en stor rolle. De enkelte afdelinger kan lave fastholdelsestillæg, og det bakker jeg op om, siger Lars Gaardhøj.

Men mange jordemødre efterspørger mere end blot fastholdelsestillæg. De vil have et mærkbart løft af deres grundløn, som hører under overenskomstforhandlingerne.

Derfor håber Lars Gaardhøj, at den lønstrukturkomité, der blev nedsat tidligere i håber, arbejder hurtigt. Den blev nedsat i kølvandet på sygeplejerskernes strejke og skal blandt andet undersøge lønudviklingen i den offentlige sektor og ligeløn.

I mellemtiden har Lars Gaardhøj en appel til Christiansborg:

– Det kunne være en stor hjælp, hvis der bliver afsat midler til at rekruttere og fastholde jordemødre på den finanslov, som forhandles nu.

Det lyder, som om du beder om hjælp fra Christiansborg?

– Ja, det har jeg allerede gjort et par gange, siger Lars Gaardhøj.

Han fremhæver, at de i regionens nye konstitueringsaftale har vedtaget at oprette et nyt udvalg, som skal have til opgave at fastholde og rekruttere personale, herunder jordemødre.

– Vi gør, hvad vi kan, men vi håber, at regeringen og Folketinget vil bakke op.

Så er de 54 millioner kroner, I har afsat til fødeområdet i år, nok?

– Jeg tror, der skal mere til, selvom de penge, vi har afsat, er varige midler. For det handler om jordemødrenes grundløn, som jeg ikke kan give et godt svar på – det ligger ikke på mit bord som regionsrådsformand.

Han understreger samtidig, at de i regionen ønsker at tage ansvaret på sig.

– Når vi er nede, som vi er nu, skal vi også bygge det op igen, og i regionen oplever vi bred politisk opbakning til at skabe bedre rammer på området.

Han appellerer til, at de mange jordemødre, der er flygtet fra de offentlige fødegange, vil søge tilbage.

– Vi håber, at jordemødrene vil have tillid til os og være med til at bygge et fagligt perspektiv, der rækker langt. Vi vil gerne vende bøtten, men vi har også brug for, at der er gode jordemoderkræfter, som vil være en del af det.

Hvem bærer ansvaret for, at det er kommet hertil? Det enkelte hospital, dig som formand, den tidligere formand for regionen, Sophie Hæstorp, eller Christiansborg?

– Det nemme svar er, at det er os alle, men det er nok heller ikke helt forkert. Men det er klart, at vi regionspolitikere bærer et ansvar.

– Der har været tilført midler, og nogle er blevet fjernet igen af forskellige årsager, når det har været svært at få enderne til at mødes. Vi har ikke været lige kloge altid, og selvfølgelig har vi et ansvar.

–Det er jeg nødt til at stå ved som formand og som medlem af regionen. Men det skal ikke være nogen undskyldning.

– Nu gælder det så om, at vi får rebet sejlene, og at vi kommer derhen, hvor vi skal være. Jeg kan ikke løse det hele selv som regionsrådsformand, men jeg vil række ud og gøre min del.

Hvis man nu er kvinde, som skal føde i Region Hovedstaden i weekenden, kan man så være tryg ved det?

– Det er klart, at man bliver bekymret, når man læser brevene fra jordemødrene, men jeg ved også, at vores fødeafdelinger gør alt, hvad de kan, og dækker ind, så godt de kan, med vikarer og andet personale. Det eneste, der er at gøre, er at trække i alle de håndtag, der er.

– Man skal ikke være bekymret for at skulle føde på en fødeafdeling i Region Hovedstaden. Så ved jeg godt, man bliver fremstillet, som om man ikke forstår, hvor alvorlig sagen er.

– Det er for at sige, at som ansvarlig for regionen vil jeg gøre alt for, at vi kommer på rette spor, selvom situationen er vanskelig.

Hvem står med ansvaret, hvis det ender med, at et barn dør på grund af travlhed under sin fødsel på en fødegang i Region Hovedstaden?

– I første omgang er det afdelingen og hospitalet, der har ansvaret, uanset om det går galt til en fødsel eller eksempelvis en operation. Men mere overordnet er det klart, at vi politikere har et ansvar. Vi skal sikre nogle gode rammer, og rammerne er på nuværende tidspunkt ikke, som de skal være.