Hun siger velkommen iført lange øjenvipper, krøllet hår og glimmer suit: "I morgen ligner jeg døden fra Lübeck"

Døren åbner og Josefine Vang Jacobsen byder indenfor i sine forældres hjem i Roskilde. Hun har lange øjenvipper på. Læbestift. Slangekrøller i sine lyse extensions og iført glimmerbukser og glimmerbluse.

- Det er jo ikke hver dag, at jeg ser sådan ud. Vent bare til i morgen, der kommer jeg til at ligne døden fra Lübeck, siger Josefine. Denne dag - hendes 28-årige fødselsdag - vil kræve energi af hende. Meget.

Josefine Vang Jacobsen er ikke en helt almindelig 28-årig kvinde. Hun er mor, kronisk syg og på førtidspension. I de seneste 20 år har der aldrig været flere unge på førtidspension end der i dag.

22.925 mennesker mellem 20 og 34 år var per 1 januar 2024 på førtidspension, ifølge tal fra Jobindsats. Imens er gruppen af yngre kvinder under 40 år dem, der har oplevet den største stigning i antallet af førtidspensionister sammenlignet med tidligere.

Siden 2004 er antallet af kvinder, der modtager førtidspension, steget med 47 procent. Stik imod den politiske agenda.

Josefine er ikke i tvivl om, hvad førtidspensionen har betydet for hende.

Også selvom livet på førtidspension ikke altid er lige let.

River indvendigt

Ved første øjekast ligner Josefine ikke en, der er syg. Hun har en kæreste, Daniel, de bor i en lejlighed i Glostrup sammen med deres søn, Mads. Lever et liv, der minder om andres. Og så alligevel, er der de der ting. De helt små ting.

Josefine bruger en røremaskine til at røre fars sammen med, når hun skal lave frikadeller. Hun sætter sig på en stol, når hun laver mad ved komfuret. Hjemmehjælpen kommer hver 14 dag og gør rent, og kommunen tildelte sidste år Josefine en robotstøvsuger og hjælp til en handicapbil.

Anni, Josefines mor, hjælper Josefine med at vaske tøj en gang om ugen samt sengetøj og håndklæder en gang om måneden, fordi det er for tungt for Josefine at gøre alene.

Første juli 2023 fik Josefine førtidspension, fordi hun har en varig funktionsnedsættelse, der ikke gør hende i stand til at have et arbejde.

Josefine lider blandt andet af ME - kendt som kronisk træthedssyndrom - og kronisk helvedesild.

En sygdom, der giver hende voldsomme krampeanfald hver tredje måned, fordi nerverne trækker sig sammen på grund af
nervebetændelse.

Smerten minder om at blive revet med skarpe negle. Indefra.

Eller som at få en dolk jaget ind i kroppen gentagende gange.

Josefine kan mærke, når et krampeanfald er på vej. Det sker cirka hver tredje måned.

Hun flytter hjem til sine forældre, så de kan passe på Mads, passe på hende selv og ringe 112, når anfaldet går i gang.

Det er kun stærk smertestillende medicin, der hjælper Josefine under et krampeanfald. S-ketamin blandt andet.

Denne gang skete krampeanfaldet dagen efter hendes 28-årige fødselsdag.

Ikke én forklaring

Bent Greve er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet. Han har svært ved at give nogen entydig forklaring på, hvorfor flere unge er på førtidspension i dag. Og hvorfor den store stigning er sket blandt kvinder.

- Jeg tror ikke, at man kan finde én årsag, men nærmere en samlet forklaring på, at der er flere unge, der har været presset i de her år, siger han.

Bent Greve peger på efterdønningerne af coronapandemien. Flere mennesker var alene. Isoleret i denne periode. Afskåret fra at få hjælp. Isolationen kan have gjort flere mennesker psykisk syge end tidligere. Og her er der ikke kun tale om stress eller depression. For det kræver en hel del overhovedet at få en førtidspension, ifølge Bent Greve.

Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, mener heller ikke, at der er nogen entydig forklaring på tendensen, men bemærker, at flere unge har fået konstateret psykiske lidelser, som påvirker antallet af førtidspensionister. Og så mener han, at der er sket en ophobning af mennesker i systemet, som står til at få førtidspension efter at have været i ressourceforløb.

- Det tror jeg må være de to hovedforklaringer, men som sagt er det ikke noget vi ved med sikkerhed, for det er ikke undersøgt, siger Thomas Bredgaard.

Bliver råbt efter

Josefine fik sit første arbejde i sjette klasse. Efter gymnasiet uddannede hun sig som handelsøkonom med en overbygning i innovation og entrepreneurship. Hun fik job hos Mercedes Benz. En stilling, Josefine selv var med til at skabe. Arbejde op til 70 timer om ugen. Hun elskede det.

I takt med at kroppen blev udsat for pres tog den kroniske helvedesild til. Krampeanfaldene også. Hver tredje uge. Helt ned til hver anden dag kom de.

- Jeg kunne ikke retfærdiggøre over for mine forældre eller Daniel, at jeg blev ved med at blive hentet i en ambulance, siger Josefine. Hun måtte stoppe med at arbejde.

Frustrerende er det derfor, når Josefine møder fordomsfulde blikke: at det ikke kan være rigtigt, at hun - en ung kvinde - har et handicapskilt i sin bil.

Sommetider oplever Josefine, at folk råber efter hende på gaden, fordi hun holder på en handicapparkering.

Hvad skal sådan en ung kvinde holde der for?

Og så er der den evige konstatering: At det ikke passer, at hun ikke kan arbejde. For hun er jo ung og ser rask ud på gode dage.

- Der er mange, der ser unge mennesker og tænker, at de ikke kan være syge, men hvorfor skulle vi ikke også kunne være syge? spørger Josefine.

Færre skal være i den situation

Stik imod de politiske forventninger og forhåbninger, er der kommet flere unge på førtidspension.

En politisk reform fra 2012 skulle ellers lave om på det, så mennesker under 40 år kun i aller yderste tilfælde skulle have en førtidspension.

Det var den daværende beskæftigelsesminister og landets nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S), som stod bag reformen og fik introduceret ord som ressourceforløb og rehabiliteringsteams i alle kommuner.

For at hjælpe de unge på vej og ud på arbejdsmarkedet. Det modsatte er nu sket.

Landets nuværende beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), mener, at det er en “ulykkelig udvikling”.

- Jeg er meget varsom med at sige, at der er færre som skal have en førtidspension. Jeg tror, at der er enkelte, der sidder i en situation og er kommet et sted hen i deres liv, hvor de er så syge, at de ikke kan arbejde, og derfor ser en førtidspension som en lettelse. Men der vil også være rigtig mange, som oprindelig havde drømt om noget andet og måske stadigvæk gør det. Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne komme tidligere ind, så der ikke er så mange unge under 40 år, som ender på en førtidspension, siger Ane Halsboe-Jørgensen, som har igangsat en større analyse af årsagerne til stigningen. En analyse, der står færdig til efteråret.

Ligesom forskerne har hun en følelse af at vide “for lidt” om baggrunden for, at så mange unge og så mange unge kvinder får en førtidspension tidligt i deres liv.

Ministeren vil derfor ikke komme med noget konkret svar på, hvordan man skal hjælpe de unge udover at løsningen findes i en stor fælles indsats.

- Vi skal male med den store pensel. Jeg løser det ikke som beskæftigelsesminister alene. Mattias Tesfaye løser det ikke som børne og undervisningsminister alene, og sundhedsministeren løser det heller ikke alene i sin psykiatri. Vi spiller alle sammen en rolle, siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

- Vi skal både investere i vores psykiatri, hvordan vi har indrettet vores folkeskole, og vi skal styrke vores frivillige fællesskaber.

Giver livskvalitet

For Josefine er det ikke ønskescenariet, at hun er på førtidspension. Lige nu må det være sådan.

Indtil om fire år, hvor kommunen skal revurdere hendes pension endnu en gang, fordi hun er under 40 år.

- Førtidspensionen har givet ro og stabilitet i hverdagen. Smerterne og anfaldene er stabile, så jeg har ikke de der kæmpe udsving. Det har gjort, at livskvaliteten er tålelig, men med udfordringer, siger Josefine og fortsætter:

- Samfundet skal kunne håndtere, at der er nogle, der har brug for et helle i en given tid. Nogle kommer aldrig væk fra det helle på grund af sygdom, og andre gør, når de har fået ro og overskud tilbage.

Josefine Vang Jacobsen håber på, at der kommer ny medicin, som kan hjælpe hende tilbage på arbejdsmarkedet.

I mellemtiden kan Josefine være mor. Kæreste. Datter. Ven. Tage et matchende glimmersæt på. Krølle håret. Smøre læbestift på læberne. Fejre sin egen fødselsdag.

Ind imellem krampeanfald.