Hun var på arbejde, da en anonym besked tikkede ind. Så fik hun en mekaniker til at tjekke sin bil

Dette er 3. afsnit af artikelserien “De magtfulde få”. Her fortæller fem kvinder, hvordan mødet med én mand ændrede deres liv. Psykisk vold, fysisk vold og stalking har stået på i mere end 20 år - og kvinderne retter en kritik af systemet for ikke at gribe ind.

I 2001 mødte Thomas Malene.

Efter hende kom Kristiane. Hendes historie kan du læse i forrige afsnit her:

Efter dem kom Christina.

- Jeg ville bare ønske, jeg aldrig var taget ned på den bar. At jeg aldrig havde mødt ham den aften, fortæller Christina.

Der gik ikke længe, fra Christina Mia Hansen mødte sin nye kæreste i 2011, til hun flyttede ind hos ham.

Og til at hun var gravid.

Kort tid inden, havde Kristiane forladt ham.

Volden begyndte langsomt. Det var ikke fra den ene dag til den anden.

Et par måneder senere stod Christina på skadestuen i Odense med en dyb flænge i hovedet. Hun var gravid et par uger henne. Ved siden af hende stod Thomas, der ifølge hende kort inden havde kastet en lysestage i hendes hoved.

Til hospitalspersonalet var historien, at hun havde fået en skål i hovedet, da hun skulle tage den ned fra en hylde.

Mens hun blev syet, var det eneste, Christina kunne tænkte på, at hun ville ønske, at nogen ville ringe til en vagt. At der var nogen, der kunne læse hendes tanker.

Hun syntes også, at lægesekretæren virkede til at have en særlig medfølelse i stemmen, da hun sagde ”god bedring” mens parret forsvandt ud af skydedørene.

Et par år senere - i 2019 - stod Christina på det samme hospital i Odense for at advare en anden kvinde. Den kvinde var Jeanette, og hendes historie kommer vi tilbage til.

Christina meldte senere overfaldet til politiet, men de opgav sigtelsen. Fordi bevismaterialet ikke var tilstrækkeligt, og fordi Christina havde løjet på hospitalet.

Christina har anmeldt Thomas så mange gange, at hun ikke længere har tal på det. Han blev dømt én gang, hvor han fik to måneders fængsel, efter at han en aften brød ind på hendes terrasse og dermed brød sit tilhold, hvorefter han slog hende med knytnæve i hovedet og tog hendes mobil.

På et tidspunkt stoppede hun med at melde ham.

- Hver gang jeg anmeldte noget, fik jeg mere og mere den tanke, at det kan være ligegyldigt det hele. Det føltes bare som spild af mine ressourcer, at jeg skulle tage op på stationen for så at få et brev et par uger efter om, at sagen er frafaldet på grund af manglende beviser, fortæller Christina.

Jeanette

Der gik lige præcis et år fra Jeanette Andersson mødte ham gennem en datingside i 2018, til hun flygtede fra hans hus.

Historien havde gentaget sig.

Hun blev stormende forelsket, det hele var rosenrødt, hun flyttede ind hos ham og blev hurtigt gravid.

Et år efter stod hun med mærker på halsen efter et kvælertag og politiet i røret, der fortalte hende, at de udmærket kendte til hendes kæreste.

Tilbage i huset var hendes nyfødte datter, som han havde tilbageholdt, da Jeanette flygtede fra huset.

Ifølge Jeanette kørte politiet til huset, men de tog derfra igen, uden at tage Jeanettes datter med. De fortalte hende, at de kun ville kunne få udleveret pigen, hvis Jeanette stadig ammede.

Der gik næsten et døgn, før Jeanette med hjælp fra kommunen fik sat en aftale op med Thomas om, at de skulle mødes, og at han skulle udlevere datteren til Jeanette.

Det var med rystende hænder, at Jeanette parkerede foran den lokale Bilka - et sted, hun havde valgt, fordi der var mange andre mennesker. I bistroen mødtes hun med Thomas, som udleverede den fire måneder gamle pige.

Da hun havde fået datteren ind i bilen, åndede hun lettet op, men lettelsen varede ikke længe. For da hun et par dage efter var kommet på krisecenter, kontaktede hun Kristiane, som fortalte hende, at Thomas var dømt for vold mod hendes søn.

Jeanette fik en knude i maven ved tanken om, at hendes datter havde været alene med Thomas i huset i næsten et døgn.

- Jeg ved godt, at man skal have ren tavle, når man har afsonet sin straf - men jeg har svært ved at forstå, at de ikke tog det mere alvorligt, når man kigger på hans historik.

Jeanette oplevede flere gange at være i kontakt med myndigheder, som hun mener havde fornemmet, at der var noget på spil i hjemmet, men som ikke greb ind.

- Han har jo boet i den samme kommune hele sit liv, og det er den samme kommune, som har hjulpet flere af hans kærester med at flytte på krisecenter, få udleveret børn fra ham og blive tilset for de skader, han har givet dem, siger hun.

Det er også den samme kommune, hvor lægen havde behandlet Jeanettes sprængte trommehinde, efter hun var blevet slået, og de blodsprængninger, hendes datter havde om øjnene, hver gang hun havde været alene med sin far.

Følelsen af, at myndighederne har haft en viden uden at gribe ind, er ikke en oplevelse, Jeanette står alene med.

En partnerdrabsdatabase fra Politiken viser, at i over en tredjedel af alle partnerdrab de seneste fem år, har myndigheder og pårørende kendt til faresignaler forud for drabet.

Ifølge Mette Marie Yde, som er direktør i Danner, er partnervold og drab ofte noget, som kunne være stoppet med et bedre samarbejde mellem myndighederne.

Hos Danner er det heller ikke usædvanligt, at de taler med flere forskellige kvinder, som har været udsat for partnervold af den samme mand. Mette Marie Yde mener, at myndighederne har begrænsede værktøjer, når det kommer til at stoppe mænd, der udøver den samme vold mod nye kvinder.

- Det er et udtryk for, at vi som samfund ikke har taget partnervold alvorligt nok - og specielt ikke den psykiske vold, siger hun og fortsætter:

- Der er brug for et strukturelt løft på området, som er mere ambitiøst end regeringens handlingsplan.

Hun mener blandt andet, at myndighederne bør være forpligtet til at dele viden med hinanden, så de kan bruge den viden til at handle.

Det kan være politiet, den praktiserende læge, skolelæreren, kommunen og sygeplejersken på hospitalet, som sidder med forskellig kendskab til, at en kvinde eller barn kan være udsat for vold i hjemmet. Men det er først, når de taler sammen og deler deres mistanke, at der tegner sig et billede.

For hvis politiet ved, at en kvinde har været til lægen med uforklarlige skader flere gange, og hans tidligere kæreste også var det, så skal de måske være ekstra opmærksomme på hende.

- De kan jo ikke tage hen og hive hende ud af hjemmet, men de kan gøre nogle ting hurtigere, end de ellers havde gjort. Fx et tilhold så snart hun kommer ud af forholdet, og så varetægtsfængsle ham med det samme, hvis han bryder sit tilhold.

- Og så er det relevant at kigge på, om der er behov for noget psykiatri, når en person går igen og bliver dømt for fjerde eller femte gang - så man får klarlagt, om de har behov for behandling eller anden form for hjælp, så de ikke er til potentiel fare for flere kvinder.

Men skal vi virkelig forebygge partnervold, skal vi bekæmpe usunde og forældede mandeidealer - og det skal ske fra en helt ung alder. Partnervold er nemlig, ifølge Mette Marie Yde, et ekstremt udtryk for den manglende ligestilling.

- Vi skal helt tilbage og kigge på, hvad det er for nogle kønslige normer, vi præsenterer for vores børn. Og så lære de unge mennesker om psykisk vold og andre røde flag i parforholdet, allerede inden de begynder at få kærester. Både drenge og piger.

En sort lille boks

Selvom Jeanette kom på et krisecenter på Bornholm for at komme længst muligt væk, kom stalkingen til at fylde hendes liv i flere år.

Fra Jeanette søgte om et polititilhold i oktober 2019 gik der fem måneder, før politiet forkyndte tilholdet for Thomas, og det trådte i kraft.

Hun tænkte, det ville få stalkingen til at stoppe. Men det gjorde det langt fra.

Når hun anmeldte stalkingen, blev sagerne ofte lagt ned med den begrundelse, at de ikke kunne bevise, at det var ham.

Men Jeanette var ikke i tvivl.

En tidlig søndag morgen i juli 2020 sad hun i sin bil på vej til arbejde i den lokale brugs. Hendes etårige datter sad i en autostol ved siden af hende, og mens solen stod op udenfor sang de sange sammen.

Hun glemte næsten, at antallet af opkald, beskeder og videoer fra ukendte numre var eskaleret i løbet af de seneste måneder. Ikke bare til hende, men til hendes arbejdsplads, naboer og familie.

Da Jeanette havde været på arbejde et par timer, bippede en anonym besked ind på hendes telefon.

”Hvem passer børne, når du møder klokken 5??”

Jeanette var ikke i tvivl om, at det var ham, der havde skrevet den. Hun kunne genkende hans stavefejl. Men hun forstod ikke, hvordan han vidste, at hun var kørt hjemmefra så tidligt.

Det var ikke første gang, hun havde haft følelsen af, at han kunne følge med i, hvor hun var. Derfor besluttede hun at få undersøgt sin bil af en mekaniker.

Hun kunne næsten ikke få sig selv til at kigge, da der lød et ”her er der noget” fra mekanikeren inde under bilen.

Så rakte han hånden frem og viste hende en sort, lille boks. Det var en GPS.

Et par timer efter tikkede en ny anonym besked ind på hendes mobil:

”Øv øv”, stod der.

Thomas blev i 2019 idømt seks måneders fængsel for at have taget kvælertag på Jeanette, for at have slået hende på siden af hovedet, så hendes trommehinde sprang og for at have slået Christinas søn i maven og i ryggen med en krykke.

For at have overtrådt sit tilhold mod Jeanette over 190 gange blev han i 2021 idømt seks måneders fængsel.

Læs 4. og sidste del af artikelserien her: