Femina stemmer
31. oktober 2022

Hvad har fiskekvoter med ligestilling at gøre? Bliv klogere på politikerne med "femina stemmer"

Femina har under valgkampen inviteret en række politikere til at svare på tidens vigtigste ligestillingsspørgsmål.⁠
Af: Aja Nøhr Larsen
Pia Olsen Dyhr

Der mangler sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne, og vores børn har brug for flere pædagoger. ⁠

Samtidig går det for langsomt med at sikre ligeløn og flere kvinder i erhvervslivets top.⁠

Det er nogle af de emner, som femina har sat særligt fokus på op til folketingsvalget i dag d. 1. november.

Derfor har vi under valgkampen inviteret en række politikere ind, for at stille dem nogle af tidens store spørgsmål om ligestilling - og det gør vi med udgangspunkt i historier fra de danskere, der har mærket tingene på egen krop.

Fx Tanja Lykkebak, som ikke kunne få en fødestue på trods af, at hendes datters hoved allerede var på vej ud.

Eller direktøren Frederikke Antonie Schmidt, som bliver nødt til at tage en mand med, før hun kan blive taget seriøst, når der skal forhandles penge til hendes virksomhed.

I videoerne længere nede i artiklen kan du blive klogere på, hvad politikerne mener om de emner.

Pia Olsen Dyhr fra SF siger f.eks., at vi stort set er i mål med ligestillingen i Danmark, og så er hun mere til den store bagedyst, end hun er til deadline.

Se hele interviewet med hende her:

Venstres Karen Ellemann synes, at kvoter er mere for fisk, end de er for mennesker, og at kvoterne altså ikke er vejen frem, hvis vi skal sikre flere kvinder på direktørposterne, som i dag består af 14% kvinder.

Se hele interviewet med hende her:

Mette Abildgaard (K) vil ikke kalde sig feminist, og så mener hun ikke, at den øremærkede barsel til fædre er en god idé.

Se hele interviewet med hende her:

Vi har ikke ligestilling i Danmark. Det mener Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre og så fortæller hun om, hvordan hun selv har oplevet kønnet forskelsbehandling som politiker.

Se hele interviewet med hende her:

Læs mere om:

Læs også