Samfund
8. oktober 2024

Fra Billund til Roskilde. Fra Zürich til Ibiza. Så mange ture fløj deres privatfly - på én dag

DR har udgivet et ny dokumentar, der undersøger, hvor ofte de rige, danske familier bruger deres privatfly. Særligt én dag udmærker sig for Legofamilien
Af: Mathias Andersen
Kirk

Foto: Lars H. Laursen

Det er en af Danmarks absolut rigeste familier målt på penge.

Det er også en af Danmarks absolut mest flyveglade familier ifølge DR's nye dokumentar "De superriges privatfly".

Der er selvfølgelig tale om Legofamilien, og i dokumentaren tager DR dig med på en rejse i tre rige, danske familiers flyvevaner i deres privatfly.

Dokumentaren fokuserer på Bestsellerfamilien Holch Povlsen, Legofamilien Kirk Kristiansen og Jyskfamilien Larsen.

Og det viser sig, at familierne er vældig glade for at flyve.

Især én dag udmærker sig for Legofamilien, og det er den 17. oktober 2023.

Her var deres privatfly i luften ingen ringere end seks gange på bare den ene dag.

Det fortæller DR i dokumentaren.

Klokken 6:47 ruller hjulene op i fart for første gang på flyet, og det sker i Billund Lufthavn.

Flyet flyver til Roskilde og lander her. Lidt over en time senere - klokken 7:58 - flyver flyet tilbage til Billund.

Her får flyet en velfortjent pause, før det atter flyver mod Roskilde fra Billund. Det sker klokken 12:37.

Under en time senere - klokken 13:22 - flyver flyet tilbage til Billund. Det er anden gang, flyet flyver den rute på én dag, og det er nu fjerde gang, flyet letter og landet. Men det stopper ikke her.

For klokken 14:39 flyver flyet fra Billund til Zürich i Schweiz. Her bliver det i lige knap to timer, før det igen flyver til Ibiza.

DR har ifølge dokumentaren hevet fat i Lego for at høre om deres flyvevaner, men Lego fortæller, at de ikke vil kommentere på konkrete flyveture.

Denne artikel blev først bragt på Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også