Hun er chokeret over betjentenes oplevelser. Nu har hun et spørgsmål til Rigspolitiet

Flere kilder fra politiet har berettet om seksuelle kommentarer og grænseoverskridende opførsel over for femina update.

Lene er én af dem. Hun fortæller om en leder fra beredskabsafdelingen, der i en lang periode havde været vred på hende. Til en fest besluttede Lene sig for at konfrontere lederen.

- Samtalen drejede sig ret hurtigt væk fra at handle om min oplevelse af, at han var sur på mig, til at han bad mig om at tage med ham hjem og gå i seng med ham. Det var virkelig ubehageligt. Jeg sagde til ham: ”Det kan jeg ikke, og det vil jeg ikke."

Historierne fra politiet fik i går retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, til at rejse kritik af Rigspolitiet på Twitter.

Karina Lorentzen fortæller til femina update, at der i politiet er rekrutteringsudfordringer, hvor bl.a. politiskolerne ikke kan fyldes op. Derfor er vi som samfund dybt afhængige af at kunne rekruttere blandt begge køn. Udfordringen opstår, hvis kvinder hos politiet synes, at det er et hårdt sted at arbejde, for så bliver det svært at holde på dem som arbejdskraft.

- Det handler ikke om en kønskamp mellem mænd og kvinder. Det handler om, hvordan vi får skabt en god arbejdsplads, hvor begge køn kan være der problemfrit. Det nytter jo ikke noget, hvis der er kvinder, som går rundt og synes, de bliver udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller skal bevise deres værd på flere længder for at kunne være der problemfrit.

Karina Lorentzen Dehnhardt mener først og fremmest, at det er et arbejdsgiveransvar, og det var derfor, hun henvendte sig til Rigspolitiet på Twitter - for hvad gør de egentlig for at have fokus på denne problemstilling?

femina update har kontaktet Rigspolitiet for at forholde dem kritikken. Rigspolitiet oplyser, at de ikke har tid til at stille op til interview i dag.

I dit tweet nævner du også lederen som en, der spiller en central rolle, når det kommer til disse situationer på en arbejdsplads. Vil du uddybe, hvilken betydning det har, at man har tillid til sin leder?

- Ledelsen har en vigtig rolle i at sætte en retning for arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. De er med til at sætte retningen for kulturen og er derfor ret afgørende. Derfor er det ikke et irrelevant spørgsmål at stille om, hvorvidt de er rustet til at se de her ting og reagere på dem.

- Lederen skal også altid være den, man skal kunne henvende sig trygt til. Men hvis lederen er en eksponent for kulturen, er det jo ikke særlig trygt, at det er den person, som man skal henvende sig til. Det er helt klart et tillidsbrud.

Karina Lorentzen understreger, at hun dog ikke har nogen forudsætninger for at sige, at der er en overvægt af ledere i politiet, der håndterer tingene på den måde.

Politiet havner ofte i pressede situationer, og som du selv nævner, er det et mandsdomineret fag. Hvorfor er det ikke okay, at tonen er anderledes og bliver hårdere på den slags arbejdspladser?

- I erhverv, hvor man møder forråelse, er der altid en risiko for, at det sætter sig i enkeltpersoner. Derfor er det også vigtigt, at man har en dialog om, hvordan man kan gøre det bedre, når man får at vide, at man har gjort eller sagt noget, som ikke er okay. Derfra må man kunne tale om fejl, sige undskyld og rette op på det.

- Problemet er, hvis det bliver en accepteret norm. Det går ikke kun ud over kvinder, men det går især ud over kvinder.